Suveræn vinder af nationskonkurrencen ved vinter-OL 2018
VM 2019 i alpint skiløb, der blev afholdt i Åre tæt på den norske grænse, begyndte med 4 VM-medaljer til de norske atleter: VM-guld til Kjertil Jansrud i mændenes styrtløb og Henrik Kristoffersen i mændenes storslalom samt VM-sølv i mændenes styrtløb til veteranen Aksel Lund Svindal, som afsluttede en flot karriere ved dette VM. Desuden vandt Ragnhild Mowinckel VM-bronze i kvindernes kombinerede konkurrence. VM 2019 i nordiske discipliner, der blev afviklet i østrigske Seefeld, fulgte efter med historiske 25 VM-medaljer, hvoraf hele 18 blev vundet i langrend. Af disse var ikke færre end 10 af fornemste karak – guld – med tilbagevendte Therese Johaug som verdensmester i såvel 10 km klassisk stil, 15 km skiathlon som 30 km fri stil. Et imponerende comeback af den 30-årige Johaug efter hendes dopingkarantæne på 18 måneder. Derudover blev det til 4 VM-medaljer i skihop (en guld-, en sølv- og to bronzemedaljer) og 3 VM-medaljer (to guld- og en sølvmedalje) i kombineret skihop og langrend til Norge. Endelig blev det til 9 VM-medaljer (5 guld-, 3 sølv- og en bronzemedalje) til Norge ved VM 2019 i skiskydning, der blev afholdt i Östersund også tæt på norske grænse. Her var Johannes Thingnes Bø den mest vindende atlet med 5 VM-medaljer og ikke mindre end 4 af guld. Også ved vinter-OL 2018 i PyeongChang var Norges suverænt bedste nation med i alt 39 OL-medaljer, fordelt på 14 guld-, 14 sølv- og 11 bronzemedaljer. Norge blev hermed suveræn vinder af nationkonkurrencen foran nationer som Tyskland, Canada og USA med langt større befolkningstal.
Vintersportsgrene er populære blandt børn og unge
Der er naturligvis mange forklaringer på Norges totale dominans inden for vintersport. For det første er rekruttering af børn og unge til vintersport i Norge helt unik. Både indenfor alpint, skihop og ikke mindst langrend findes der rigtig mange stærke klubber i hele Norge. Filosofien i klubberne og Norges Skiforbund er at fastholde så mange børn og unge så muligt i sporten så lang tid som muligt igennem alsidig træning og konkurrencer. Langrend er den sportsgren i Norge, som igennem de seneste år, har haft klart størst fremgang i medlemstal for børn og unge, både absolut og procentvis. Blandt andet er der i Oslo-området skiklubber som Kjelsås IL, Lyn Ski og Fossum IF, der alle har mere end 1.000 børn og unge som medlemmer. Det betyder også at langrend er den næststørste idrætsgren blandt børn og unge i Norge, kun overgået af fodbold.
Gode træningsfaciliteter og masser af træningslejre på fjeldet
For det andet har Norge et ideelt klima og optimal natur for vintersport. Globale klimaændringer betyder at sæsonen for vintersportsgrene som langrend, skiskydning, nordisk kombineret og alpint skiløb er meget lang, helt fra midten af oktober til slutningen af maj. Det ideelle klima og de optimale træningsanlæg betyder også at langt de fleste norske topatleter i vintersport foretrækker at træne på hjemmebane og landsholdene – både i langrend, alpint, nordisk kombineret og alpint skiløb – gennemfører flere og flere træningslejre på fjeldet, hvor klima- og skiforhold er helt optimale.
