Fredag den 27. juli 2012 blev en magisk aften på det olympiske stadion i det østlige London, hvor britisk humor skabte et af de mest overraskende øjeblik i moderne olympisk historie. Åbningsceremonien bestod af en række formelle ritualer, bl.a. atleternes indmarch, taler, edsaflæggelse og antændelse af den olympiske flamme, men det var dronning Elizabeth II og James Bond – i skikkelse af skuespilleren Daniel Craig – i et overraskende samspil som blev showets absolutte højdepunkt for de 65.000 tilskuere på det olympiske stadion og mere end 1 milliard tv-seere verden over. James Bonds afhentning af den 86-årige dronning på Buckingham Palace, helikopterturen over det centrale London og dronningens ”faldskærmshop” fra helikopteren til ærestribunen kan beskrives med ét enkelt ord – genialt. Den britiske humor og gæstfrihed blev også nogle af de stærkeste minder, som jeg oplevede såvel i de efterfølgende 15 dage i London som to uger senere ved de paralympiske lege, som for første gang i historien blev fuldstændigt ligestillet med OL af de britiske værter.
Fra skepsis til succes: Britisk gentleman som frontfigur
Da IOC i 2005 tildelte London værtskabet for OL og PL 2012 i hård konkurrence med de to europæiske hovedstæder Paris og Madrid, var opbakningen fra indbyggerne i London og Storbritannien yderst beskeden. Flere forhold ændrede imidlertid den negative holdning i de efterfølgende år. For det første blev den britiske atletiklegende Sebastian Coe, der bl.a. vandt olympisk guld og sølv på både 800 og 1.500 meter ved OL 1980 og OL 1984, udpeget som ambassadør for Londons OL-kampagne og efterfølgende formand for OL og PL 2012-komitéen. Den karismatiske britiske gentleman er i dag, som formand for World Athletics og IOC-medlem, en af verdens absolut mest indflydelsesrige idrætspolitikere. Blandt andet er Sir Lord Coe – i modsætning til IOC-præsident Thomas Bach – stærk modstander af russiske atleters deltagelse i OL 2024.
Forvandling af forurenet industriområde til attraktiv bydel
For det andet var Londons valg af faciliteter til OL og PL særdeles innovativt. Igennem hele byens historie har den østlige del af London været en af de fattigste med elendige boliger og mange industrivirksomheder. Placering af ”Queen Elizabeth Olympic Park” med nye og mobile sportsanlæg i Stratford har forandret et af Londons mest trøstesløse og forurenede industriområder til ét af byens mest attraktive med masser af nye boliger, tech-virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, parkanlæg, legepladser, shopping center, kulturinstitutioner og faciliteter til sports- og musikevent til glæde og gavn for hele London.
Danske bueskytter i verdensklasse på ikonisk cricketstadion
Det var også særdeles visionært at placere flere af konkurrencerne på historiske og ikoniske sportsanlæg fordelt over hele byen: Fodbold på Wembley Stadium og badminton i Wembley Arena, tennis på Wimbledon, beach volleyball på Horse Guards Parade, triathlon i Hyde Park, skydning ved Royal Artillery Barracks og ridesport i Greenwood Park. En af mine største oplevelser var bueskydning på det legendariske cricket-anlæg: Lord’s Cricket Gound. Det pompøse anlæg, som er beliggende i den nordvestlige del af London blev etableret i 1814 og benyttes i dag af Marylebone Cricket Club. Der er naturligvis bygget nye tribuner på anlæggets igennem de seneste 200 år, men flere af bygningerne på anlægget står præcist – både indvendig og udvendigt – som da de blev indviet. Den positive oplevelse blev forstærket af en rigtig god præstation – i silende regnvejr – af de tre danske bueskytter: Maja Jager, Carina Rosenvinge Christiansen og Louise Laursen, som i holdkonkurrencens første runde besejrede Indien med mindst mulig margin 211-210. Få timer senere blev det desværre til et hæderligt nederlag i kvartfinalen mod OL-guldvinderne fra Sydkorea. Det danske holds internationale klasse blev bekræftet året efter ved VM i Tyrkiet, hvor det blev til VM-bronze for hold og et sensationelt verdensmesterskab til Maja Jager fra Nørre Broby – en præstation, som fortjent sikrede den kun 22-årige fynbo titlen som ”Årets sportsnavn 2013”.
