Om få uger tændes den olympiske ild på ”National Stadium” i Tokyo. De XXXII olympiske lege bliver på grund af den globale pandemi en meget speciel begivenhed, idet langt hovedparten af japanerne ønsker OL 2020 enten udskudt eller helt aflyst. Derudover vil ingen tilskuere uden Japan få mulighed for at overvære konkurrencerne og atleter, trænere og ledere vil være underlagt en lang række restriktioner i forhold til deres adfærd, både i og uden for den olympiske by.
OL 2020 gennemføres af økonomiske årsager
OL 2020 i Tokyo, der skulle være afviklet sidste sommer, gennemføres udelukkende af økonomiske årsager. Japans regering kan juridisk ikke aflyse legene, idet Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ejer begivenheden, mens Tokyo er kontraktligt forpligtet til at være værtsby. Det anslås at en aflysning af OL 2020 ville afstedkomme et samlet tab på 17 milliarder dollars. Derudover vil IOC kunne imødese uoverskuelige retssager, både fra kommercielle samarbejdspartnere og ikke mindst tv-selskaber som NBCUniversial, BBC og Eurosport, som har eksklusive rettigheder til direkte tv-transmissioner fra legene. Der er heller ingen tvivl om at manglende indtægter fra IOC i forbindelse med OL 2020 ville medføre at både hovedparten af internationale specialforbund og nationale olympiske komitéer, vil være økonomisk insolvent, såfremt legene blev aflyst.
Stor usikkerhed om de enkelte atleter og holds aktuelle sportslige niveau
Også ud fra sportslige perspektiver kan der stilles mere end ét spørgsmål ved værdien af OL 2020. Alle 33 internationale specialforbund, som er repræsenteret i Tokyo, har igennem de seneste 18 måneder – i større eller mindre grad – udsat eller aflyst både verdensmesterskaber, kontinentale mesterskaber som f.eks. EM, World Cups og OL-kvalifikationsstævner. Derudover har træningslejre og øvrige forberedelser, som er blevet ændret eller aflyst, skabt masser af usikkerhed og frustrationer hos såvel atleter, trænere som ledere. OL 2020 bliver således radikalt anderledes end tidligere afholdte OL.
Meget stor forskel på medaljechancer i de enkelte sportsgrene
Uanset disse på flere områder urimelige forhold og vilkår for atleterne vil OL 2020 indeholde 16 intense konkurrencedage, hvor 10.500 atleter fra 204 nationer kæmper om medaljer, hæder og ære i 339 discipliner. Danmark har kvalificereret atleter og hold i 16 sportsgrene – præcis det samme antal, som ved OL 2016 i Rio. Danske atleter har kvalificeret sig i bueskydning, judo og skateboard, hvilket ikke var tilfældet for 4 år siden. Til gengæld vil Danmark ikke være repræsenteret i tennis, triatlon og fodbold (mænd) som i 2016. Der er imidlertid meget stor forskel på de danske medaljechancer i de 16 sportsgrene.
Tidligere VM-resultater og kontinuitet på højt internationalt niveau er afgørende for OL-medaljepotentiale
Selv for de største medaljekandidater er der ingen garanti for sportslig succes ved OL. Det skyldes bl.a. at olympiske lege adskiller sig markant fra internationale mesterskaber som VM og EM. OL afholdes kun hvert fjerde år, medieinteressen – især overfor ”mindre” sportsgrene som f.eks. roning, kajak og skydning – er langt større end normalt og alle atleterne bor sammen på tværs af sportsgrene i den olympiske by. Af disse årsager er det også yderst sjældent at danske atleter eller hold vinder medalje som OL-debutanter. De væsentligste kriterier for OL-medaljekandidater er efter min opfattelse atleterne og holdenes VM-resultater og især kontinuitet af præstationer på højt internationalt niveau indenfor de seneste 4 år. Atleter og hold, som har vundet VM-medaljer eller som minimum opnået top-8 resultater ved VM, har nemlig vist at de kan ”kæmpe med om medaljerne”. Og så viser analyser af OL-resultater over tid at der ”kun” realiseres to medaljer ud fra 5 potentielle medaljekandidater.