Gode internationale resultater tiltrækker kommercielle partnere
For det tredje er vintersport blevet kommercielt meget populært i Norge. Især fodbold har i Norge, som de øvrige nordiske lande, været topscorer i forhold til markedsværdi af kommercielle TV- og sponsorkontrakter. Men i Norge er både fodbold og håndbold kommercielt udfordret af vintersportsgrene som langrend, skiskydning og alpint skiløb. Blandt andet har Norges Skiforbund indgået flerårige kommercielle partneraftaler med norske virksomheder som Spare Bank 1 (langrend) og Telenor (alpint skiløb), mens Norges Skiskytterforbund har DNB som kommerciel samarbejdspartner. Økonomi er en mere og mere væsentlig faktor i det globale sportskapløb, også i vintersport. Der er ingen tvivl om at de norske toppræstationer ved de seneste ugers verdensmesterskaber har skærpet interessen for kommercielle partnerskaber, både individuelt og i forhold til forbundene, frem imod vinter-OL 2022.
Viden og erfaringer på tværs af sportsgrene via Olympiatoppen
For det fjerde har Olympiatoppen (OLT) styrket den regionale struktur i forhold til klubber, forbund og uddannelses- og forskningsinstitutioner ved at etablere 8 regionale centre. Centrene, der i høj grad er finansieret af de enkelte regioner, kan tilbyde atleterne og holdene en række ekspertydelser inden for sportsmedicin, testning, biomekanik, ernæring og sportspsykologi, dvs. de samme ydelser, som findes på Olympiatoppens hovedcenter i Oslo. Det er derfor heller ikke overraskende at mange af de allerstørste talenter i både langrend og skiskydning kommer fra mindre landsbyer fordelt ud over hele Norge. Norge har altid haft en god talentudvikling op til 16-18 års-alderen og mange verdensklasse-atleter i mange vintersportsgrene, men overgangen af en talentfuld junior til en verdensklasse-atlet har for mange været alt for vanskelig. Det er især ”næste generation”, dvs. de 18-23-årige, som har fået langt bedre rammer og vilkår med en stærkere regional struktur i norsk eliteidræt.
Forskning indenfor vintersport – også i verdensklasse
For det femte er samarbejdet mellem OLT og nationale forskningsinstitutioner blevet markant udvidet og intensiveret i de seneste år. Forskning og innovation på højeste internationale niveau er nemlig helt afgørende for sportslig succes. OLT har bl.a. etableret et samarbejde med Center for Topidrettsforskning ved NTNU om biomekaniske analyser i skihop. Formålet med samarbejdet har været at analysere teknik i skihop gennem målinger af både kraft og bevægelse i laboratorium for bedre at forstå sammenhængen mellem hopteknik og præstation. Forskerne ved NTNU har gennemført forskellige tests og indsamlet data af skihopperne i laboratorium for efterfølgende at diskutere atleternes teknik og udvikling sammen med landstrænerne. På den måde bidrager forskning både til præstationsoptimeríng på kort sigt og til en mere langsigtet udvikling af de bedste norske skihopperes tekniske færdigheder.
Også fremgang for Norge i sommersportsgrene
Norges dominans i vintersportsgrene er også den væsentligste årsag til at Norge i de seneste to år er rangeret som verdens bedste sportsnation pr. indbygger af det internationale analyseinstitut ”Greatest Sporting Nations” – http://www.greatestsportingnation.com – som inkluderer 98 olympiske og non-olympiske discipliner. Til sammenligning kan det nævnes at de øvrige nordiske lande i 2018 blev placeret med Sverige som nr. 4, Finland som nr. 11 og Danmark som nr. 12. I den samlede nationskonkurrence for 2018 opnåede Norge en imponerende 11. plads foran stærke sportsnationer som Australien og Spanien. På trods af Norges imponerende resultater i vintersport, har det imidlertid knebet mere for Norge at holde et højt internationalt niveau i sommersportsgrene. Både OL 2012 (2 guld-, 1 sølv- og 1 bronzemedalje) og OL 2016 (4 bronzemedaljer) var sportslige skuffelser for Norge. Men tilsyneladende er der markant fremgang på vej for Norge i sommersportsgrenene. Norge har nemlig – i modsætning til både Danmark, Sverige og Finland – opnået gode resultater i sommersportsgrene både i 2017 og 2018, bl.a. i atletik, roning og skydning. Så mindst 6 OL-medaljer til Norge ved OL 2020 i Tokyo er absolut ikke urealistisk.
