En gentleman fra Croydon

22. september 2020

På lørdag eftermiddag er der topopgør i verdens bedste fodboldliga: Crystal Palace FC møder Everton FC fra Liverpool på Selhurst Park i den sydøstlige del af London. Det er meget få, som havde forudset et topopgør mellem disse to klubber efter de to første spillerunder og det er helt sikkert endnu færre, som tror at hjemmeholdet – The Eagles – slutter i ligaens bedste halvdel, når sæsonens 38 kampe er færdigspillet. Alligevel sættes der hver gang Crystal Palace spiller ny rekord af den 73-årige manager Roy Hodgson – en gentleman fra Croydon, som hver dag beviser at alder er relativ og kvalitet kan være livslang.

Roy Hodgsons baghave: Et nedslidt, trist og fattigt forstadskvarter  

Jeg besøgte kort tid efter Roy Hodgsons tiltrædelse som manager i Crystal Palace for 3 år siden den nedslidte og triste bydel Croydon, hvor Roy Hodgson er født og opvokset. Roy’s mor arbejdede i et bageri og hans far var buschauffør i et af Londons fattigste områder, hvor boligblokke af beton, sammenbyggede rækkehuse, grønthandlere, frisørsaloner, fish-and-chips butikker, betting-firmaer og pubber udgør et rodet og rå forstadskvarter. På samme måde som de mange forskellige etniciteter udgør det pulserede og farverige gadebillede. Der var på ingen måde tilfældigt at Croydon for snart 10 år siden var centrum for en række uroligheder, hvor huse og butikker blev sat i brand og konfrontationer mellem politi og urostiftere blev forsidestof i medierne. Roy var som dreng, i modsætning til sin far som var Newcastle United-fan, glædende Crystal Palace-tilhænger og han forsøgte også at slå igennem som ungdomsspiller i favoritklubben. Det lykkes imidlertid aldrig, men drømmen om at vinde fodboldkampe, respekt og anerkendelse med Crystal Palace forblev uændret hos Hodgson igennem hans livslange karriere som manager for 16 forskellige klubber og landshold i 8 forskellige lande.  

Stor sportslig succes i Sverige: 4 mesterskaber og to pokaltitler

Roy Hodgson blev uddannet idrætslærer, men allerede som 23-årig begyndte Hodgson sin trænerkarriere i engelske amatørklubber. Det var imidlertid først med ansættelse som cheftræner i Halmstad BK i midten af 1970’erne at hans imponerende trænerkarriere for alvor tog fart. Halmstad BK var på daværende tidspunkt bundhold og nedrykningstruet i Sveriges bedste fodboldliga – Allsvenskan – men på rekordtid indførte Hodgson en ny spillestil med stor succes: Halmstad BK vandt sensationelt det svenske mesterskab i Hodgsons første sæson i klubben, hvilket gentog sig tre år senere. Også i Malmø FF, som altid har været en af Sveriges topklubber, opnåede Hodgson med 2 mesterskaber og 2 pokaltitler på fire sæsoner (1985-1989) stor sportslig succes. På grund af disse præstationer blev Hodgson meget anerkendt og han havde stor indflydelse på svensk fodbolds udvikling igennem 1970’erne og 1980’erne. Hodgson introducerede – sammen med sin gode ven og trænerkollega Bob Houghton – zoneopdækning med en høj offside-line af de fire forsvarsspillere samt et høj pres på modstandernes boldholder af midtbane- og angrebspillerne.

Grundstenen til FCK’s dominans i dansk fodbold

Roy Hodgson lagde også grundstenen til FCK’s sportslige succes i de seneste tiår, selv om han kun var tilknyttet klubben i en enkelt sæson: 2000-2001. Hodgson er efter min opfattelse den klart største trænerkapacitet, som har virket i Superligaen. På rekordtid lykkes det den rutinerede englænder, som på daværende tidspunkt også havde været træner for Milano-klubben Inter i Serie A og landstræner i Schweiz, med et klassisk britisk 4-4-2 spilkoncept og en stærk disciplin på holdet eksemplificeret gennem de to ledertyper: Jacob Laursen som midterforsvarer og Ståle Solbakken som bagerste midtbanespiller at opnå stor sportslig succes: FCK tabte kun 4 kampe i sæsonen 2000-2001 og blev suveræn dansk mester. På mange måder har Hodgson sammensat sit spilkoncept efter simple principper – i modsætning til mange ”moderne” trænere og managere. Hodgson har f.eks. altid troet på at jo længere bolden er fra ens eget mål, jo færre mål scorer modstanderne. Hodgson blev også i FCK kendt for sin rå – men også familiære – omgangstone med spillere, stab, formand og bestyrelse. FCK har naturligvis udviklet og nuanceret Hogdsons 4-4-2 spilkoncept, men der er efter min opfattelse ingen tvivl om at det primært var Hodgson, som ændrede FCK fra at være et middelmådigt hold til et mesterhold.

