”Solen står op og solen går ned, men Brøndby IF er her også i morgen”. Således udtalte den legendariske borgmester Kjeld Rasmussen, da hjerteklubben på Vestegnen i starten af 1990 var meget tæt på økonomisk kollaps i forbindelse med klubbens mislykkede forsøg på at overtage den danske ”Interbank”. En gæld på næsten 400 mio. virkede nærmest uoverskuelig, men en langsigtet redningsplan med bl.a. ”bykongen” Rasmussen i spidsen blev iværksat og få år efter var Brøndby IF igen Danmarks suverænt stærkeste fodboldklub, både sportsligt og økonomisk.
Brøndbyernes IF – et kulturelt og socialt værdifællesskab
Socialdemokraten Kjeld Rasmussen blev i 1966 valgt til borgmester i Brøndby Kommune, men allerede to år før var den karismatiske jurist en af initiativtagerne til – og den første formand for – fodboldklubben Brøndbyerne IF. Den visionære Rasmussen, som besad borgmesterposten i 39 år frem til 2005, var sammen med bl.a. lægen Per Bjerregaard, der i 1974 blev formand for klubben, i høj grad drivkræfterne bag ”eventyret” på Vestegnen. Både Rasmussen og Bjerregaard betonede at Brøndbyernes IF skulle være et stærkt kulturelt værdifællesskab for børn, unge og familier i en kommune med mange sociale og økonomiske udfordringer. Værdifællesskabet skulle også omfatte de mange flygtninge og indvandrere, som i disse år valgte at bosætte sig i almennyttige boliger i Brøndbyøster, Brøndbyvester eller Brøndby Strand. Værdifællesskabet blev bl.a. fasttømret i klubbens motto: ”Supra Societatem Nemo” – Ingen over fællesskabet. Klubbens største og vigtigste kvalitet var – og er fortsat i dag – frivillige trænere og ledere, som yder en uegennyttig og loyal indsats for fællesskabet. Det er også denne kvalitet, som er essentiel for de mere end 500 frivillige, som bidrager med at løse store og små opgaver i forbindelse med superligaholdets hjemmekampe. Der findes efter min opfattelse ingen andre klubber i dansk fodbold, der har så mange og så trofaste frivillige trænere og ledere igennem tre, fire eller fem årtier.
1990’erne: Brøndby IF’s gyldne år
Brøndby IF med Per Bjerregaard som frontfigur rykkede fra 1974 til 1982 fra Danmarks 4. bedste række til den bedste række – 1. division – med bl.a. kun 17-årige Michael Laudrup på holdet. Og bare 3 år senere vandt klubbens det første DM-guld. Det blev i 1980’erne i meget høj grad Brøndby IF, som satte standarden for dansk klubfodbold. Klubben blev i 1987 børsnoteret som aktieselskab og indførte fuldtidsprofessionelle spillere samt påbegyndte salg af spillere til udlandet. Også internationalt opnåede Brøndby IF en række bemærkelsesværdige resultater, bl.a. var klubben i 1991 efter et drama mod A.S. Roma i semifinalen kun få sekunder fra en finaleplads i UEFA Cuppen. Det var præstationer som denne, der betød at Brøndby IF i 1990’erne rangerede blandt Europas 20 bedste klubber: En placering, som ingen andre danske klubber siden har opnået. Også i Superligaen, som blev introduceret i 1991, var Brøndby IF klart mest vidende klub frem til 2006, hvor den sportslige nedtur begyndte. De første 15 Superliga-sæsoner vandt Brøndby IF ikke færre end 6 guld-, 7 sølv- og 2 bronzemedaljer. Til gengæld er det i de seneste 15 sæsoner ”kun” blevet til alt 7 DM-medaljer: Én guld-, 2 sølv- og 4 bronzemedaljer, hvorimod FC København har vundet 14 DM-medaljer (8 guld-, 5 sølv- og én bronzemedaljer) og FC Midtjylland 10 DM-medaljer (3 guld-, 4 sølv- og 3 bronzemedaljer) i samme periode.
Brøndby Stadion – Danmarks stærkeste hjemmebane
Brøndby IF’s sportslige succes – såvel nationalt som internationalt – igennem 1990’erne betød også en modernisering og udvidelse af Brøndby Stadion. Bygherren var Brøndby Kommune, men i 1998 købte klubben stadion af Brøndby Kommune for ”beskedne” 23,5 millioner. Brøndby Stadion er også i dag med en tilskuerkapacitet på 26.000 ét af Danmarks absolut bedste.
