Flid og loyalitet – om Michael Mørkøvs vej til succes

Der er dage, som står skrapt i erindringerne. Blandt disse er søndag den 17. august for 14 år siden, hvor de olympiske lege i Beijing var i fuld gang. Tidligt om morgenen gik turen fra hotellet til Laoshan Velodromen, hvor den indledende tidskørsel og kvartfinalerne i 4 km holdforfølgelsesløb skulle afvikles. Storbritannien med bl.a. Geraint Thomas og Bradley Wiggins på holdet var storfavoritter til OL-guldet, mens Australien, New Zealand og Danmark var blandt de øvrige medaljekandidater. Det danske hold, som bestod af Jens-Erik Madsen, Casper Jørgensen, Alex Rasmussen og Michael Færk Christensen, skuffende i tidskørslen med en 4. plads – næsten 3 sekunder efter New Zealand og 5 sekunder efter Storbritannien. Placeringen betød at Danmark skulle dyste mod nr. 5 fra tidskørslen – Frankrig – i aftenens kvartfinaler. Den karismatiske landstræner Heiko Salzwedel valgte i løbet af dagen at udskifte Michael Færk Christensen med Michael Mørkøv til kvartfinalen, hvor Danmark leverede en formidabel præstation. Tiden på 3.56.831 var ikke alene dansk rekord – kun 1,6 sekund fra Storbritanniens verdensrekord, men også bedre end både New Zealand (3.57.536) og Australien (3.58.633). Danmark havde hermed – meget overraskede – kvalificeret sig til OL-finalen og sikret sig mindst en OL-sølvmedalje. Formiddagens skuffelse var med ét vendt til glæde og begejstring. Dagen efter vandt Storbritannien suverænt OL-guld med ny verdensrekord (3.53.314), men her var der tale om en vunden sølvmedalje og absolut ikke en ”tabt” guldmedalje for Danmark.

Fra historisk lavpunkt til OL-sølv på rekordtid

Forud for OL-finalen i Beijing var gået en periode på 4 år, hvor 6-8 unge talenter med opbakning og økonomisk støtte fra Danmarks Cykel Union (DCU) og Team Danmark samt ansættelse af en international trænerkapacitet, havde ”investeret” masser af tid og kræfter på at genskabe et dansk 4 km-hold i verdensklasse. Danmark havde ikke kvalificeret en eneste banerytter til OL 2004 i Athen, hvilket var et absolut lavpunkt for dansk banecykling. DCU-direktør Jesper Worre og sportschef Lars Bonde havde imidlertid identificeret et stort potentiale blandt en række talentfulde juniorryttere. Og med Heiko Salzwedel’s systematiske og videnskabelige tilgang til træning, udstyr og konkurrencer startede en fantastisk epoke for dansk banecykling med masser af OL-, VM og EM-medaljer igennem de seneste 15 år. Jeg lærte Jens Erik, Casper, Alex, Færk og Mørkøv at kende som venlige, flittige og passionerede cykelryttere, som på rekordtid udviklede sig til verdensklasse-atleter – men stadig med ydmyghed og gensidig respekt som personlige værdier. OL-sølvet 2008 og VM-guldet i 2009 – såvel til 4 km-holdet som til Michael Mørkøv og Alex Rasmussen i parløb – i den polske industriby Pruszków står stadig i dag som nogle af mine allerstørste sportsoplevelser.

Spændende bog om sociale relationer og fællesskab

4 km holdforfølgelsesløb er en fascinerede sportsdisciplin, hvor taktik, teknik, udholdenhed, fart og disciplin skal forenes af 4 forskellige mennesker. Og meget forskellige var rytterne, som startede dansk banecyklings gyldne epoke. Det fremgår også at Michael Mørkøvs bog ”Min vej” (Turbine, 2022), som udkom for få måneder siden. Bogen, som er skrevet i samarbejde med journalisten Carsten Ritter, giver et spændende indblik i de sociale relationer og fællesskaber, både på 4 km-holdet, i parløbet og ikke mindst på professionelle World Tour-hold, som har været Mørkøvs ”levebrød” igennem snart to årtier.

Avisbuddet med masser af nederlag

Det er langtfra alle bogens kapitler, som er lige interessante. Men kapitlerne som Michael Mørkøvs opvækst og ungdom i Kokkedal og Nordsjælland burde være ”pensum” for alle drenge og piger, som drømmer om en tilværelse som professionel cykelrytter. Michael var ikke et lysende talent, da han begyndte i Lyngby Cycle Club, men han var fascineret af cykelsporten og lod sig ikke slå ud af masser af nederlag. Fortællingen om mini-seksdagsløb i Forum, cementbanen i Ordrup, den nye cykelbane i Ballerup, kærligheden til familien, kammeratskabet og forbillederne i cykelklubben, respekten for og tilliden til ungdomstræneren Tom Breschel, den første sponsor, avisruterne som finansierede nyt cykeludstyr, værelseskammeraten Casper Jørgensen og uddannelsen som tømrer er høj klasse. Det samme er Mørkovs beslutning for 5 år siden om at forlade et stærkt træningsmiljø i Lucca til fordel for familiens – hustruen Trine og deres tre børn Alberte, Frederik og Viktor – trivsel i Rødovre. Høj prioritet af familien og en meget disciplineret hverdag som professionel cykelrytter træder også tydeligt frem hos sportsdirektør Tom Steels fra Quick-Step Alpha Vinyl, den dobbelte OL-guldvinder og makker Lasse Norman Hansen, vennen og landstræner Casper Jørgensen og hustruen Trines oplevelser af og holdninger til cykelrytteren og mennesket – Michael Mørkøv.

Masser af OL- og VM-medaljer – men aldrig alene

37-årige Mørkøv’s største internationale resultater er ubetinget opnået på banen med OL-guld i parløb sammen med Lasse Norman Hansen (2021), VM-guld i parløb sammen med Alex Rasmussen (2009) og Lasse Norman Hansen (2020 og 2021) samt OL-sølv (2008) og VM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb (2009) som højdepunkter. Og måske venter der endnu en olympisk medalje i parløb om to år i Paris. Oplevelserne – både sejre, nederlag, konflikter, skuffelser, venskaber og meget andet – på banen beskrives åbent og ærligt, men (desværre) ikke med samme detaljeringsgrad som hverdagen og relationerne på de professionelle landevejshold.

Anerkendelse fra konkurrenter og tillid fra holdkammerater

Mørkøv’s rolle på professionelle cykelhold som Saxo Bank (2009-2015), Katusha (2016-2017) og i dag Quick-Step Alpha Vinyl (2018-) har været – og er fortsat – at hjælpe en af holdets topsprintere til sejr. Rollen som lead-out rytter passer perfekt til Mørkøvs taktiske og analytiske evner kombineret med hans mod og frygtløshed. Det er disse evner og en dyb loyalitet overfor holdkammerater og arbejdsgiver, som igennem en længere årrække har givet Mørkøv anerkendelse blandt konkurrenter på de bedste World Tour-hold – og ikke mindst tillid og respekt fra holdkammerater og verdensstjerner som Fabian Cancellara, Alberto Contador, Alexander Kristoff, Elia Viviani, Peter Sagan og Mark Cavendish.  Det er ekstremt få atleter, som vinder OL-, VM- eller EM-medaljer uden en stor træningsmængde – og slet ikke i en sportsgren som cykling.  Michael Mørkøv er efter min opfattelse et af dansk idræts allerbedste eksempler på at flid og loyalitet er langt bedre kvaliteter i eliteidræt end talent og egoisme – både som cykelrytter og menneske.

Felt