En officiel målsætning og en ”uofficiel” kandidatliste
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmarks officielle målsætning ved OL 2020 er 8-10 medaljer. Men der er også udarbejdet en ”uofficiel” liste med 20-25 atleter og hold, som er medaljekandidater. DIF, Team Danmark og de enkelte forbund har igennem dialog på forhånd aftalt, hvilke navngivne atleter og hold som efter deres opfattelse har størst chance for medaljer og hermed også prioriteret ressourcerne forskelligt i forhold til alle atleterne og holdene, både før og under legene. Der er mange forskellige årsager til at DIF, Team Danmark og forbundene undlader at offentliggøre den ”uofficielle liste” over medaljekandidater – og overlade det til medierne, tv-seerne og andres mere eller mindre kvalificerede gætterier. Men lad mig sætte navn på nogle af de atleter og hold, som efter min opfattelse har de største medaljechancer i Tokyo.
4 km-holdet og Mørkøv/Hansen som de største medaljekandidater
Danmark har efter min opfattelse langt de fleste og nogle af de største i cykling – og især i banecykling. De største medaljekandidater er 4 km-holdet, som ved det seneste VM i februar 2020 blev verdensmestre og satte ikke mindre end tre verdensrekorder. Holdet, der bestod af Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Pedersen, har også vist en stor stabilitet ved VM 2018 (sølv) og VM 2019 (bronze) siden OL 2016 i Rio, hvor holdet vandt bronze. Foruden Danmark har også Australien, Storbritannien, New Zealand og Italien gode medaljechancer. Blandt de største danske medaljekandidater i Tokyo er også 36-årige Michael Mørkøv og 29-årige Lasse Norman Hansen. Både Mørkøv (2008) og Hansen (2012 og 2016) har tidligere vundet OL-medaljer og ved VM 2020 blev de suveræne verdensmestre i parløb. Mørkøv og Hansens store rutine og tekniske færdigheder gør dem efter min mening til … guldfavoritter.
Regerende olympiske- og verdensmestre vil altid være (stor)favoritter
Som regerende olympiske mestre (2016) og dobbelte verdensmestre (2019 og 2021) er håndboldherrerne også blandt Danmarks største medaljekandidater. Holdet har en utrolig bredde og topkvalitet på samtlige positioner på banen, både målmand, forsvar og angreb. OL-turneringen, hvor hele 8 ud af 12 hold kvalificerer sig til kvartfinalen efter 5 gruppekampe, betyder at kampene efter min opfattelse først bliver ”rigtig alvorlige” i kvartfinalerne og fremefter. Danmark er (stor)favorit til guldet, men Spanien, Frankrig og vore nordiske naboer – Sverige og Norge – både kan og vil meget gerne udfordre det danske landshold. Men jeg tror at det lykkes håndboldherrerne at genvinde mindst en medalje.
To mentalt stærke piger kan vinde OL-medaljer på vandet
Jeg tror også på dansk OL-medalje i sejlsport, hvor især Anne-Marie Rindom (Laser Radial), der netop er fyldt 30 år, er en af Danmarks største medaljekandidater. Anne-Marie deltager for 3. gang ved OL og hun vandt bl.a. OL-bronze i 2016. Derudover har Anne-Marie en række internationale topresultater, bl.a. VM-bronze (2018) og VM-guld (2019). Sidstnævnte præstation betød bl.a. at Rindom i 2019 af World Sailing blev kåret som verdens bedste sejler på tværs af alle olympiske bådtyper – som den første dansker nogensinde. Jeg tror at Anne-Marie Rindoms største konkurrenter i Tokyo bliver den regerende olympiske mester og 4-dobbelte verdensmester Marit Bouwmeester fra Holland og Emma Plasschart fra Belgien, som vandt VM-guld i 2018.
