Om få uger (27.-30 juni 2022) er Odense værtsby for Play the Game’s 25 års jubilæumskonference: ”Play the Game – is there a cure for sport?”. På konferencen vil mere end 400 journalister, forskere, eksperter, atleter, ledere, politikere, whistleblowers og andre fra hele verden diskutere sportens ”skyggesider” – og dem er der (fortsat) mange af.
Demokrati, åbenhed og ytringsfrihed som nøgleværdier
Visionen om et internationalt forum, der sætter fokus på sportens ”skyggesider” blev lanceret i 1997 af journalist og chefredaktør Jens Sejer Andersen, som på vegne af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) var vært for et internationalt medieseminar. Seminaret blev også starten på et internationalt netværk for journalister, som var interesseret i andet og mere end sportsresultater og internationale fodboldkampe. De tre første konferencer blev afholdt i regi af DGI, men i 2004 blev ”Play the Game” etableret som en selvejende institution med opbakning fra de tre hovedorganisationer: DGI, Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Dansk Firmaidræt (DFIF) samt økonomisk støtte fra Kulturministeriet. I 2011 blev ”Play the Game” fusioneret med Idrættens Analyseinstitut (Idan), som også omfatter Videnscenter for Folkeoplysning. På trods af forskellige organisatoriske forankringer har formålet med Play the Game været uforandret, nemlig ” … at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt”.
Doping er (fortsat) en af sportens største udfordringer
Det mest kontroversielle emne i international sport i slutningen af 1990’erne var doping, især i professionel cykling. Festina-skandalen i 1998, hvor fransk politi kort før starten på Tour de France beslaglagde en gigantisk mængde doping-stoffer hos cykelholdet Festina, var baggrunden for etablering af en international institution – World Anti-Doping Agency (WADA) – året efter. Desuden blev der i de efterfølgende år oprettet en række nationale anti-doping institutioner som Anti-Doping Danmark (ADD), som skulle bekæmpe brug af doping. Play the Game-konferencerne var i disse år mødestedet, hvor centrale aktører i den internationale dopingdebat som bl.a. Dick Pound (tidl. IOC-vicepræsident og WADA-præsident 1999-2007), Bengt Saltin (international topforsker), Alessandro Donati (forsknings- og anti-doping chef for CONI), Pat McQuaid (UCI-præsident) og Greg LeMond (Tour de France-vinder 1986, 1989 og 1990) optrådte som ”sandhedsvidner”. På samme vis blev Play the Game-konferencen i 2017 stedet, hvor ægteparret Yuliya og Vitaly Stepanova medvirkede til at afsløre for den systematiske, russiske statsdoping, som kulminerede under vinter-OL 2014 i Sotji. På trods af en række nationale og internationale initiativer, herunder koordinering på tværs af nationer og sportsgrene, er doping efter min opfattelse – fortsat – er én af sportens største ”skyggesider”, idet det formentlig ikke er mere end 35-40 ud af mere end 200 nationer, som har et effektivt kontrolsystem i forhold til doping.
