Atletik har altid – sportsligt, kommercielt og mediemæssigt – været de Olympiske Leges “kronjuvel”. Legender som Paavo Nurmi, Emil Zatopek, Jesse Owens, Wilma Rudolph, Bob Beamon, Jackie Joyner-Kersee, Carl Lewis, Sergie Bubka og Usain Bolt er ikke alene tidligere OL-guldvindere i atletik. De er også velkendte verdensklasse-atleter for milliarder af mennesker overalt på kloden. Atletikkens særlige status blandt de olympiske sportsgrene er også iøjnefaldende, når det gælder antallet af OL-discipliner. Der er ingen andre sportsgrene, som kommer i nærheden af atletikkens 48 medaljesæt, som skal fordeles ved det kommende OL 2024 i Paris.
Det er imidlertid på ingen måde en kronjuvels skønhed og elegance, som kendetegner atletikkens internationale lederskab – “the International Association of Athletics Federations” (IAAF) – igennem forbundets mere end 100-årige historie. Det fremgår krystalklart af den fremragende bog: “Power and Politics in World Athletics. A Critical History” (Routledge, London & New York, 2021), som blev publiseret for få måneder siden. Bogen er skrevet af adjunkt og ph.d. Jörg Krieger fra Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet på baggrund af omfattende og dybdegående research igennem de seneste 3 år. Mødereferater, årsrapporter, personlige breve, pressemeddelelser og officielle taler fra 16 nationale og internationaler arkiver – bl.a. IAAF’s og IOC’s officielle arkiver – spiller sammen med forfatterens skarpe pen som sjældent set.
Snæver sammenhæng mellem IAAF’s institutionelle udvikling og præsidenternes personlige synspunkter og holdninger
Bogens indeholder 13 kapitler, som kronologisk er koblet tæt sammen med de kun 6 IAAF-præsidenter – Sigfrid Edström (Sverige, 1912-1946), David Burghley (Storbritanien, 1946-1976), Adriaan Paulen (Holland, 1976-1981), Primo Nebiolo (Italien, 1981-1999), Lamine Diack (Senegal, 1999-2015) og Sebastian Coe (Storbritanien, 2015-) – som har haft posten siden IAAF’s stiftelse i 1912. Krieger fremhæver at han hurtigt i arbejdet med bogen erfarede at der var en snæver sammenhæng mellem IAAF’s institutionelle udvikling og IAAF’s lederskab personificeret igennem de siddende præsidenter. Og at det ikke er muligt at adskille IAAF-præsidenternes personlige synspunkter, holdninger og handlinger fra IAAF’s institutionelle historie.
Kritisk forskning er andet og mere end årstal og festtaler
Bogens forskningsmæssige approach er både historisk, komparativ og kritisk. Krieger betoner som historiker at (også) idrætsorganisationers aktuelle strukturer, handlinger og adfærd med fordel kan anskues som reaktioner på eller konsekvenser af begivenheder, som ligger langt tilbage i tiden. Ligeledes formår Krieger at placere IAAF som international idrætsorganisation i en kulturel, politisk, økonomisk og sociologisk kontekst, hvor begreber som magt, status, penge, korruption, beskikkelse, kønsdiskrimination og doping er gennemgående temaer. Bogen er således på ingen måde et festskrift, som hylder IAAF’s “fyrster” og disses “undersåtter” over tid – snarere tværtimod.
Penge, nepotisme og korruption
Det er svært at fremhæve enkelte kapitler af bogen på bekostning af andre. Men personligt finder jeg især kapitlerne om Primo Nebiolos transformation af IAAF fra “et faldefærdigt pizzaria til et femstjernet luksushotel”, som det udtrykkes af hans nærmeste medarbejdere (pp. 160-209) særligt interessante. Det er nemlig fra starten af 1980’erne at der opstår et gensidigt “interessefællesskab” mellem internationale sportsorganisationer som IAAF, globale sponsorer og multinationale tv-selskaber som NBC. Et “fællesskab”, hvor pengestrømmene efterfølgende accellerer voldsomt og hvor nepotisme, korruption og skatteunddragelse er en “naturlig” del af “broderskabet”. Primo Nebioli, som var uddannet jurist og en succesfuld forretningsmand, blev valgt til IAAF’s øverste ledelse i 1972. Nebioli udviklede hurtigt en tæt kommerciel relation til tyskeren Horst Dassler, hvis far (Adolf Dassler) grundlagde sportskoncernen “Adidas”. Horst Dassler var også medejer af ISL (International Sport & Leisure) – et schweizisk marketingsselskab med tætte forbindelser til bl.a. FIFA. Dassler arbejdede igennem flere år målrettet på at “erstatte” den reformvenlige IAAF-præsident Adriaan Paulen med Primo Nebiolo, hvilket skete i 1981. Det nye “broderskab” mellem IAAF, ISL og Adidas resultaterede bl.a. i det første verdensmesterskab i atletik, som blev afholdt i Helsinki i 1983. VM i atletik, som blev transmiteret “live” til hele verden skulle nu “supplere” IAAF’s indtægter fra IOC via flere og større sponsoraftaler og tv-kontrakter – og det lykkedes til fulde. Da Nebiolo tiltrådte som IAAF-præsident var forbundet årlige omsætning 1 mio. dollar, mens den var 100 mio. dollars to årtier senere.
Bogen beskriver også Primo Nebioli særdeles tætte relationer til IOC-præsidenten Juan Antonio Samaranch (1980-2001) og FIFA-præsidenten Joan Havelange (1974-1998), som begge indgik gigantiske tv-kontrakter til glæde og gavn, både for deres organisationer og … dem selv. Ligeledes beskrives Nebiolis syn på og handlinger i forhold til bekæmpelse af doping – eller mangel på samme – ud fra en række nationale og internationale dopingsager.
Kan en engelsk gentleman og tidligere OL-guldvinder ændre kursen?
Det er næppe tilfældigt at “the International Association of Athletics Federations” (IAAF) i 2019 skiftede navn til “World Athletics”, bl.a. på initiativ af den nye præsident Sebastian Coe – tidligere OL-guldvinder (1980 og 1984, medlem af det britiske parlament og CEO for OL og PL 2012 i London. Det er svær opgave at ændre kultur, struktur og demokratiopfattelse i en organisation med mere end 200 medlemmer fra 5 kontinenter – også for Sir Lord Sebastian Coe. Jörg Krieger er “behersket optimist” i forhold til Coe’s evner og vilje som “reformator”. I bogens perspektiverende kapitel fremhæver Krieger at World Athletics – fortsat – har udfordringer i forhold til bl.a. integritet, autonomi, doping, kønsdiskreminering samt reel indflydelse til atleter i bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper. Det er ikke tilstrækkelig med et 800 meter eller 1.500 meter, som var den engelske gentlemans favoritsdistancer som verdensklasse-atlet. Opgaven ligner mere en marathonløb med både skarpe sving, stejle bakker og stærk modvind.
“Power and Politics in World Athletics. A Critical History” fortjener en stor læserskare – både i Danmark og internationalt – af atleter, trænere, journalister, ledere, politikere og alle andre, som vil “lære af historien”. Bogen er en “kronjuvel”. Og så er det absolut ikke hver dag at en sådan leveres af en (dansk) idrætsforsker.
