Med kroppen ind i kulturen – Idrætshistoriske strejflys

Vidste du at kærlighedsforhold mellem unge sportsmænd og mellem dem og ældre mænd, der tog sig af deres opdragelse, var en del af hverdagen i antikkens gymnasier, at gladiatorkampe i det romerske kejserrige mellem bevæbnede mænd og mod dyr var særdeles blodige og ofte med dødelig udgang, at den danske sundhedsapostel og sportsmand J.P. Müller i starten af forrige århundrede udgav en bog om hjemmegymnastik ”Mit system”, som blev solgt i mere end 1 ½ million eksemplarer både i og udenfor Europa, at Niels Bukh – grundlæggeren af Gymnastikhøjskolen i Ollerup – og Ragnhild Hveger – Århundredets danske kvindelige idrætsudøver – var særdeles tæt knyttet til og beundrer af Nazi-Tyskland før og under 2. verdenskrig, at DDR med kun 17 millioner indbyggere under Den kolde krig blev næstbedste nation ved OL 1976, OL 1980 og OL 1988 ved anvendelse af et systematisk statslig dopingsystem, at Kina anvendte 40 milliarder dollars på afholdelse af OL 2008 for at opnå status som politisk, økonomisk og sportslig stormagt og at Rusland og Putins hidtil største sportslige prestigeprojekt – de olympiske og paralympiske vinterlege i Sotji 2014 – havde en samlet pris på 55 milliarder dollars eller mere end samtlige tidligere vinter-OL tilsammen. Denne viden og meget, meget andet kan du få i bogen ”Med kroppen ind i kulturen – Idrætshistoriske strejflys” (Syddansk Universitetsforlag, 2020), som netop er udkommet. Bogen er skrevet af Hans Bonde, dr.phil. i historie og professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet under medvirken af idrætshistoriker Stanis Elsborg, som er analytiker hos Idrættens Analyseinstitut og Play the Game.

Meget mere end en undervisningsbog 

Bogens primære målgruppe er gymnasieelever og -lærere, men den henvender sig også til studerende og undervisere på seminarier, højskoler og universiteter samt personer, som er interesserede i kroppen som historisk, kulturelt, politisk og identitetsmæssigt fænomen. Bogen er altså først og fremmest en undervisningsbog, hvilket bl.a. illustreres af de mange opgaver, analyser, turguider og spørgsmål, som er indeholdt i bogens seks kapitler. Bogen består af et imponerede historisk kildemateriale, både i tekster og billeder, som giver anledning til og mulighed for læring og fordybelse hos læseren. Og de to historikere demonstrerer bogen igennem at de besidder både ”menneskekundskab og verdensforståelse”, hvilket er afgørende for at kunne stille og besvare spørgsmål på kvalificeret vis. Derudover er bogen suppleret af en række podcasts på kanalen ”Mediano Sport & Perspektiv”, hvor Bonde og Elsborg uddyber og diskuterer bogens hovedtemaer. Den nye kanal, som også indeholder en række aktuelle udsendelser om sport og politik, er blevet til et samarbejde mellem Idrættens Analyseinstitut og formidlingsportalen Idrætshistorie.dk.

Det er en svær og kompliceret opgave at gennemgå, analysere og formidle kroppen som fænomen fra det antikke Grækenland til nutidens olympiske lege. Af den årsag har forfatterne også været nødsaget til at foretage en række fravalg og i stedet fokusere på udvalgte krops- og idrætshistoriske hovedtemaer: Sporten i det antikke Grækenland og det romerske kejserrige (500 f.v.t. – 480 e.v.t.), den danske gymnastikpioner J.P. Müller og den moderne gennembrud (1870-1890), det dansk-tyske idrætssamarbejde før og under 2. verdenskrig (1933-1945), sporten som magtpolitisk middel under Den kolde krig (1948-1991) og stormagterne Kina og Ruslands anvendelse af OL 2008 i Beijing og vinter-OL 2014 i Sotji som nationalpolitisk propaganda.

Kildekritik og metodisk indsigt er en utalt mangelvare blandt elever, studerende og undervisere

Det er desværre efter min opfattelse færre og færre gymnasieelever, studerende og undervisere, som har sikker og stærk metodisk indsigt og viden, bl.a. i forhold til kildekritik og metodiske nøglebegreber. Derfor er bogens første kapitel: ”Historisk metode og teori” et rigtig godt afsæt for de efterfølgende fem kapitler. Gennem brug af billeder, film, symboler og kilder introduceres læseren til begreber som historiebevidsthed og -brug, troværdighed og tendens, primære og sekundære kilder, første- og andenhåndsvidne, kommunikationsmodel, visuel analyse, ”blød” og ”hård magt” samt forestillende nationale fællesskaber. Her er der tale om obligatorisk pensum, såfremt læserens idrætshistoriske synsfelt skal udvides og nuanceres.

