Beslutningen sker ikke mindst på grund af en flot bevilling på 100 mio. kr. i efteråret 2018 fra Novo Nordisk Fonden til Team Danmark. Af Novo Nordisk pressemeddelelse fremgår det at ” … 50 mio. kr. er målrettet etablering af topmoderne faciliteter, der skal bruges i forbindelse med idrætsforskning, f.eks. højdehotel, klimarum og andre træningsfaciliteter, hvor udstyret giver mulighed for at monitorere atleternes præstationer under træning og restitution. Bevillingen til disse specialfaciliteter er betinget af, at Team Danmark inden udgangen af 2020 har opnået støtte fra anden side til at etablere en bygning, der kan rumme specialfaciliteterne”.
Mere end en forklaring på ny strategi
Der er imidlertid en anden forklaring på hvorfor drømmen om et nationalt elitesportscenter i København desværre kun tegner til at blive en bygning på Københavns Universitet, som kan rumme specialfaciliteterne. Enhver, som har beskæftiget sig med eliteidrætsforskning på internationalt niveau, er fuldstændig klar over at en anlægsbevilling på 50 mio. kr. ikke gør underværker.
Der var mange årsager til at Kjeld Rasmussen, Brøndbys borgmester fra 1966 til 2005, har rekorden som Danmarks længst siddende borgmester. En af de væsentligste årsager var at Rasmussen havde et meget stort hjerte for idræt, hvilket især Brøndby IF – én af Danmarks mest vindende fodboldklubber – har nydt godt af igennem mere end et halvt århundrede. Derudover indså den socialdemokratiske borgmester hurtigt at kommunale investeringer i idrætsanlæg og aftaler med eksterne samarbejdspartnere kunne være vejen til stabile indtægter i den kommunale pengekasse. En af Rasmussens mest ”geniale” aftaler blev indgået med Danmarks Idrætsforbund (DIF) i starten af 1970’erne, hvor Brøndby Kommune og DIF indgik en aftale om at DIF skulle opføre ”Idrættens Hus” på en mark på den københavnske vestegn. Bygningen, som blev indviet i 1974, var DIF’s ejendom, men placeret på en lejet grund, som tilhører Brøndby Kommune og som først kan tilbageleveres i år 2060 – altså om 41 år. Derudover har ”Idrættens Hus” i dag en belåning, som langt overstiger faciliteternes reelle markedsværdi.
Idrættens Hus – en kold administrationsbygning, hvor atleter og trænere ikke har førsteprioritet
Der er formentlig ikke mange, som vil betegne ”Idrættens Hus” som en visionær og bæredygtig idrætsfacilitet med stor fokus på atleternes og trænernes ønsker og behov. Og der er formentlig heller ikke mange, som finder placeringen af ”Idrættens Hus” hensigtsmæssig i forhold til offentlig transport. Desuden er det heller aldrig lykkes DIF at udvikle ”Idrættens Hus” til andet og mere end en kold administrationsbygning. Disse tre forhold var også årsagen til at placeringen af et nationalt elitesportscenter i Brøndby efter min mening ville være lige så tåbelig, som DIF’s lejeaftale med Brøndby Kommune.
Verdens bedste sportsnationer har samlet ressourcer på Campus-område
Drømmen om et nationalt elitesportscenter i Danmark blev drøftet første gang på Team Danmarks bestyrelsesmøde i slutningen af 2011. Forbilledet var tilsvarende centre i nogle af verdens bedste sportsnationer på størrelse som Danmark: Australien, Norge og New Zealand, som med stor succes havde samlet stort set alle nødvendige ressourcer i én og samme facilitet: Atleter, trænere, eksperter som læger, fysioterapeuter, diætister, sportspsykologer og ikke mindst forskere, som enten var tilknyttet Australian Institute of Sport og University of Canberra (Australien), Olympiatoppen og Norges Idrettshøgskole i Oslo eller High Performance Sport New Zealand og University of Auckland i New Zealand – på ét campus.
Visionen om og indholdet af ét nationalt elitesportscenter blev første gang drøftet på et bestyrelsesmøde i Team Danmark i november 2011. På et bestyrelsesmøde i februar 2013 indstillede jeg til bestyrelsen at Team Danmark skulle udarbejde en analyse med en omkostning på ca. 1 mio. kr. om en mulig placering af et nationalt elitesportscenter, enten ved Royal Arena i Ørestaden eller ved Parken og Østerbro Stadion med Rigshospitalet og Københavns Universitet inden for gåafstand. Denne indstilling faldt absolut ikke i god jord hos DIF’s ledelse, som i dagene op til bestyrelsesmødet var i tæt kontakt med samtlige Team Danmarks bestyrelsesmedlemmer. Konsekvensen af DIF-formanden hektiske aktivitet ved telefonen, blev en ikke-beslutning på Team Danmarks bestyrelsesmøde. Sagen blev sendt til ”hjørnespark” og mødet blev efter min opfattelse et af de sorteste kapitler i Team Danmarks historie. Fra det øjeblik mistede jeg også håbet om og troen på et nationalt elitesportscenter i København uden for ”Idrættens Hus” på niveau med tilsvarende centre i Australien, Norge og New Zealand.
Spild af ressourcer på ikke-eksisterende potentialer
Team Danmark og DIF har nu i mere end 6 år ”videreudviklet” tankerne og ideerne om et nationalt elitesportscenter. Videreudviklingen af drømmen er beskrevet i rapporten: ”Nationalt elitesportscenter i Danmark – Fase 2, februar 2017). Derudover ansatte DIF og Team Danmark i 2017 en fælles ”projektdirektør”, som skulle være frontfigur i forhold til at realisere visionen, målsætninger og strategier i ovennævnte rapport. Projektdirektørens ansættelse er nu ophørt med DIF og Team Danmarks fælles beslutning om radikalt at ændre drømmen om ét nationalt elitesportscenter med alle funktioner og ressourcer samlet på én lokalitet er ”lagt i graven”. Efter min mening har Danmark hverken sportsligt eller forskningsmæssigt potentialer eller ressourcer til at opbygge eller udvikle 4 ”innovationscentre” i København, Aarhus, Odense og Aalborg – med mindre at de fire kommuner og de fire universiteter finansierer langt størstedelen af de økonomiske ressourcer til centrene.
Kjeld Rasmussen – ”Vestegnens konge” igennem flere årtier – var en meget klog og handlingsorienteret borgmester, men jeg tror faktisk at han ville være oprigtig ked af at lejeaftalen mellem DIF og Brøndby Kommune blev en altgørende forhindring for den bedste løsning for Danmarks bedste atleter: Et nationalt elitesportscenter i København – men uden for Brøndby Kommune.