Kampen mod ”Byens hold” og uldjyderne fra Heden
De seneste 15 år har Brøndby IF imidlertid – både sportsligt og økonomisk – været på en rutsjebanetur af dimensioner. En rutsjebanetur, som har gjort rigtig ondt på selvforståelse og følelser, både på Vestegnen og hos de mange BIF-fans overalt i Danmark, som har fulgt klubben siden de ”gyldne” år fra midten af 1980’erne til midten af 00’erne. Både FCM og ikke mindst FCK har med forskellige strategier og økonomiske ”investeringer”, der har været væsentlig større end Brøndby IF, overhalet klubben fra Vestegnen. Antallet af direktører, sportschefer, cheftrænere og ”hovedaktionærer” i Brøndby IF’s professionelle afdeling har været stort og kvaliteten ofte yderst svingende. Men allervigtigst har det været mere end svært at få øje på klubbens strategi, både på og udenfor banen. Både sportsligt og økonomisk har klubben flere gange været på katastrofekurs og omstrukturering af klubbens aktiestruktur samt utallige aktiemissioner har været nødvendige for klubbens overlevelse. Det var også med blandede følelser, både i ”moderklubben” og blandt klubbens forskellige fan-fraktioner, at forretningsmanden og milliardæren Jan Bech Andersen i 2013 – blev budt velkommen som hovedaktionær og senere som bestyrelsesformand i Brøndby IF.
GFH – storkapital på tværs af lande, klubber og sportsgrene
Lige så blandede følelser var der hos Brøndby-tilhængerne, da Global Football Holdings (GFH) i efteråret 2022 overtog rollen som hovedaktionær og hermed blev ny “ejer” af Brøndby IF A/S. GFH er en global kapitalfond med 14 ejere – heraf 4 ønsker at være ”anonyme” – som investerer i såvel europæiske fodboldklubber som klubber og brands indenfor sportsgrene som basketball, amerikansk fodbold og Formel 1. GFH er pt. hovedaktionær i 7 forskellige fodboldklubber, hvoraf Crystal Palace (UK) fra Premier League og Augsburg (Tyskland) fra Bundesligaen er de højest rangerede klubber. Global Football Holdings er – ligesom hovedparten af børsnoterede selskaber i USA – registreret som virksomhed i den amerikanske stat Delaware, hvor der ikke skal betales moms og hvor indkomstskatten er minimal. Det primære formål for GFH’s investering i Brøndby IF – i første omgang ca. 220 mio. kr. – er naturligvis at tjene penge. Det sker dog udelukkende, såfremt Brøndby IF i de kommende år opnår gode sportslige resultater i form af titler og ikke mindst deltagelse i europæiske klubturneringer. Derudover vil salg af topspillere samt udvikling af talenter på højt internationalt potentiale være vigtige ”redskaber” i forhold til økonomisk afkast til GFH’s ejere.
”Clash” mellem kultur vs. kapital
Der har været meget blandede reaktioner og stor usikkerhed forbundet med Global Football Holdings køb af aktiemajoriteten i Brøndby IF. Nogle af klubbens fan-fraktioner, kommercielle samarbejdspartnere og mindre aktionærer har set de mange millioner kroner og ambitiøse målsætninger fra GFH og Jan Beck Andersen som klubbens (eneste) mulighed for at komme tilbage til den absolutte top af dansk fodbold.
Andre fan-fraktioner – bl.a. Alpha-gruppen, som igennem en årrække har skabt en unik stemning på Sydsiden – har mødt GFH med stor skepsis og bl.a. krævet en erklæring fra GFH om ”troskab” mod Brøndbyernes IF’s ”oprindelige” kultur og værdier. På trods af flere dialogmøder er det pt. ikke lykkes at opnå enighed om en “værdiaftale” mellem Brøndby IF’s ejer(e) og fans. Sammenstødet mellem kultur og kapital er langt fra enestående for udviklingen i dansk og international klubfodbold i disse år. Brøndby IF er her også i morgen – men utvivlsomt i en anden udgave end Kjeld Rasmussen havde forestillet sig og sikkert også drømt om.
Kilder om Brøndby IF:
Brøndbyernes IF: https://www.brondbyif.net og Brøndby IF: https://brondby.com
Jens Jam Rasmussen: “Formanden – En biografi Per Bjerregaard og Brøndby IF” (People’s Press, 2007)
Jeppe Laursen Brock: ”Brøndby IF – Historien om drengene fra Vestegnen” (Gyldendal, 2011)
Esben Thoby: ”Brøndby IF – 50 fortællinger fra 50 profiler” (Lindhardt og Ringhof, 2014)
Troels Gollander: Brøndby IF (Gyldendal, 2014)
Nanna Møller Karlsen: Vi står her stadig (Helmin & Sorgenfri, 2020)
Lasse Højstrup Sørensen: ”Brøndby” (Turbine, 2021)
