”Jeg brænder bare ikke for livet som eliteatlet mere. Det kræver meget dedikation, og jeg har altid gået efter at blive verdens bedste, men hvis du ikke giver dig hundrede procent og brænder for det, så sker det ikke. Det er også et stort pres, man lægger på sig selv som eliteatlet, og nu hvor jeg ikke har haft det pres, mens jeg har været skadet, trives jeg meget bedre i min hverdag, så beslutningen om at stoppe har jeg også prioriteret at tage i forhold til min mentale sundhed. Det er ikke tanker, der først er kommet nu, mens jeg har været skadet. Jeg har gået med tanker om at være professionel eliteatlet, og om det har været noget for mig, igennem flere perioder, og det har så taget til de seneste fire til fem måneder. Det har været den sværeste beslutning i mit liv, men jeg er sikker i min sag og hviler godt i beslutningen. Jeg skal i hvert fald studere på fuld tid, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg har kun prøvet det på halv tid, fordi badminton også har fyldt rigtig meget. Jeg har nu tid og overskud til at være sammen med venner og familie, og nu har jeg også mulighed for at være mere impulsiv, og det vil jeg gerne øve mig i. Alt har været struktureret for mig indtil nu, så det bliver en sjov øvelse”.
Eliteidræt har både en forside og en bagside
Så koncist og kontant udtalte den 22-årige Freja Ravn sig i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark for få uger siden. Hun har oplevet både eliteidrættens ”forside” – internationale titler og EM-guld som seniorspiller og ”bagsiden” i form af en alvorlig korsbåndsskade, siden hun som 13-årig vandt den første DM-titel som ungdomsspiller. Freja Ravns karrierestop i eliteidræt blev kun omtalt i meget få medier, men indholdet af hendes ærlige udtalelser bør noteres – ikke kun af journalister, men også af elite- og talenttrænere, ledere, forældre og alle andre med interesse for eliteidræt. Hendes historie peger ind i en uhensigtsmæssig elitekultur, hvor meget elitære trænings- og konkurrencemiljøer for senioratleter alt for ofte ukritisk kopieres til talentmiljøer for børn og unge, hvilket kan skade talenternes trivsel og motivation på længere sigt.
Myndighedsalder er helt afgørende for eliteatleters rettigheder og pligter
Også i eliteidræt er det hensigtsmæssigt at skelne mellem rettigheder og pligter for børn og unge under 18 år og voksne, som er fyldt 18 år. Myndighedsalderen på 18 år betyder nemlig at forældre til et talent har ret og pligt til at ”beskytte” talentet mod lovbrud, uetisk adfærd og handlinger, som skaber mistrivsel og dårlige sociale relationer for talentet eller holdet. Det betyder bl.a. at enhver ungdoms- og talenttræner bør være i tæt dialog med både de unge og forældrene for at sikre et trygt og bæredygtigt trænings- og konkurrencemiljø. For eliteatleter, der er fyldt 18 år og hermed personligt myndige, forholder tingene sig anderledes. Eliteatleter over 18 år kan selvstændigt og frivilligt indgå bindende aftaler med klubber og forbund, som forpligter eliteatleterne på specifikke områder som f.eks. bopæl, hverdags- og ferieaktiviteter, alkohol, kost, rygning og vejning. For eliteatleter over 18 år bør der – både på klub- og forbundsplan – efter min opfattelse altid foreligge en skriftlig kontrakt, som beskriver parternes rettigheder og pligter. Derudover skal samarbejdet mellem parterne foregår i overensstemmelse med Lov om eliteidræt. Såfremt én af parterne overtræder ét eller flere aftalepunkter, bør dette naturligvis have konsekvenser i form af advarsel, bøde, karantæne, udelukkelse eller ophør af samarbejdet.
Eliteidræt på internationalt seniorniveau er en helt særlig arena
Myndighedsalderen på 18 år kan forhåbentlig også skærpe klubber og forbunds opmærksomhed på at der bør være forskellige målsætninger, træningsmetoder, konkurrenceformer, ekspertbistand og meget andet for børn og unge – også de dygtigste – i forhold til eliteatleter over 18 år. Det sker desværre alt for ofte, både i dansk og international eliteidræt, at adfærd, sprog, etik og holdninger fra meget elitære trænings- og konkurrencemiljøer for senioratleter ”kopieres” til talentmiljøer for børn og unge. Eliteidræt på internationalt seniorniveau er imidlertid en helt særlig arena, hvor selektion, fravalg, frustration, manglende motivation, alvorlige skader, konflikter og hårdt træningsslid uden tilfredsstillende sportslige resultater også er en del af virkeligheden. Af disse årsager kan et fravalg af eliteidræt for nogle være den helt rigtige løsning, både på kort eller længere sigt.
