Hvilke atleter, hold og sportsgrene kan vinde OL-medaljer til de nordiske lande?

Om to måneder er Paris vært for ”Games of the XXXIII Olympiad” eller ”Paris 2024”, hvor 10.500 atleter fra mere end 200 nationer skal konkurrere i 32 forskellige sportsgrene. For første gang i de olympiske leges historie er antallet af kvindelige og mandlige atleter fuldstændig ens. Ligeledes er antallet af discipliner, hvor begge køn konkurrer sammen, markant forøget. Over 16 intense dage skal der uddeles i alt 329 medaljesæt, flest i atletik med hele 48 og færrest i fodbold, håndbold, golf og moderne femkamp med kun to medaljesæt – ét for kvinder og ét for mænd. Der er fire nye sportsgrene på det olympiske program: Breakdance, skateboard, sportsklatring og surfing. Alle sportsgrene, som har meget begrænset udbredelse i Norden og hvor antallet af OL-atleter fra de nordiske lande vil være minimalt.

OL har ekstrem stor mediefokus

For stort set alle atleter er OL en unik event, hvor drømme og magiske øjeblikke kan realiseres. OL kan imidlertid også være begivenheden, hvor mange års hård træningsindsats, ugelange træningslejre og store afsavn fra familie og venner på ingen måde belønnes. Blandt de væsentligste faktorer for OL’s særlige karakter er den gigantiske opmærksomhed fra millioner af elektroniske og digitale medier, som eventen tiltrækker. Det anslås at OL-discipliner som f.eks. finalerne i atletik, svømning, golf og tennis, har op imod 2-3 milliarder tv-seere eller næsten halvdelen af klodens befolkning.

Gode sportslige resultater med beskedne indbyggertal

De fire nordiske lande – Sverige, Norge, Finland og Danmark – har både historisk og aktuelt opnået gode resultater ved OL, især i forhold til de nordiske landes relativt beskedne indbyggertal (tabel 1 og 2). Den sportslige succes i de nordiske lande kan forklares ud fra mange forskellige forhold: Høj velstand og stærk velfærdsmodel, økonomiske ressourcer fra stat og kommuner til eliteidræt, et mangfoldigt foreningsliv med høj deltagelse af børn, målrettet talentudvikling, effektiv organisations- og ledelsesstruktur, gode træningsfaciliteter, kompetente trænere og tæt samarbejde mellem atleter, trænere, faglige eksperter og forskere i forhold til træning og konkurrencer.

Analyseinstitut forudser 35 OL-medaljer til Norden, heraf 15 af guld

Sportslig succes ved OL kan efter min opfattelse måles på tre parametre: Antallet af kvalificerede sportsgrene, top-8 placeringer og medaljer. For de fleste sportsgrene er OL-kvalifikationen til legene i Paris afsluttet, men for enkelte sportsgrene som f.eks. atletik og svømning foregår ”Olympic Trials” i USA først i slutningen af juni, altså kun én måned før legene. De nationale olympiske komiteer er pt. i fuld gang med at fastlægge målsætninger for deres hold og atleter i de enkelte sportsgrene. Der findes forskellige metoder til at løse den opgave, men de fleste nationer anvender som oftest de seneste 2-3 års VM-resultater som pejlemærker. Det er også metoden, som er anvendt af  analyseinstitutet ”Gracenote Globale Sports Data”, som for nylig offentliggjorde de forventede antal medaljer til de enkelte nationer ved OL 2024. ”Gracenote” valgte at specificere medaljernes karat (guld, sølv og bronze), men ikke i forhold til hverken atleter, hold eller sportsgrene. ”Gracenote” forudser at Danmark vinder 14 medaljer (5-4-5), Sverige 12 medaljer (6-3-3), Norge 8 medaljer (4-2-2), mens Finland ”kun” vinder en enkelt bronzemedalje. Lad mig i de følgende afsnit komme med mit bud på de største medaljekandidater i enkelte lande.

Sverige – Sarah Sjöström er en stærk medaljekandidat

Sverige har kvalificeret atleter og hold til OL 2024 i 18 sportsgrene, hvilket er fire færre end OL 2020, hvor Sverige var repræsenteret i 22 sportsgrene. Sveriges største OL-medaljekandidater er efter min opfattelse stangspringeren Armand Duplantis og diskoskasteren Daniel Ståhl, som begge vandt OL-guld i Tokyo samt svømmeren Sarah Sjöström, som tidligere har vundet fire OL-medaljer og otte VM-medaljer på langbane. Derudover har Sverige gode medaljechancer i springridning – både individuelt og hold – Jonatan Hellvig og David Åhman i beachvolley samt 49’er FX-sejlerne Vilma Bobeck og Rebecca Netzler.

