Rekruttering af børn under 12 år til idræt er forholdsvist “nemt”
Inden jubeloptimismen i Brøndby og Vingsted går helt i selvsving, er der efter min opfattelse grund til at fokusere på foreningslivets største udfordring i disse år. En udfordring, som ikke blev nævnt med én eneste sætning i DIF og DGI’s fælles pressemeddelelse. Der er nemlig desværre en faktuel kendsgerning at flere og flere unge mellem 13 og 18 år fravælger holdsport som fodbold og håndbold – Danmarks to mest profilerede idrætsgrene. Det har aldrig – hverken historisk eller aktuelt – været en stor udfordring af motivere børn under 12 år – eller deres betalende forældre – til at blive medlem af en idrætsforening. Der findes nemlig ingen bedre og billigere ”pasningsordning” for piger og drenge under 12 år. Af den årsag er andelen af foreningsaktive børn under 12 år i Danmark både meget høj (70-75 %) sammenlignet med andre lande og meget stabil over tid. De mest populære idrætsgrene for børn under 12 år er gymnastik (168.050), fodbold (130.930), svømning (147.840), håndbold (48.175), badminton (22.505) og ridning (19.837).
Stort frafald blandt fodbold- og håndbolddrenge mellem 13-18 år
Indtil for få år siden var antallet af unge mellem 13-18 år, som var medlem af en idrætsforening, også relativt højt og stabilt. Men de seneste 5 år har vist nogle meget alvorlige tendenser, som bør give bestyrelsesmedlemmer, ledere og trænere, både i DIF, DGI og specialforbund som Dansk Boldspil Union og Dansk Håndbold Forbund alvorlige panderynker. Antallet af DIF’s medlemmer mellem 13 og 18 år er i det seneste år ”kun” faldet fra 250.709 til 250.541. Det beskedne tal af frafaldne unge dækker imidlertid over markante forskelle mellem individuelle idrætsgrene og holdsport. Antallet af 13-18-årige spillere i DBU’s klubber er det seneste år faldet fra 75.409 til 72.697 – dvs. 2.712 unge eller 4 % er stoppet med klubfodbold. Hermed fortsætter den triste udvikling fra de seneste 5 år, hvor 6.887 piger og drenge – eller 12 % – har fravalgt fodboldklubben. Mange af de frafaldne spillere er helt sikkert også ”ressource personer”, som nu eller senere i livet kunne være potentielle trænere eller frivillige ledere i klubben.
Endnu værre er det gået med antallet af unge håndboldspillere. Der er aktuelt registreret 24.442 håndboldspillere i DHF mellem 13 og 18 år, hvilket er 2.450 eller næsten 10 % færre end for 5 år siden og 6.668 eller mere end 20 % færre end for 10 år siden. Det katastrofale fald har naturligvis også betydet at færre og færre klubber under DHF er i stand til at mønstre bare 7 spillere til U14, U16 og U18-turneringen og endnu værre at ungdomspillerne skal bruge ”kostbar” tid i weekenden til at transportere sig til kampe i den ”anden ende af Jylland”. Fortsætter denne udvikling skal man ikke kigge langt ind i fremtiden før DHF og klubberne kan bruge alle kræfter på børnehåndbold eller motionstilbud som ”Håndboldfitness” og ”Five-a-side Håndbold”.
Teenagere har svært ved at kombinere sport og ungdomsuddannelse
Der er mange og ofte komplekse årsager til at unge fravælger holdsport som fodbold og håndbold. Mange unge har meget svært at fastholde deres engagement i fodbold- eller håndboldklubben, når de begynder på en ungdomsuddannelse, hvor mange, især piger, bevidst fravælger holdsport til fordel for lektier, fritidsjob, kærester og fitness uden for klubregi. For mange fodbold- og håndbolddrenge står drømmen om en professionel tilværelse fortsat øverst på prioriteringslisten i forhold til bl.a. lektier og karakterer i starten af deres ungdomsuddannelse. Men relativt hurtigt erfarer de at kravene på ungdomsuddannelserne ikke kan indfries med en beskeden arbejdsindsats og et stort ugentligt tidsforbrug på træning og kampe. Eller bliver de ufrivilligt fravalgt i fodbold- eller håndboldklubben på grund af manglende færdigheder eller en ”utilfredsstillende og utilstrækkelig” træningsindsats.
Ensidig resultatfokusering og forældet turneringsstruktur er de væsentligste årsager til frafald
Holdsport som fodbold og håndbold har en række kvaliteter, som ikke findes i individuelle idrætsgrene: Afhængigheden af medspillernes præstationer, aftaler som skaber social udvikling og fælles sejre, nye kammerater som forøger holdet og hermed ens egne chancer for succes og meget, meget mere. Ja – faktisk mener jeg at samarbejdet og fællesskabet på et fodbold- eller håndboldhold er en unik demokratisk proces og et forpligtende fællesskab, hvor holdet altid er større og vigtigere end den enkelte. Og den værdi og kvalitet har nutidens unge brug for mere end nogensinde tidligere. Men alt for mange fodbold- og håndboldsklubbers ensidige fokusering på resultater og en forældet turneringsstruktur med stort tidsforbrug til transport og kampe hver weekend samt ufleksible regler i forhold til spillernes alderskategorier får – desværre – et meget stort antal unge til at vende klubfodbolden eller – håndbolden ryggen. Der er efter min opfattelse mere end nogensinde før brug for nye visioner, kreativitet og konkrete forslag – både i DBU, DHF og i landets fodbold- og håndboldklubber – såfremt foreningslivet fortsat skal rekruttere og ikke mindst fastholde de unge i klubberne. Sker det ikke, svigter de to idrætsorganisationer, de to specialforbund – DBU og DHF – og klubberne efter min mening for alvor deres allervigtigste kerneopgave: Idræt for børn og unge.
Du kan læse mere om dette emne i kronikken: ”Den svære vej ud af eliteidræt” (Politiken, 1. april 2014 – https://politiken.dk/debat/kroniken/art7109710/Der-skal-v%C3%A6re-en-vej-ud-af-eliteidr%C3%A6t), som jeg har skrevet sammen med Nina Thysk Sørensen, der er autoriseret psykolog og tidligere sportspsykologisk konsulent i Team Danmark.
