Eliteatleters mentale sundhed er hverken bedre eller dårligere end befolkningen som helhed

5. januar 2021 

Et forskningsprojekt om danske eliteatleters mentale sundhed og trivsel, som netop er publiceret i tidsskriftet ”Psychology of Sport & Exercise” (No. 52 – 2021) viser at danske eliteatleter har samme mentale sundhed og trivsel som befolkningen som helhed. Forskningsprojektet viser også at der er markante forskelle på kvindelige og mandlige eliteatleters mentale sundhed og trivsel i de 18 forskellige sportsgrene, som er inkluderet i projektet. Forskningsprojektet, som er udarbejdet af adjunkt Andreas Küttel, cand.scient. Andreas K. Petersen og lektor Carsten Hvid Larsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og økonomisk støttet af Team Danmark, indeholder ny viden, som både kan – og bør – medvirke til en mere nuanceret debat om emnet.

Eliteidræt er ikke sort eller hvid – men med mange farver 

I de seneste år har der – både nationalt og internationalt – været stigende fokus på eliteatleters mentale sundhed og trivsel – eller rettere mangel på samme. Personlige fortællinger i medierne om spiseforstyrrelser, præstationsangst, depression, mistrivsel, uetisk adfærd og seksuelle krænkelser blandt trænere og ledere har for alvor vist eliteidrættens ”skyggesider”. Og langt hen af vejen er eliteidrættens positive gevinster for atleterne i form af øget selvtillid og stærkere selvværd, mod, vilje og ”mental toughness” blevet trægt i baggrunden. Flere internationale forskningsprojekter har indikeret at stigende krav og øget pres fra omgivelserne på den enkelte atlet kan have skadelige virkninger på atleternes mentale sundhed og trivsel. Denne udvikling har også medført at internationale organisationer som “International Society of Sport Psychology” (ISSP), “European Federation of Sport Psychology” (FEPSAC) og den “Internationale Olympiske Komité” (IOC) har iværksat en række initiativer, som kan sætte yderligere fokus på emnet.

Første danske forskningsprojekt om eliteatleters mental sundhed og trivsel

Formålet med det danske forskningsprojekt er at undersøge mental sundhed og trivsel blandt danske eliteatleter, herunder forekomsten af angst og depressive symptomer hos mandlige og kvindelige eliteatleter. Derudover er formålet også at identificere både mentale risikofaktorer (f.eks. skader, overtræning, stress, fravælgelse og manglende søvn) og fremmende faktorer (f.eks. social støtte fra familie og venner, velfungerende træningsmiljøer og bestemte personlighedstræk hos den enkelte atlet) i forhold til dennes mentale sundhed og trivsel, både i og udenfor eliteidrætten.

Atleter fra individuelle sportsgrene og holdsport med forskellige sundhedsprofiler

Forskningsprojektets respondenter er 612 danske eliteatleter fra 18 forskellige sportsgrene, der har besvaret en anonym online-version af ”Holistic Athlete Mental Health Survey”. Eliteatleterne repræsenterer både individuelle sportsgrene (bl.a. atletik, badminton, cykling, svømning, triathlon og tennis) og holdsport (bl.a. basketball, fodbold, håndbold, ishockey og volleyball). Atleterne var i gennemsnit 19 år og dyrker deres sportsgren på nationalt eller internationalt niveau. Eliteatleterne blev på baggrund af besvarelserne inddelt i tre kategorier: ”Stærk mental sundhedsprofil”, ”Moderat mental sundhedsprofil” og ”Svag mental sundhedsprofil”. Efterfølgende blev forskelle og ligheder mellem eliteatleter i de tre kategorier analyseret ud fra en Kruskal-Wallis-test.

Danske eliteatleter har samme sundhedsprofil som eliteatleter i andre lande

Forskningsprojektets resultater viser at langt de fleste danske eliteatleter – 75 % eller 3 ud af 4 – oplever enten middel eller høj trivsel i hverdagen. Denne andel er lidt højere end den danske befolkning i samme aldersgruppe. Relativt få atleter – 14 % – angav at de inden for de seneste to uger havde oplevet moderate (10 %) eller svære symptomer (4 %) på angst, mens 80 % – eller 4 ud af 5 – angav at de inden for de seneste to uger havde oplevet moderate eller ingen symptomer på depression. 11 % af atleterne angav at de havde oplevet symptomer på både angst og depression inden for de seneste to uger. Forekomsten af svære symptomer på angst og depression hos danske eliteatleter er på samme niveau som blandt samme aldersgruppe i befolkningen. Ligeledes er forekomsten af symptomer på angst og depression blandt danske eliteatleter på samme niveau som blandt eliteatleter i andre lande, bl.a. Sverige, Australien, Schweiz, Tyskland og Storbritannien.