Norge – Flere medaljekandidater i atletik

Norge har også kvalificeret atleter og hold i 18 sportsgrene, hvilket er det højeste antal nogensinde ved olympiske sommer-lege. Norge har i de seneste år udviklet en række verdensklasseatleter i atletik, hvoraf flere er medaljekandidater i Paris. Hækkeløberen Karsten Warholm, som vandt OL-guld i Tokyo og VM-titlen i både 2017, 2019 og 2023, er storfavorit til en OL-medalje, ligesom kampen om OL-medaljerne på 1.500 meter har to norske kandidater: Jakob Ingebrigtsen og Narve Gilje Nordås. Beachvolley-duoen Anders Mol og Christian Sørum samt triatleten Kristian Blummenfelt, som vandt OL-guld i Tokyo, er også gode norske medaljebud i Paris. Endelig tror jeg på OL-medaljer til de norske håndboldkvinder og Jon-Hermann Hegg i riffel-skydning.

Finland – Få medaljekandidater

Finland har dags dato kvalificeret atleter og hold i 13 sportsgrene, hvilket er to flere end ved OL 2020 i Tokyo. Finland har igennem det seneste tiår for alvor har tabt terræn i forhold til de øvrige nordiske lande, idet det kun er blevet til én bronzemedalje ved OL 2016 i Rio og to bronzemedaljer ved OL 2020 i Tokyo. De største finske medaljekandidater i Paris er efter min mening stangspringeren Wilma Murto og hammerkasteren Silja Kosonen.

Danmark – mange medaljekandidater i cykling

Danmark har kvalificeret atleter og hold i 20 sportsgrene, hvilket er det højeste antal nogensinde. Danmark har efter min opfattelse klart flest medaljekandidater i cykling, såvel på bane (4 km-holdet, Madison og Omnium for både kvinder og mænd) som på landevej (Mads Pedersen). Også badmintonspilleren Viktor Axelsen, kajakroerne Emma Aastrand Jørgensen (k1-500 og K2-500) og Frederikke Matthiesen (K2-500), håndboldherrerne og ikke mindst sejleren Anne-Marie Rindom, som ligesom Axelsen vandt OL-guld i Tokyo, fremstår som oplagte medaljekandidater.

Olympiske Lege indeholder altid sportslige overraskelser, såvel positive som negative. Det vil også ske ved det kommende OL 2024 i Paris. Jeg tror – ligesom ”Gracenote Global Sports Data” – på mange OL-medaljer til både Danmark, Sverige og Norge. Et samlet bud på 35 OL-medaljer til Norden er meget optimistisk, og især estimatet på 15 guldmedaljer er efter min mening ikke realistisk. Til sammenligning kan det nævnes at Norden tilsammen vandt 31 medaljer, heraf 4 af guld, ved OL 2016 og 30 medaljer, heraf 10 af guld, ved OL 2020.

Du kan få yderligere information på følgende websites:

 

Efterskrift – 11. august 2024

De sidste konkurrencer ved ”Paris 2024” er afsluttet efter masser af topunderholdning, også af atleter og hold fra de nordiske lande. Både ”Gracenote Globale Sports Data” og Idrættens Analyseinstituts prognose for medaljeantal og -karat for Norden viste sig at være for optimistisk. Resultatet blev i alt 28 medaljer, heraf 10 af guld – altså langt fra 35 medaljer, heraf 15 af guld (Gracenote), men tæt på 31 medaljer, heraf 10 af guld (Idan). Sverige blev med 11 medaljer (4-4-3) og 129 top-8 placeringspoint klart bedste nordiske nation. Norge vandt 8 medaljer (4-1-3) og opnåede 113 top-8 placeringspoint, mens Finland ikke vandt medaljer og opnåede 22 top-8 placeringspoint. Danmark opnåede 9 medaljer (2-2-5) og 105 top-8 placeringspoint – det laveste antal siden OL 2008.