Også kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen, der vandt OL-sølv i Rio, er blandt Danmarks største medaljekandidater. Og hun har endda efter min opfattelse medaljechance i både K1 200 og K1 500. Emma viser altid – i lighed med Anne-Marie Rindom – et utroligt højt bundniveau og stor mental styrke – ved internationale mesterskaber. Hendes største konkurrent til medaljerne i Tokyo bliver utvivlsomt Lisa Carrington fra New Zealand, som er dobbelt olympiske mester (2012 og 2016) samt verdensmester i K1 200 ved de seneste 7 verdensmesterskaber. Også Danuta Kozák fra Ungarn og Volka Khudzenka fra Hviderusland i K1 500 og Marta Walczykiewicz fra Polen på K1 200 vil efter min opfattelse udfordre den 25-årige lollik fra Maribo.
Den høje fynbo mod en af Japans største medaljekandidater
Danmark har også stolte olympiske traditioner i badminton, senest med bl.a. OL-bronze i 2016 til Viktor Axelsen. Jeg tror også at Viktor, der blev verdensmester i 2017, har rigtig gode medaljechancer i Tokyo, bl.a. på grund af en seedning til en semifinale. De største favoritter til OL-medaljerne – foruden Axelsen – er efter min mening Kento Momota med et særdeles entusiastisk hjemmepublikum bag sig, Chou Tien Chen fra Taiwan og Anthony Ginting fra Indonesien. Anders Antonsen (VM-sølv 2019), der også er seedet til en semifinale, kan måske overraske de øvrige medaljekandidater.
Stor chance for første OL-medalje til Færøerne
Danmark har vundet medaljer i roning ved de seneste 6 olympiske lege. De største medaljechancer i Tokyo må absolut tildeles Sverri E. Nielsen i singlesculler. Færingen, der bl.a. har vundet VM-sølv i 2019, har haft en meget markant fremgang i de seneste 2-3 år. Blandt hans største konkurrenter er den regerende verdensmester Oliver Zeidler fra Tyskland og Kjetil Borch fra Norge, men færingen virker målrettet og topmotiveret for at erobre den første OL-medalje nogensinde til det stolte ø-rige midt ude i Atlanten.
Kampen om splitsekunderne og OL-medaljerne
Den sidste af de største danske medaljekandidater er efter min opfattelse svømmeren Pernille Blume, der meget overraskende vandt OL-guld i 2016 i 50 meter fri. Blume har også efter OL-triumfen i Rio opnået gode resultater, bl.a. 4. pladser ved både VM 2017 og VM 2019. OL-finalen, der svømmes søndag den 1. august, afgøres inden for få hundrede eller måske tusinddele af et sekund. Og blandt kandidaterne til medaljerne er – foruden Blume – Sara Sjöström fra Sverige, som vandt tre OL-medaljer i Rio, Ranomi Kromowidjojo fra Holland og de to australiere: Emma McKeon og Cate Campell, som har svømmet på årets to hurtigste tider på 50 meter fri.
Danmark vinder mindst ti medaljer – og der vil også være overraskelser
DIF og Team Danmark ” … forventer at de 8-10 medaljer blandt andet bliver vundet i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton, svømning, ridning, roning og skydning”. Jeg tror at Danmark vinder mindst 10 OL-medaljer, men ikke i flere end 7 sportsgrene. Der vil være nogle af ovennævnte atleter og hold, som ikke kommer hjem med medaljer. Og der vil helt sikkert også være atleter og hold, som (meget) overraskende kommer hjem med medaljer – måske endda nogle, som ikke står på den ”uofficielle” liste over potentielle medaljekandidater. Det er ikke mindst disse overraskelser, som gør OL til noget helt ekstraordinært – også for atleterne.
Du kan læse mere om OL 2020 her:
