Danske ligaklubber under voldsomt økonomisk pres

23. april 2020

Ligaklubberne i dansk fodbold, håndbold og ishockey står i disse uger overfor nogle særdeles alvorlige økonomiske udfordringer. De professionelle klubber er ganske vist omfattet af de to statslige ”hjælpepakker” om lønkompensation og kompensation for aflyste begivenheder, som delvist dækker klubbernes omkostninger til løn, husleje, forsikring og meget andet. Derudover har flere af landets kommuner valgt at supplere de statslige støtteordninger med kommunale tilskud, som især gavner ligaklubbernes øjeblikkelige behov for likviditet. Offentlige støtteordninger er altså helt afgørende for stort set alle danske ligaklubbers overlevelse, men i de kommende måneder skal alle – spillere, trænere, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, tilskuere, sponsorer og tv-selskaber – forholde sig til en helt ny hverdag. Og kun ligaklubber med målrettet og effektiv økonomistyring kombineret med åben og troværdig kommunikation i forhold til omverdenen vil efter min opfattelse komme igennem ”Corona-krisen” uden betalingsstandsning eller i værste fald konkurs.  

Ud fra de seneste års økonomiske analyser kan det estimeres at den totale omsætning i Superligaen (fodbold) i sæsonen 2019-2020 er på ca. 2,8 mia. kr. Der er imidlertid meget store forskelle imellem de 14 selskabers omsætninger, som varierer mellem 30-35 mio. kr. for selskaber som Hobro IK A/S og Silkeborg IF A/S til 800-820 mio. kr. for PARKEN Sport og Entertainment A/S – koncernen bag FC København, som igennem mange år har været suverænt højeste blandt Superligaens selskaber, primært på grund af ikke-fodboldrelaterede aktiviteter som feriecentrene Lalandia og udlejning af Parken. FCK, der har vundet 12 danske mesterskaber siden årtusindskiftet og været ”fast deltager” i europæiske klubturneringer i samme periode står altså bag næsten 1/3 af omsætningen i dansk fodbold.

Omsætningen i Primo Tours-ligaen (herrehåndbold) og HTH-ligaen (kvindehåndbold) kan i indeværende sæson estimeres til ca. 300 mio. kr. Også blandt de 28 ligaklubber i håndbold er der meget store variationer i forhold til selskaberne eller klubbernes omsætninger. Der er variationer fra få millioner i ligaklubber som EH Aalborg og Ajax til ca. 30 mio. kr. i selskaber som Aalborg Håndbold A/S, Skjern Håndbold A/S og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold A/S. Derimod er de omsætningsmæssige variationer i danske ligaklubber i ishockey langt mindre end i såvel fodbold som håndbold. Den totale omsætning i dansk ishockey kan i indeværende sæson estimeres til ca. 80-90 mio., fordelt på 7-14 mio. kr. i de 9 ligaklubber.

Ligaklubbernes indtægter fordeler sig primært på 4 hovedkilder: Matchday-indtægter (entre og sæsonkort, salg af mad og drikkevarer, merchandise etc.), sponsorindtægter, tv-indtægter og transferindtægter (salg af spillere). Sidstnævnte er helt afgørende for langt de flest superligaklubbers økonomiske succes eller fiasko, mens transferindtægter stort set ikke eksisterer i hverken håndbold eller ishockey. Der er naturligvis også variationer i de enkelte ligaklubber relative andel af hovedkilderne. Den primære indtægtskilde for ligaklubber i håndbold og ishockey er sponsorindtægter, der typisk udgør 75-85 % af den samlede omsætning. Matchday-indtægterne i disse to sportsgrene udgør typisk 15-20 %, mens ligaklubbernes direkte indtægter af tv-rettigheder i håndbold og ishockey er begrænset til 3-6 % af de samlede indtægter. Dog har det stor betydning for ligaklubbernes muligheder for sponsorkontrakter at sponsorer kan eksponeres via direkte tv-kampe.