Vejning i fodbold af børn og unge under 18 år bør ikke finde sted
DR’s dokumentarudsendelse ”Fodboldens usynlige syge” har de seneste uger skabt debat om vejning, spiseforstyrrelser, depression og mistrivsel i dansk kvindefodbold. ”Offentlige” vejninger er naturligvis helt legitimt i sportsgrene som brydning, boksning, judo og roning (letvægt), hvor vejning er en del af sportsgrenens regelsæt – også for børn og unge under 18 år. For eliteatleter over 18 år kan det i mange sportsgrene – herunder liga- og landshold i fodbold og håndbold – være særdeles hensigtsmæssigt at anvende vejning, som en del af præstationsoptimering, både i forhold til træning, kampe og turneringer. Om vejning indgår som en del af kontraktforholdet mellem spiller og klub eller forbund afgør parterne selvstændigt og suverænt. For børn og unge under 18 år – som ikke er personligt myndige – bør vejning i sportsgrene som fodbold og håndbold med mange, komplekse præstationsfaktorer efter min mening ikke finde sted. For ungdomsspillere er der langt vigtigere fysiske faktorer – som f.eks. udholdenhed, hurtighed, spændstighed, koordination og balance – end spilleren vejer 1/2 eller 2 kilo for meget eller lidt.
Eliteatleter har ofte en stærk mental sundhedsprofil
For mindre end to år siden satte et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet fokus på danske eliteatleters mentale sundhed og trivsel. Og en række konklusioner er værd at fremhæve. For det første har danske eliteatleter samme mentale sundhed og trivsel som befolkningen som helhed. For det andet er der markante forskelle på kvindelige og mandlige eliteatleters mentale sundhed og trivsel i forskellige sportsgrene. For det tredje har danske eliteatleter samme mentale sundheds- og trivselsprofil som eliteatleter i bl.a. Sverige, Australien, Schweiz, Tyskland og Storbritannien. Og endelig for det fjerde – og allervigtigste – har næsten 2/3 (64 %) af danske eliteatleter en ”stærk mental sundhedsprofil”, 30 % af eliteatleterne har en ”moderat mental sundhedsprofil” og kun et beskedent mindretal (6 %) – kan kategoriseres som eliteatleter med en ”svag mental sundhedsprofil”. Disse eliteatleter viser en høj grad af mistrivsel, sover mindre og oplever i langt højere grad stressende situationer, både i eliteidræt, på uddannelsen og i privatlivet. Nogle af disse vil formentlig før eller siden fravælge et fortsat liv som eliteatlet. Det er naturligvis meget væsentligt – ikke mindst for træneren i hverdagen – at have fokus på disse eliteatleter og ikke mindst de udfordringer og dilemmaer, som de står overfor i træning, konkurrencer, uddannelse, job eller hverdagsliv. Og somme tider er der dybest set tale om personer, som har personlighedstræk, som simpelthen ikke ”passer ind” i eliteidrættens selektive og krævende struktur.
Eliteidræt gi’r kompetencer, som er værdifulde i livet
Jeg tror at Freja Ravn som eliteatlet har haft en ”stærk mental sundhedsprofil”. Og så er jeg overbevist om at hun har rigtige gode chancer for at gennemføre en uddannelse som jurist, blive en kompetent og værdsat medarbejder og ikke mindst få et godt og meningsfyldt liv udenfor eliteidræt – ikke mindst på grund af hendes oplevelser, kompetencer og erfaringer, som hun har med i ”rygsækken” fra eliteidræt.
Kilder:
Andreas Küttel, Andreas Koefoed Petersen & Carsten Hvid Larsen: ”To Flourish or Languish, that is the question: Exploring the mental health profiles of Danish elite athletes” (Psychology of Sport & Exercise, No. 52 – 2021).
”Eliteatleters mentale sundhed er hverken bedre eller dårligere end befolkningen som helhed” (4. januar 2021) – https://ma57.dk/eliteatleters-mentale-sundhed-er-hverken-bedre-eller-daarligere-end-befolkningen-som-helhed
