Hvilke atleter, hold og sportsgrene kan vinde OL-medaljer til de nordiske lande?

Om to måneder er Paris vært for ”Games of the XXXIII Olympiad” eller ”Paris 2024”, hvor 10.500 atleter fra mere end 200 nationer skal konkurrere i 32 forskellige sportsgrene. For første gang i de olympiske leges historie er antallet af kvindelige og mandlige atleter fuldstændig ens. Ligeledes er antallet af discipliner, hvor begge køn konkurrer sammen, markant forøget. Over 16 intense dage skal der uddeles i alt 329 medaljesæt, flest i atletik med hele 48 og færrest i fodbold, håndbold, golf og moderne femkamp med kun to medaljesæt – ét for kvinder og ét for mænd. Der er fire nye sportsgrene på det olympiske program: Breakdance, skateboard, sportsklatring og surfing. Alle sportsgrene, som har meget begrænset udbredelse i Norden og hvor antallet af OL-atleter fra de nordiske lande vil være minimalt.

OL har ekstrem stor mediefokus

For stort set alle atleter er OL en unik event, hvor drømme og magiske øjeblikke kan realiseres. OL kan imidlertid også være begivenheden, hvor mange års hård træningsindsats, ugelange træningslejre og store afsavn fra familie og venner på ingen måde belønnes. Blandt de væsentligste faktorer for OL’s særlige karakter er den gigantiske opmærksomhed fra millioner af elektroniske og digitale medier, som eventen tiltrækker. Det anslås at OL-discipliner som f.eks. finalerne i atletik, svømning, golf og tennis, har op imod 2-3 milliarder tv-seere eller næsten halvdelen af klodens befolkning.

Gode sportslige resultater med beskedne indbyggertal

De fire nordiske lande – Sverige, Norge, Finland og Danmark – har både historisk og aktuelt opnået gode resultater ved OL, især i forhold til de nordiske landes relativt beskedne indbyggertal (tabel 1 og 2). Den sportslige succes i de nordiske lande kan forklares ud fra mange forskellige forhold: Høj velstand og stærk velfærdsmodel, økonomiske ressourcer fra stat og kommuner til eliteidræt, et mangfoldigt foreningsliv med høj deltagelse af børn, målrettet talentudvikling, effektiv organisations- og ledelsesstruktur, gode træningsfaciliteter, kompetente trænere og tæt samarbejde mellem atleter, trænere, faglige eksperter og forskere i forhold til træning og konkurrencer.

Analyseinstitut forudser 29 OL-medaljer til Norden, heraf 14 af guld

Sportslig succes ved OL kan efter min opfattelse måles på tre parametre: Antallet af kvalificerede sportsgrene, top-8 placeringer og medaljer. For de fleste sportsgrene er OL-kvalifikationen til legene i Paris afsluttet, men for enkelte sportsgrene som f.eks. atletik og svømning foregår ”Olympic Trials” i USA først i slutningen af juni, altså kun én måned før legene. De nationale olympiske komiteer er pt. i fuld gang med at fastlægge målsætninger for deres hold og atleter i de enkelte sportsgrene. Der findes forskellige metoder til at løse den opgave, men de fleste nationer anvender som oftest de seneste 2-3 års VM-resultater som pejlemærker. Det er også metoden, som er anvendt af  analyseinstitutet ”Gracenote Globale Sports Data”, som for nylig offentliggjorde de forventede antal medaljer til de enkelte nationer ved OL 2024. ”Gracenote” valgte at specificere medaljernes karat (guld, sølv og bronze), men ikke i forhold til hverken atleter, hold eller sportsgrene. ”Gracenote” forudser at Danmark vinder 11 medaljer (5-2-4), Sverige 9 medaljer (5-2-2), Norge 8 medaljer (4-2-2), mens Finland ”kun” vinder en enkelt bronzemedalje. Lad mig i de følgende afsnit komme med mit bud på de største medaljekandidater i enkelte lande.

Sverige – Sarah Sjöström er en stærk medaljekandidat

Sverige har pt. kvalificeret atleter og hold til OL 2024 i 14 sportsgrene og vil formentlig kvalificere atleter og hold i yderligere 4-5 sportsgrene. Antallet af sportsgrene vil således være mindre end OL 2020, hvor Sverige var repræsenteret i 22 sportsgrene. Sveriges største OL-medaljekandidater er efter min opfattelse stangspringeren Armand Duplantis og diskoskasteren Daniel Ståhl, som begge vandt OL-guld i Tokyo samt svømmeren Sarah Sjöström, som tidligere har vundet fire OL-medaljer og otte VM-medaljer på langbane. Derudover har Sverige gode medaljechancer i springridning – både individuelt og hold – Jonatan Hellvig og David Åhman i beachvolley samt 49’er FX-sejlerne Vilma Bobeck og Rebecca Netzler.