For ligaklubberne i håndbold og ishockey udgør sponsorindtægter, enten som ”frie midler” eller barteraftaler, som er en byttehandel af ydelser med samme værdi imellem ligaklub og virksomhed i stedet for at betale hinanden for udført arbejde, langt den største andel af indtægterne. Hovedparten af disse ligaklubber har som oftest enkelte hovedsponsorer og et stort antal lokale virksomheder, som støtter den lokale ligaklub.

Sammensætning af indtægtskilder i dansk fodbold er meget anderledes end i håndbold og ishockey. Superligaklubberne er meget afhængige af indtægter fra tv-rettigheder, som udgør i alt 275 mio. kr. for indeværende sæson eller næsten 20 mio. kr. pr. ligaklub i gennemsnit. For enkelte superligaklubber udgør tv-indtægterne altså den største procentdel af klubbens samlede indtægter. Beløbene til de enkelte superligaklubber udbetales ”normalt” efter klubbens placering ved spillerunde 13 og 26 samt ved sæsonafslutning. Men i dag mangler de to sidste rater af tv-pengene at blive udbetalt til superligaklubberne. Det vil derfor være en økonomisk katastrofe for alle superligaklubber, såfremt de resterede kampe i sæsonen 2019-2020 aflyses. Alt tyder da også på at de resterende kampe i superligaen, både i grund- og slutspillet, afvikles – desværre – uden tilskuere i maj og juni måned.

Der er heller ingen tvivl om at danske superligaklubber vil opleve et markant fald i forhold til transferindtægter. Det bliver i de kommende ”transfer-vinduer” langt sværere at sælge spillere fra danske klubber til udenlandske klubber, som også er særdeles hårdt ramt økonomisk. Ligeledes har mange af superligaklubberne bundet en meget stor del af udgifterne i længerevarende kontrakter med spillere og trænere. Og det kan være meget vanskeligt at justere udgifterne i takt med et markant fald i indtægter. På det område har ligaklubberne i håndbold og især i ishockey på grund af typisk ét-årige kontrakter med spillere nogle komparative fordele frem for superligaklubberne i fodbold.

Det er naturligvis svært at vurdere hvor stort et fald i sponsorindtægter danske ligaklubber vil opleve til den kommende sæson 2020-2021. Mit personlige bud vil være et fald på 30-40 %, men med store variationer imellem de enkelte klubber. Jeg tror også at ligaklubberne i håndbold og ishockey vil blive relativt hårdere ramt økonomisk af ”Corona-krisen” end superligaklubberne i fodbold, idet en meget stor andel af indtægterne i håndbold og ishockey er baseret alene på sponsorindtægter. Det er meget få virksomheder og brancher, både i Danmark og globalt, som ikke vil opleve markante fald i omsætning og indtjening i 2020 og evt. også i efterfølgende år. Virksomheder og koncerner i særlige brancher som f.eks. flyselskaber, detailhandel og restauranter, som allerede i dag har afskediget et stort antal medarbejdere på grund af svigtende salg, vil naturligt være meget tilbageholdende med at gentegne sponsorater eller indgå nye aftaler med ligaklubber i dansk fodbold, håndbold og ishockey – ikke på grund af manglende vilje, men på grund af manglende … penge.  

Yderligere informationer om økonomi i danske ligaklubber:

Rasmus K. Storm & Christian Gjersing Nielsen: ”Mindre tilbagegang i den danske ligaøkonomi i 2018” (17.8.2019 – Idrættens Analyseinstitut) https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2019/b233_mindre-tilbagegang-i-den-danske-ligaoekonomi-i-2018/

Rasmus K. Storm & Christian Gjersing Nielsen: ”Dansk håndboldøkonomi har fundet et mere stabilt leje” (5.9.2018 – Idrættens Analyseinstitut) https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2018/b143_dansk-haandboldoekonomi-har-fundet-et-mere-stabilt-leje/