”England Manager”: Øretævernes holdeplads

Det er naturligvis langtfra kun succes, som kan hæftes på Roy Hodgsons karriere som manager igennem mere end 4 årtier. Blandt hans mere ”mørke” kapitler kan nævnes en meget kortvarig periode i efteråret 2010 som manager for et af storklubberne i britisk fodbold: Liverpool FC. På trods af en 3-årig kontrakt blev forholdet mellem Hodgson og spillere, stab, bestyrelse og ikke mindst fans i LFC aldrig velfungerende – kemien passede simpelthen. Heller ikke Roy Hodgson’s virke som manager for det engelske landshold i perioden 2012-2016 blev for alvor nogen succes. For enhver engelsk manager er drømmejobbet ”England Manager”, men presset fra især medierne på denne position er ubønhørligt og til tider meget smerteligt. Det virker som om flere af de engelske medier stadig lever ”i skyggen af” VM-triumfen på Wembley i 1966. I løbet af Hodgsons 4-årige ansættelse som manager opnåede England sin hidtil bedste placering som nr. 2 på FIFA World Ranking (efterår 2013). Det lykkes også Hodgson at kvalificere England til både VM 2014 i Brasilien og EM 2016 i Frankrig, men begge slutrunder blev sportslige fiaskoer. Forventningerne til det engelske landshold var tårnhøje forud for VM 2014, men nederlag til både Italien (1-2) og Uruguay (1-2) samt en målløs kamp mod Costa Rica sendte nationens stolthed – ”The Three Lions” – ydmygede retur efter det indledende gruppespil. Resultaterne satte Hodgson under et voldsomt pres i de britiske medier og blandt de entusiastiske – eller mere præcist fanatiske – engelske fans. Og med det absolutte lavpunkt – det traumatiske nederlag på 1-2 til ”miniputnationen” Island i ottendels-finalen ved EM 2016 – var Hodgson’s tid som manager for det engelske landshold forbi.

Hjem til barndommens gade og ungdommens legeplads

På grund af de manglende resultater med det engelske landshold var der også mange som tvivlede på Roy Hodgsons kvalitet som manager for barndomsklubben Crystal Palace, da han blev tilbudt jobbet i september 2017. Og starten som Crystal Palace-manager var også alt andet end prangende: 7 tabte kampe og en målscore på 0-17. Hodgson havde imidlertid en stærk tro, både på hans spilkoncept og på stenhårdt arbejde, hvilket altid har været en del af Hodgsons hverdag. Langsomt – men sikkert – fandt holdet og Hodgson hinanden. Og med 44 points i de resterende 31 kampe opnåede klubben en formen 11. plads i Premier League. Der er aldrig tidligere sket i Premier Leagues historie at et hold har undgået nedrykning efter at have tabt de første 7 kampe af turneringen. Også Hodgsons anden sæson (2018-2019) blev en succes med en 12. plads og 49 points – det højeste antal points, som klubben nogensinde har opnået. Heller ikke i Hodgsons tredje sæson (2019-2020) var Crystal Palace med en 14. plads og 43 points i nærheden af nedrykning, hvilket betød at Hogdsons kontrakt med barndomsklubben blev forlænget til sommeren 2021.

På lørdag eftermiddag vil efterkrigs- og arbejderdrengen fra Croydon igen sætte sig ved sidelinjen på Selhurst Park og følge hver detalje ”on the pitch” – en gentleman er tilbage i barndommens gade og på ungdommens legeplads. 

Du kan læse mere om her:

  • Richard Allen: Roy Hodgson: A football Life: The first biography of England’s manager (2014).
  • Mike Carson: The Manager – Inside the Minds of Football’s Leaders (Bloomsbury Publishing Plc., 2013).