Sport, kropskultur og politik – fra antikken til Putin’s vinter-OL 2014 i Sochi

Der er, både i Danmark og udlandet, udgivet mange bøger om sport og kropskultur i det antikke Grækenland. Årsagen til dette er den franske baron Pierre de Coubertin (1863-1937), der ønskede at forbedre unge menneskers opdragelse og uddannelse igennem sport. Coubertin var meget inspireret af antikkens olympiske lege og ikke mindst at unge igennem sport og ædel kappestrid kan lære at opføre sig efter bestemte regler og tilegne sig bestemte værdier. Derudover havde Coubertin også en vision om at sport kan være et middel til at verden skulle blive bedre og mere fredfyldt, bl.a. ved at unge mennesker fra hele verden mødtes hvert fjerde år for at skabe fred og forståelse mellem mennesker. Og i 1896 lykkes det så Coubertin af genoplive de olympiske lege, dog i en form og et indhold, som ligger langt fra den form og det indhold, som vi kender i dag.

Der er en sammenhæng mellem den antikke og den moderne sportskultur, men det lykkes også på fornem vis Bonde og Elsborg at påvise nogle markante brud mellem sportens rolle i det antikke Grækenland og de moderne olympiske lege, som vi bl.a. har oplevet dem i de seneste årtier. Lidt forenkelt kan man sige at den antikke sport var fuldstændig sammenvævet med samfundskulturen i form af religion, demokrati, politik, krig, kunst og seksualitet. I dag er de olympiske lege efter min opfattelse fuldstændig sammenvævet med gigantiske kommercielle interesser mellem stormagter, multinationale sponsorer og internationale TV-selskaber, som efterstræber et underholdningsshow uden alt for mange forstyrrelser. Den konklusion er kun blev befæstet efter dels personligt at have oplevet OL 2008 og OL 2014 på tætteste hold og dels at have læst bogens kapitel om ”Nutidens olympiske lege: Beijing 2008 og Sotji 2014”.

Ny viden er der til overflod i kapitlet om den danske gymnastikpioner J.P. Müller, som bygger på Bondes seneste forskningsværk: ”Sundhedsapostlen J.P. Müller, bind 1: Det kropsligt moderne gennembrud” (Syddansk Universitetsforlag, 2020). Det moderne gennembrud forbindes som oftest med et åndeligt, demokratisk og litterært opbrud, men Bonde tilføjer opbruddet en ny dimension: Et sanseligt-erotisk opbrud, som sundhedspædagogen J.P. Müller blev pioner for. Müllers individuelle, holistiske gymnastik har også fokus på ernæring, rygning, søvn, underbeklædning, stuetemperatur, sex samt pleje af tænder, mund, hals, hår og fødder – og den frigjorte. nøgne krop blev således et voldsomt oprør mod victoriansk samtid i slutningen af forrige århundrede.

Der er også masser af ny viden i kapitlet om ”Den kolde krig i arenaen”, hvor sport i 1970’erne og 80’erne blev et særdeles brugbart middel i kampen mellem Østblokken med USSR i front og Vestblokken med USA i front. Ikke mindst kampen mellem de to Tyskland: DDR og BRD på sportsarenaerne og ikke mindst i dopinglaboratorierne under Den kolde krig er på en og samme tid både fascinerende og skræmmende læsning. Murens fald og Tysklands genforening er efter min opfattelse en af verdenshistoriens største og bedste begivenheder, hvor sport – og ikke mindst det ”nye” Tysklands VM-triumf i fodbold i 1990 – fik utrolig stor betydning for tyskernes selvforståelse og identitet.

Vi forstår ikke nutiden eller fremtiden – uden at kende fortiden   

Den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre (1905-1980) har udtalt at ” … intet ændrer sig så ofte som fortiden. Enhver generation skaber sit eget historiske billede”. Bogen ”Med kroppen ind i kulturen – Idrætshistoriske strejflys” kan være med til at give vores generation en rigtig god referenceramme til at forstå og forklare vores historiske billede(r) om kroppen i kulturen … på godt og ondt. God læselyst – MA

Du kan få yderligere information om bogen her:

Felt