Danmark er pt. verdens stærkeste håndboldnation med bl.a. dobbelt VM-guld til herrerne i 2019 og 2021 samt kåring af både to internationale topspillere – Sandra Toft og Niklas Landin – og to landstrænere – Jesper Jensen og Nicolaj Jacobsen – som verdens bedste i 2021. På trods af disse fantastiske sportslige præstationer fravælger børn og ikke mindst unge i stigende grad landets håndboldklubber. Der skal altså meget andet og mere end masser af international hæder og daglige TV-kampe i håndbold til for at være attraktiv som håndboldklub for nutidens børn og unge.
Faldende medlemstal er ikke en ny tendens
Det er ikke overraskende at en indendørs kontaktsport som håndbold har været påvirket af de seneste to års Covid-19 restriktioner. Danmarks Idræts-Forbunds aktuelle medlemstal for 2021, som netop er blevet offentliggjort, viser et fald af medlemmer i landets 746 håndboldklubber på over 6.000 medlemmer – fra 104.422 til 98.217. Mest iøjnefaldende er det at 4.886 – eller næsten 4 ud af 5 frafaldne medlemmer – er børn og unge under 18 år. Det reducerede antal spillere – og ikke mindst færre frivillige trænere, ledere og forældre – bør naturligvis kalde på opmærksom og konkrete initiativer, både i DHF’s ledelse og klubberne. For det markante frafald af håndboldspillere er langt fra en ny tendens – tværtimod.
Håndbold er eneste større holdsport med markant medlemsfrafald
Antallet af registrerede håndboldspillere er nemlig de seneste to årtier faldet med ikke mindre 27 % – fra 134.782 medlemmer i 2002 til 98.217 i dag, dvs. et konstant frafald på 3-4 % pr. år. Nedgangen har været størst blandt piger og kvinder med 30 %, mens faldet blandt drenge og mænd har været på 22 %. Også antallet af håndboldklubber har været konstant faldende – fra 1.035 i 2002 til 746 i dag, hvilket svarer til 28 %. Der er ikke nødvendigvis en lineær sammenhæng mellem antal klubber og kvalitet, men færre klubber begrænser ikke mindst børn og unges fysiske afstand fra bopæl til håndboldhal. Det er ligeledes påfaldende at antallet af medlemmer i holdsport som fodbold (fra 293.749 i 2002 til 344.678 i dag = 15 %), basketball (fra 11.383 til 17.990 i dag = 37 %) og volleyball (fra 15.385 i 2002 til 16.028 i dag = 4 %) har været stigende. Dansk Håndbold Forbund har hermed været den eneste større holdsport i Danmark, som har mistet et meget stort antal medlemmer – både i antal og procenter – i de seneste 20 år.
Især teenagepigerne fravælger håndbold
Håndbold har igennem flere årtier været en populær holdsport blandt piger, men det forhold er under voldsomt pres. For 10 år siden var der i alt 26.708 piger under 12 år og 15.216 piger mellem 13 og 18 år, som var medlem af en håndboldklub. I dag er de tilsvarende tal: 22.138 piger under 12 år og 12.349 piger mellem 13 og 18 år. Det er altså tale med et fald på henh. 17 % og 19 % på bare 10 år. Det er altså især pigerne, som fravælger håndboldklubben. Der er utvivlsomt mange årsager til medlemsflugten fra håndbold. Lad mig pege nogle af forklaringerne.
Unge har meget forskellige motiver – også for at spille håndbold
Der er en del unge, som er meget målrettede og ambitiøse – også i forhold til håndbold. De er ikke usædvanligt at de dygtigste ungdomsspillere har 6-8 ugentlige træningspas og flere kampe om ugen. Talenterne, som ofte har stor opbakning fra deres ressourcestærke forældre og særdeles kompetente trænere, forbliver i klubben og fortsætter også som seniorer i liga og divisionerne. Men for alle andre unge – og det er langt de fleste – skal det også være attraktivt at spille på 2. holdet eller ha’ håndbold som 2., 3. eller 4. prioritet i ungdomslivet. For alle unge er fællesskabet med sociale relationer til gode kammerater altafgørende. Det betyder at stemningen, kulturen og klubmiljøet – både sportsligt og socialt – skal være attraktivt for de unge, som primært har håndbold som et socialt frirum. Den gode ungdomstræner skal ha’ lyst til at arbejde med unge. Og så skal der være enighed – mellem trænere, ledere, forældre og ikke mindst de unge selv – om hvad det hele går ud på. De bør aldrig være ”de gamle”, som bare beslutter, hvad de unge vil.
Overgang fra skole til en ungdomsuddannelse er en kritisk fase
Mange unge har meget svært at fastholde deres engagement i håndboldklubben, når de f.eks. efter efterskoleophold begynder på en ungdomsuddannelse. Det er netop på det tidspunkt, hvor især pigerne bevidst fravælger håndbold til fordel for lektier, fritidsjob, kærester og fitness uden for klubregi. De oplever hurtigt at kravene på ungdomsuddannelsen ikke kan indfries med en beskeden arbejdsindsats og et stort ugentligt tidsforbrug på træning og kampe. Eller bliver de ufrivilligt fravalgt i håndboldklubben på grund af ”manglende færdigheder” eller ”utilstrækkelig” træningsindsats.
Forældet turneringsstruktur er en stor barriere for de fleste unge
En af de væsentligste årsager til de 14-18 årige’s frafald i håndbold er efter min opfattelse en forældet turneringsstruktur med stort tidsforbrug til transport og kampe hver weekend samt ufleksible regler i forhold til spillernes alderskategorier. Det er de færreste ungdomsspillere, som finder det sjovt at bruge ”kostbar” tid i weekenden til at transportere sig til kampe i den ”anden ende af Jylland”. Det er nødvendigt at Dansk Håndbold Forbund’s regionale forbund udvikler og nytænker turnerings- og stævneformer, som er fleksible i forhold til unges hverdag. Og samtidig skal klubberne ha’ mod og evner til at afprøve træningsformer og sociale aktiviteter, som ikke forpligter den enkelte unge over en hel sæson. Såfremt det ikke sker, vil der efter min mening være stor risici for at håndbold fremover ”kun” bliver en sportsgren for de allerbedste … og ikke for de mange.