Markante kønsforskelle 

Blandt forskningsprojektet mest opsigtsvækkende resultater er at kvindelige eliteatleter har en signifikant højere forekomst af symptomer på angst (20 % vs. 10 %) og depression (28 % vs. 18 %) end mandlige eliteatleter. Desuden havde kvindelige eliteatleter også en signifikant lavere samlet score på mental trivsel end mandlige atleter. Disse markante kønsforskelle findes også uden for eliteidrættens verden, hvor andelen af danske teenager-piger med symptomer på angst og depression, bl.a. på ungdomsuddannelsesinstitutioner, har været markant stigende i de seneste år. Forskerne angiver desværre ikke specifikke årsager til disse kønsforskelle. Til gengæld betoner forskerne at der ikke fandtes nogen forskelle mellem atleter i individuelle sportsgrene og holdsport. Og at eksempler på mistrivsel, angst og depression forekommer i alle sportsgrene og i aldersgrupper.

Langt hovedparten af eliteatleter trives rigtig godt i elitesport

Forskningsprojektet viser også at 64 % – eller næsten 2/3 – kan kategoriseres som eliteatleter med en ”stærk mental sundhedsprofil”, 30 % af eliteatleterne har en ”moderat mental sundhedsprofil” og kun et beskedent mindretal – 6 % – kan kategoriseres som atleter med en ”svag mental sundhedsprofil”. Eliteatleter med en ”stærk mental sundhedsprofil” oplever god social støtte, både i privatlivet og i eliteidrætten. Atleter med høj trivsel og fravær af symptomer på mentale lidelser vurderer deres sportsmiljø til at være mere støttende med hensyn til selvbestemmelse, inddragelse, prioriteringer og valg i og udenfor eliteidrætten. Atleter med en ”svag mental sundhed” viser en høj grad af mistrivsel, sover mindre og oplever i langt højere grad stressende elementer både i privatlivet, på uddannelsen og i eliteidrætten. Og mange af disse atleter vil formentlig før eller siden fravælge et fortsat liv som eliteatlet. Det er naturligvis væsentligt at have fokus på disse atleter og ikke mindst de udfordringer og dilemmaer, som disse atleter står overfor i træning og konkurrencer. Men der er også en stor risiko for at trænere, sportschefer og ledere kan bruge (alt) for mange ressourcer på atleter, som dybest set ikke ”passer ind” i eliteidrættens selektive og ekskluderende struktur. Forskerne fra SDU går ikke så langt med deres konklusion, men peger i stedet på at der er brug for individuelle og fleksible løsninger for den enkelte eliteatlet. 

Alle sportsgrene har selvstændige karakteristika og særlige udfordringer 

Desværre indeholder artiklen, som præsenterer forskningsprojektet, ikke en analyse om atleternes mentale sundhed og trivsel i de enkelte sportsgrene.  Der er efter min opfattelse ingen tvivl om at træningskultur, -miljø, -omfang og -indhold, sociale relationer mellem atleter og mellem træner og atleter, rolle- og ansvarsfordeling og meget, meget andet er meget forskellige på tværs af individuelle sportsgrene og holdsport. Af den årsag bør trænere, sportschefer og atleter – både efter forskernes og min opfattelse – også være yderst varsomme med at opstille ”standardløsninger” på tværs af sportsgrene.

Blandt forskernes anbefalinger til klubber og forbund står især én tydelig og præcis: Unge talenter skal klædes rigtig godt på med viden og erfaringer fra nuværende og tidligere eliteatleter og -trænere for at kunne håndtere pres, krav og forventninger, som unægtelig følger med en tilværelse som eliteatlet.

Artiklen: “To Flourish or Languish, that is the question: Exploring the mental health profiles of Danish elite athletes” (Psychology of Sport & Exercise, No. 52 – 2021) kan rekvireres ved henvendelse til adjunkt Andreas Küttel (mail: akuttel@health.sdu.dk).