Mere end byens hold
AGF’s præstationer og ikke mindst rigtig god opbakning fra tilskuere og kommercielle samarbejdspartnere i efteråret 2019 giver imidlertid klubbens mange fans i og udenfor Aarhus drømme om og realistisk tro på at der er nye og bedre tider på vej for klubben med de stolte traditioner. Lad mig nævne 3 af de vigtigste årsager til at AGF efter min mening – for kun tredje gang siden årtusindskiftet – har rigtig gode muligheder for at kvalificere sig til medaljespillet blandt de 6 bedste fodboldklubber. Og har rigtig gode chancer for at vinde DM-bronze. Guld og sølv fordeles mellem FCK og FCM – som de plejer.
Stærk fightervilje og en gennemtænkt spilkoncept
For det første har holdet vist en flot stabilitet i sæsonens første 20 kampe. Der er kun et hold i Superligaen – FCM – der har lukket færre mål ind og kun tre hold – FCK, Brøndby og Randers FC – der har scoret flere mål end AGF. Der har i efterårets kampe været en god balance på holdet med udgangspunkt i et stærkt forsvar, en hårdt arbejdende midtbane og et effektivt angreb. Hovedparten af points er ikke hentet på teknisk og velpoleret spil, men på stærk fightervilje og et gennemtænkt spilkoncept. Jeg har især været imponeret af anfører Nicklas Backman, der har været uundværlig i det centrale forsvar, og længere fremme har Mustapha Bundu i mange kampe været kampafgørende med sin imponerende gennembrudskraft og flotte scoringer. AGF’s gode præstationer skyldes både godt arbejde på og uden for banen. Den sportslige ledelse med sportschef Peter ”PC” Christiansen i spidsen har købt godt ind, således AGF i dag formentlig har en af de bredeste trupper i Superligaen.
David Nielsen – En vindertype, som er blevet voksen
For det andet har ansættelsen af cheftræner David Nielsen i efteråret 2017 vist sig at være det helt rigtige valg for AGF. Den 43-årige Nielsen, som er født og opvokset i Skagen, er en vindertype, der har en meget realistisk og pragmatisk tilgang til spillet, holdet og den enkelte: Alle skal bidrage og yde en helhjertet indsats til fælles bedste. Det er meget positivt, både for AGF og David Nielsen, at parterne nu har forlænget samarbejdet med 3 år – frem til sommeren 2023. Kontraktforlængelsen giver klubben mulighed for at videreudvikle både spillestil, træningskultur og talentudvikling på Fredensvang, hvor et nyt klubhus skaber en optimal ramme for trænere, spillerne og staben rundt om holdet. AGF’s sportslige præstationer, især i efteråret, er også årsagen til at David Nielsen – sammen med Åge Hareide, Ståle Solbakken og Christian Nielsen – velfortjent er nomineret af DBU som Årets træner 2019, som kåres om kort tid.
Sportslig og økonomisk katastrofekurs er ændret – og sportsligt resultat, som matcher lønbudget
For det tredje tyder meget på at AGF er på rette vej i forhold til at få et godt sportsligt udbytte af klubbens økonomiske ressourcer. I lighed med David Nielsen var ansættelsen af ærkerivalen Randers FC’s tidligere direktør Jacob Nielsen tilbage i sommeren 2014 også det helt rigtige valg for AGF. Den direkte og kontante Nielsen har med målrettet fokus, stor energi og opbakning fra klubbens bestyrelse formået at skabe kontinuitet, hvilket er altafgørende for sportslig og økonomisk succes – ikke kun i fodbold, men i al elitesport. Der er nemlig – både i dansk og international fodbold – en entydig langsigtet sammenhæng mellem input af lønkroner og sportslige præstationer. Idrættens Analyseinstituts undersøgelser igennem de seneste to tiår viser at superligaklubbernes personaleomkostninger kan forklare mere end 80 procent af variationerne i de sportslige resultater. I praksis betyder det, at de klubber, der over tid kan opretholde det højeste lønbudget, alt andet lige vinder mest. FCK har været klart førende med aktuelle personaleomkostninger til spillere, trænere, eksperter og administration på 146 mio. kr., Brøndby har udgifter på 110 mio. kr. , mens FCM har udgifter på 94 mio. kr.. Derefter følger AGF, hvis aktuelle personaleomkostninger beløber sig til 66 mio. kr. – altså en samlet 4. plads. Og måske overraskende for de fleste et markant større budget end f.eks. OB med 42 mio. kr. og Randers FC med 33 mio. kr. Superligaklubbens økonomiske indtægter, som er forudsætningen for lønomkostninger, er altså langt den største del af forklaringen på at FCK har vundet 6 mesterskaber og 3 sølvmedaljer i det seneste tiår og at FCM har vundet 2 mesterskaber og i alt 4 medaljer i de seneste 5 år. Penge – uanset om de kommer Champions League-deltagelse, TV-rettigheder, kommercielle samarbejdspartnere, tilskuere eller private mæcener – spiller altså en altafgørende rolle for sportslige resultater. Så alene ud fra økonomiske perspektiver bør AGF være en stabil aktør i top-6 slutspillet – efter min mening minimum 4 ud af 5 gange. Det sidste har absolut ikke været tilfældet siden årtusindskiftet, ligesom køb og salg af spillere op igennem 00’erne og 10’erne helt frem til de seneste år samlet set har været en sportslig og økonomisk katastrofe. AGF har i dag flere spillere med stor markedsværdi, især den kun 22-årige Mustafa Bundu fra Sierra Leone. Jeg tror at det kan blive meget værdifuldt at AGF’s ledelse valgte ikke at sælge den særdeles talentfulde spiller – eller andre potentielle salgbare spillere – til udlandet i vinterens transfervindue. Flere af AGF’s nærmeste konkurrenter til bronzemedaljerne – Brøndby, OB, AaB, FCN og Randers FC – har valgt at sælge mange af deres største profiler, hvilket efter min opfattelse kan blive sportsligt meget kostbart.
På søndag eftermiddag vil mere end 10,000 tilskuere gå ad Stadion Allé mod Ceres Park, når AGF møder ærkerivalerne fra Randers FC. Kampen er meget vigtig, men ikke altafgørende for AGF’s chancer for slutspil og medaljer i 2020. Det resterende 5 kampe mod Hobro, AC Horsens, Silkeborg IF, OB og AaB er lige så vigtige og så vil vi –både nu og i de kommende sæsoner – råbe: ”Kom Så De Hvii .. e” – ”Kom Så De Hvii .. e” – ”Kom Så De Hvii ,,, e” ….