Sverige blev nr. 16 i IOC’s officielle nationskonkurrence og især svømmeren Sarah Sjöström med to olympiske guldmedaljer (50 og 100 meter fri), stangspringeren Armand Duplantis med verdensrekord på 6,25 meter og beachvolley-duoen Jonatan Hellvig og David Åhman viste verdensklasse med suveræne finalesejre. 49X-sejlerne Vilma Bobeck Rebecca Netzler bordtennis med to sølvmedaljer til Truls Möregårdh i single og herreholdet var også medvirkende til det bedste OL-resultat til Sverige siden Sydney 2000.

Norge blev nr. 18 i nationskonkurrencen, ikke mindst på grund af imponerede resultater i atletik. Både Markus Rooth i tikamp, Jakob Ingebregtsen på 5.000 meter og håndbold-kvinderne vandt guldmedaljer, mens hækkeløberen Karsten Warholm måtte ”nøjes med” OL-sølv. Største norske overraskelse var utvivlsomt vægtløfteren Solfrid Koanda, der vandt OL-guld og satte to olympiske rekorder. De forsvarende OL-vindere Anders Mol og Christian Sørum vandt bronze i beachvolley, mens triatleten Kristian Blummenfelt skuffende med en 12. plads.

Finland havde endnu et skuffende OL med bedste resultater blev opnået af spydkasteren Silja Kosonen, bokseren Pihla Kaivonen og skateboarderen Heili Sirviö med 5. pladser, mens stangspringen Wilma Murto blev nr. 6.

Danmark blev nr. 29 i OL’s officielle nationskonkurrence, især på grund af verdensklassepræstationer af badmintonspilleren Viktor Axelsen (guld), håndboldherrerne (guld) og sejleren Anne-Marie Rindom (sølv). Desværre underpræsterede flere medaljekandidater, især i cykling på bane og landevej. Største positive resultater var ridning (dressur) med sølvmedalje i holdkonkurrencen samt bronzemedaljer til bryderen Turpal Bisultanov og taekwondokæmperen Edi Hrnic. De danske OL-resultater i Paris – især beskedne top-8 placeringspoint på 103 – sammenlignet med de seneste tre OL (148-135-135) bør vække ekstra opmærksomhed hos Team Danmark og forbund som roning, sejlsport, kajak, svømning og atletik med mange discipliner. Der er for få atleter og hold i disse sportsgrene, som pt. har verdensklasse og vejen til medaljer ved OL 2028 i Los Angeles synes meget lang for flere sportsgrene.

 

Tabel 1: Olympiske medaljer og medalje-point 2004–2024 – Norden

 

Athen 2004

 Beijing 2008 London 2012 Rio

2016

 Tokyo

2020

Paris

 2024
Sverige

7 (4-2-1)

28

 5 (0-4-1)

14

 8 (1-4-3)

23

 11 (2-6-3)

34

 9 (3-6-0)

33

11 (4-4-3)

38
Norge

6 (5-0-1)

27

 9 (3-5-1)

32

 4 (2-1-1)

15

 4 (0-0-4)

8

 8 (4-2-2)

30

8 (4-1-3)

29
Finland

2 (0-2-0)

6

 4 (1-1-2)

12

 3 (0-2-1)

8

 1 (0-0-1)

2

 2 (0-0-2)

4

0 (0-0-0)

0
Danmark  

8 (2-1-5)

23

 7 (2-2-3)

22

 9 (2-4-3)

28

 15 (2-6-7)

42

 11 (3-4-4)

35

  

9 (2-2-5)

26

 

Tabel 2: Olympiske Top-8 placeringspoint 2004–2024 – Norden

 

Athen

2004

 Beijing

2008

 London

2012

 Rio

2016

 Tokyo

2020

Paris

 2024
Sverige

127

 106 123 131 134

129
Norge

68

 94 46 30 87

113
Finland

21

 51 35 14 30

22
Danmark

98

 87 148 135 135

105

 

Note: Internationale analyse- og forskningsinstitutioner anvender ofte Top-8 point ved OL og VM. Nr. 1 (guld) tildeles 8 point, nr. 2 (sølv) tildeles 7 point, nr. 3 (bronze) tildeles 6 point … og nr. 8 tildeles 1 point. Forklaringen er, at konkurrencetætheden i langt de fleste olympiske discipliner er blevet mere og mere intens, hvilket betyder at marginalerne mellem en medaljevinder og placering som nr. 4 eller 8 meget ofte er yderst beskeden.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut – https://www.idan.dk/temaer/eliteidraet/

Felt