Jonas Høgh-Christensen – fra ”Årets fund” til dobbelt verdensmester
Et andet stærkt OL-minde kom nogle dage senere i havnebyen Weymouth, hvor de olympiske sejlsportskonkurrencer blev afviklet. Finnjolle-sejleren Jonas Høegh-Christensen, der deltog ved OL for tredje gang, var en af Danmarks absolut største OL-medaljekandidater. Jonas udviste tidligt talent for sejlsport i forskellige bådtyper og i 2003 blev KDY-sejleren kåret som ”Årets Fund i dansk idræt”. Få år efter vandt Jonas sit første VM for finnjoller, hvilket blev gentaget på hjemmebane i 2009. OL 2008 i Qingdao var med en 6. plads en skuffelse for den ambitiøse sejler, som sideløbende med sporten gennemførte en uddannelse som cand.merc. på CBS. Der ”manglede” imidlertid en OL-medalje på ”Høghen’s” CV, så et come-back ved OL 2012 lå ligefor.
”Høghen” og Ainsles OL-drama i Weymouth Bay
Jonas startede de indledende 10 OL-sejladser på imponerede vis med bl.a. tre førstepladser, to andenpladser og en syvendeplads som dårligste placering blandt de 24 konkurrenter. Forud for det afsluttende ”medal-race” førte Jonas med 2 points foran ærkerivalen Ben Ainslie fra Storbritannien og var hermed sikker på én OL-medalje – men af hvilken karat? Medalracet – søndag eftermiddag foran 18.000 ellevilde briter på skrænterne ved Weymouth – blev en af de mest intense sportskonkurrencer, som jeg har oplevet ”live”. Ainslie og Jonas kæmpede indædt – mand mod mand – for hver én meter på banen under hele sejladsen. Og først på målstregen blev OL-guld og -sølv afgjort. De to verdensklasse-atleter sluttede med præcist samme antal point, men Ainslie vandt guldet på grund af bedst placering i medal-racet. Guldmedaljen var Ben Ainslie’s 5 OL-medalje – heraf 4 af guld – hvilket betød at han erobrede titlen som den mest vindende OL-sejler fra den danske sejlerlegende Poul Elvstrøm, som vandt i alt 4 olympiske guldmedaljer. Jonas var naturligvis meget skuffet i timerne efter OL-guldet var ”glippet”, men om aftenen blev den flotte OL-sølvmedalje fejret ved en hyggelig middag på en god restaurant i Weymouth sammen med de øvrige OL-sejlere, OL-staben, familiemedlemmer og venner.
Tredje PL-guld i træk til sympatisk aarhusianer
Atletikfinaler på det olympiske stadion er noget helt unikt. En sådan aften var også søndag den 2. september 2012, hvor Jackie Tony Christiansen skulle forsøge at vinde sin tredje PL-guldmedalje i kuglestød. Jackie fik som 17-årig amputeret venstre underben, men hurtigt fik han på en sportslejr for unge handicappede lyst til at konkurrere i kastedisciplinerne – kuglestød og diskoskast. PL-debuten kom allerede i 2000 og fire år senere vandt han PL-guld i kuglestød og PL-sølv i diskoskast i Athen. Endvidere blev det til utallige VM- og EM-medaljer i begge discipliner fra 2001 og fremefter. Hvor marginalerne i internationale konkurrencer ofte er mikroskopiske, var den 35-årige sympatiske aarhusianer aldeles suveræn ved PL 2012 med et vinderstød på 18,16 meter – næsten 4 meter længere end sølvvinderen Darko Kralj fra Kroatien og Aled Davids fra Storbritannien. Det var meget emotionelt – ikke kun for Jackie – at opleve Dannebrog gå til tops og høre nationalhymnen foran 65.000 tilskuere på det olympiske stadion og millioner af tv-seere overalt på kloden. Ligeledes var det livsbekræftende og epokegørende at opleve PL-værterne og ikke mindst briternes glæde og begejstring for parasport igennem 12 dage.
Mange tak til Maja, Carina, Louise, Jonas, Jackie og alle øvrige OL- og PL-atleter 2012 for magiske øjeblikke. Også mange tak til London 2012 for britisk humor og eminent værtsstab.
Kilder:
James Bond and The Queen London 2012 Performance: https://www.youtube.com/watch?v=1AS-dCdYZbo&list=RD1AS-dCdYZbo&index=1
Olympic Games London 2012: https://olympics.com/en/olympic-games/london-2012
London 2012 Paralympic Games: https://www.paralympic.org/london-2012
