Japan på vej mod stor sportslig succes ved OL 2020

Top-10 nation ved samtlige OL efter 2. verdenskrig

Japan deltog for første gang ved OL 2012 i Stockholm og siden har nationen, hvor den generel deltagelse i idræt er overraskende lav, konkurreret ved stort set alle OL. Dog var Japan ikke inviteret til at deltage ved OL 1948 i London, ligesom Japan – i lighed med mange vestlige nationer – fravalgte at deltage ved OL 1980 i Moskva på grund af krigen i Afghanistan. Japan vandt den første OL-medalje i 1920 og japanske atleter og hold har vundet i alt 439 medaljer ved sommer-OL, helst guldmedaljer er vundet i judo. Også i sportsgrene som gymnastik, brydning og svømning – alle sportsgrene med mange discipliner – har Japan vundet mere rigtig mange OL-medaljer igennem tiderne. Det bliver også i disse sportsgrene samt atletik med hele 48 forskellige discipliner at Japan vil være blandt medaljekandidaterne til næste sommers OL.

OL 2016 – et skridt på vejen mod OL 2020

Allerede ved OL 2016 i Rio leverede Japan mange overraskende resultater, hvilket indbragte Japan en imponerende 6. plads i nationskonkurrencen efter USA, Storbritannien, Kina, Rusland og Tyskland – men foran stærke sportsnationer som Frankrig, Korea, Italien og Australien. Japan vandt i alt 41 OL-medaljer (12 guld-, 8 sølv- og 21 bronzemedaljer) i 2016, men jeg tror at Japan vinder op imod 70 medaljer i de 33 sportsgrene, som i sommeren 2020 udgør det olympiske program. Der er heller ikke efter min mening nogen tvivl om at Japan vil være blandt medaljekandidater i flere af nye OL-sportsgrene: Karate, klatring, surfing og skateboard samt baseball og softball, som igen er tilbage på det olympiske program.

Verdens bedste badmintonnation – foran Kina

Også i to af Danmarks stærkeste OL-sportsgrene – badminton og sejlsport – kan mødet med de japanske atleter og hold på hjemmebane blive særdeles udfordrende. Japan har indtil dato ”kun” vundet 3 OL-medaljer, siden badminton blev introduceret på OL-programmet i 1992. Men det antal forøges helt sikkert markant ved OL 2020. Japan har nemlig i dag hele 8 top 4-spillere/par i de fem rækker: Momota i herresingle, Okuhara og Yamaguchi i damesingle, Kamura og Sonoda i herredouble, Matsumoto og Nagahara, Fukushima og Hirota samt Matsumoto og Takahashi i damedouble samt Watanabe og Higashino i mixdouble. Til sammenligning har Danmark i dag  udelukkende Viktor Axelsen som top 4-spiller i herresingle, mens Kina ”kun” har 6 top-4 spillere/par ét år før OL.

Der har ikke været særlige traditioner for olympisk sejlsport på trods af Japan geografisk placering med masser af havne fordelt over hele landet. Japan har ofte været repræsenteret ved OL i flere bådklasser, men indtil dato er det kun lykkes at vinde 2 OL-medaljer. Men ved VM 2018 i sejlsport, som blev afholdt i Aarhus, viste Japan imidlertid imponerende resultater i bl.a. “470-klassen”, hvor det blev til VM-guld hos kvinderne og VM-sølv hos mændene. Til sammenligning vandt Danmark på hjemmebane i Aarhus én enkelt VM-bronzemedalje ved Anne-Marie Rindom i ”Laser Radial”.

Tæt samspil mellem atleter, trænere og forskere – samt en massiv økonomisk investering

Der er naturligvis mange forklaringer på Japans stærke sportslige position mindre end 13 måneder før OL. De væsentligste er de mange økonomiske og menneskelige ressourcer, som regeringen og sportsministeriet har investeret i atleterne og holdene i alle 33 sportsgrene, som værtsnationen er forpligtet til at deltage i ved OL 2020. Desuden har Japan igennem de seneste tiår opbygget en af verdens bedste organisatoriske struktur for talentudvikling og eliteidræt. Hovedaktøren i strukturen er ”Japan Sports Council”, som har ansvaret for udvikling af ”Japan Institute of Sport Science” (JISS) og ”AJINOMOTO National Training Center” (NTC). På disse to faciliteter er skabt trænings- og forskningsmiljøer i verdensklasse, hvor atleter, hold, trænere og eksperter kan gennemføre daglig træning og konkurrenceforberedelser forud for de japanske atleter og holds internationale konkurrencer: OL, VM, Asian Games og World Cups. JISS består af et forskningscenter for sportsvidenskab og idrætsmedicin (incl. Human Performance Lab), High Performance Gym, træningsfaciliteter, moderne testfaciliteter, ernæringsvejledning, træningsfysiologi og -psykologi. Forskningsenhederne under JISS har ansat både nationale og internationale forskere, som kan yde råd og vejledning til atleter, trænere, sportschefer og forbund i samarbejde med ”Japan Olympic Committee”, forskningsinstitutioner og kommercielle samarbejdspartnere. AJINOMOTO National Training Center består af træningsfaciliteter til en række forskellige sportsgrene: Atletik, gymnastik, svømning, bordtennis, tennis, volleyball, badminton, kampsport, bueskydning og skydning. Derudover finder der overnatningsfaciliteter til mere end 450 atleterne, både fra Japan og fra andre nationer, som inviteres på træningsophold som sparringspartnere for de nationale atleter og hold.

Kilder:

Japanese Olympic Committee – https://www.joc.or.jp/english/ntc/jiss.html

Veerle De Bosscher, Simon Shibli, Hans Westerbeek & Maarten Van Bottenburg: Successful Elite Sport Policies. An international comparison of the Sports Policy factors Leading to International Sportning Success (SPLISS 2.0) in 15 nations (Meyer & Meyer Sport, 2015).

Felt