Norge – to medaljekandidater på 1.500 meter

Norge har på nuværende tidspunkt kvalificeret atleter og hold i 13 sportsgrene, hvilket er på samme niveau som OL 2020. Norge har i de seneste år udviklet en række verdensklasseatleter i atletik, hvoraf flere er medaljekandidater i Paris. Hækkeløberen Karsten Warholm, som vandt OL-guld i Tokyo og VM-titlen i både 2017, 2019 og 2023, er storfavorit til en OL-medalje, ligesom kampen om OL-medaljerne på 1.500 meter har to norske kandidater: Jakob Ingebrigtsen og Narve Gilje Nordås. Beachvolley-duoen Anders Mol og Christian Sørum samt triatleten Kristian Blummenfelt, som vandt OL-guld i Tokyo, er også gode norske medaljebud i Paris. Endelig tror jeg på OL-medaljer til de norske håndboldkvinder og Jon-Hermann Hegg i riffel-skydning.

Finland – meget få medaljekandidater

Finland har dags dato kvalificeret atleter og hold i 8 sportsgrene, men kommer formentligt ikke op på 11 sportsgrene, som var antallet ved OL 2020. Finland har igennem det seneste tiår for alvor har tabt terræn i forhold til de øvrige nordiske lande, idet det kun er blevet til én bronzemedalje ved OL 2016 i Rio og to bronzemedaljer ved OL 2020 i Tokyo. De største finske medaljekandidater i Paris er efter min mening stangspringeren Wilma Murto og hammerkasteren Silja Kosonen.

Danmark – mange medaljekandidater i cykling

Danmark har på nuværende tidspunkt kvalificeret atleter og hold i 13 sportsgrene, men yderligere 4 sportsgrene – atletik, golf, triatlon og tennis – vil formentlig kunne tilføjes i de kommende uger. Det samlede antal sportsgrene vil hermed ligge på samme niveau, som ved de seneste olympiske lege.  Danmark har efter min opfattelse klart flest medaljekandidater i cykling, såvel på bane (4 km-holdet, Madison og Omnium for både kvinder og mænd) som på landevej (Mads Pedersen). Også badmintonspilleren Viktor Axelsen, kajakroerne Emma Aastrand Jørgensen (k1-500 og K2-500) og Frederikke Matthiesen (K2-500), håndboldherrerne og ikke mindst sejleren Anne-Marie Rindom, som ligesom Axelsen vandt OL-guld i Tokyo, fremstår som oplagte medaljekandidater.

Olympiske Lege indeholder altid sportslige overraskelser, såvel positive som negative. Det vil også ske ved det kommende OL 2024 i Paris. Jeg tror – ligesom ”Gracenote Global Sports Data” – på mange OL-medaljer til både Danmark, Sverige og Norge. Et samlet bud på 29 OL-medaljer til Norden er meget realistisk, hvorimod estimatet på 14 guldmedaljer efter min mening er for optimistisk. Til sammenligning kan det nævnes at Norden tilsammen vandt 31 medaljer, heraf 4 af guld, ved OL 2016 og 30 medaljer, heraf 10 af guld, ved OL 2020.

Du kan få yderligere information på følgende websites:

Tabel 1: OL-medaljer 2004–2020 – fordelt på de nordiske lande

 

Athen

2004

Beijing

2008

London

2012

Rio

2016

Tokyo

2020

Sverige

7

(4-2-1)

5

(0-4-1)

8

(1-4-3)

11

(2-6-3)

9

(3-6-0)

Norge

6

(5-0-1)

9

(3-5-1)

4

(2-1-1)

4

(0-0-4)

8

(4-2-2)

Finland

2

(0-2-0)

4

(1-1-2)

3

(0-2-1)

1

(0-0-1)

2

(0-0-2)

Danmark

8

(2-1-5)

7

(2-2-3)

9

(2-4-3)

15

(2-6-7)

11

(3-4-4)

 

Tabel 2: Top-8 point ved OL  2004–2020 – fordelt på de nordiske lande

 

Athen

2004

Beijing

2008

London

2012

Rio

2016

Tokyo

2020

Sverige 127 106 123 131 134
Norge 68 94 46 30 87
Finland 21 51 35 14 30
Danmark 98 87 148 135 135

Note: Internationale analyse- og forskningsinstitutioner anvender ofte Top-8 point ved OL og VM. Nr. 1 (guld) tildeles 8 point, nr. 2 (sølv) tildeles 7 point, nr. 3 (bronze) tildeles 6 point … og nr. 8 tildeles 1 point. Forklaringen er, at konkurrencetætheden i langt de fleste olympiske discipliner er blevet mere og mere intens, hvilket betyder at marginalerne mellem en medaljevinder og placering som nr. 4 eller 8 meget ofte er yderst beskeden.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut – https://www.idan.dk/temaer/eliteidraet/

Felt