Korruption stortrives i sportens verden
Et andet kontroversielt emne, som i de seneste tiår har fyldt mere og mere i internationale medier, er korruption i sport. Især internationale organisationer som ”International Olympic Committee” (IOC) og forbund som ”Fédération Internationale de Football Association” (FIFA), ”International Association of Athletics Federations” (IAAF – i dag World Athletics), ”Association Internationale de Boxe Amateur” (AIBA) og ”Fédération Internationale de Volleyball” (FIVB) har været genstand for korruptionsskandaler, bl.a. i forbindelse med tildeling af værtskaber for internationale events og forhandlinger af tv-kontrakter og sponsoraftaler. Et af Play the Game-konferencernes ”stærkeste kort” igennem 25 år har været journalisten og forfatteren Andrew Jennings, der døde for få måneder siden. Jennings bidrog på eksemplarisk vis med bøgerne ”Ringenes herrer” (1996), ”Straffe! – FIFA’s hemmelige verden” (2006) og ” ”FIFA-banden – afsløring af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden” (2016), et fantastisk internationalt netværk af kilder og et utrætteligt engagement til at inkompetente og pengegriske ”sports- og fodboldpolitikere” kom i mediernes søgelys og i flere tilfælde dømt for korruption ved nationale og internationale domstole. Uden kritiske, hårdtarbejdede journalister som Jennings er det særdeles tvivlsomt om f.eks. Transparency International (IT) i 2016 kunne udgive rapporten: ”Global Corruption Report: Sport”. Rapporten indeholder mere end 60 artikler, analyser og essays fra eksterne bidragydere, som tilsammen dækker seks sportsrelaterede emner: Governance, gennemsigtighed, amerikansk collegesport, megaevents, matchfixing og idrætsdeltagelse. Rapporten viser éntydigt at sporten – ikke mindst på grund af eksponentielt stigende pengestrømme – er blevet en sektor, hvor korruption stortrives. IT fremsætter også i rapporten en række anbefalinger, som nationale og internationale forbund bør anvende til at bekæmpe korruption i sport. På den baggrund har Play the Game – sammen med seks europæiske universiteter: Loughborough University (UK), Utrecht University (Holland), KU Leuven (Belgien), German Sport University Cologne (Tyskland), IDHEAP Lausanne (Schweiz) og Ljubljana University (Slovenien) – udviklet ”Sports Governance Observer” (2019), som er et operationelt, standardiseret ”online-værktøj” til at måle ”god ledelse”. Det vil være meget naivt at forestille sig at ”online-værktøjer” alene kan udrydde korruption i sport, men Play the Game bør roses for (også) at arbejde på konkrete løsninger. Der er efter min mening ingen tvivl om at milliard-køb og salg af klubber på tværs af kontinenter og sportsgrene er en af sportens allerstørste trusler i de kommende år. Multinationale fonde og tv-selskaber kan nemlig øjne mange fordele ved at ”investere” i topsport med astronomiske beløb, som er udelukket fra ”demokratisk kontrol”.
Plads til forskellige synspunkter og holdninger
Doping og korruption har været blandt hovedtemaer på Play the Game-konferencer igennem alle 25 år. Men også andre kontroversielle emner som matchfixing, mega-events, organiseret kriminalitet, seksuelle overgreb og krænkelser af menneskerettigheder samt ”bløde emner” som frivillighed, sportsjournalistik, ledelse og sportsmanagement, etik i sport og ”sport for all” har været belyst gennem akademisk forskning eller journalistisk research. Efterfølgende har emnerne på de enkelte sessioner været debatteret ud fra forskellige synspunkter blandt deltagerne – altid med entusiasme og respekt for hinandens holdninger.
Play the Game 2022 – masser af aktuelle temaer
12 internationale konferencer i 5 forskellige lande med 300-400 deltagere på hver har været ”kronjuvelen” for ”Play the Game”. Men institutionen har – med Jens Sejer Andersen som ildsjæl og frontfigur – også involveret sig i forskningsprojekter, artikler og debatindlæg på websites samt deltaget i rådgivende udvalg og arbejdsgrupper under EU, Europarådet og UNESCO. Blandt andet var Play the Game med til at redigere UNESCO’s ”International Charter for Physical Education, Physical Activity and Sport”, som blev vedtaget i 2015. Den kommende Play the Game-konference i Odense indeholder et tætpakket program med både traditionelle emner som doping, korruption og matchfixing. Jeg ser også frem til at få større viden om emner som bl.a. de sportslige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, menneskerettigheder og VM 2022 i Qatar, sportssektorens ansvar og engagement i forhold til klimaforandringer, reformer af den internationale sportsdomstol CAS og meget, meget mere.
Til slut et stort tillykke til hele holdet bag ”Play the Game” med 25-års jubilæum: Carl Holst, Troels Rasmussen, Jens Sejer Andersen, Stanis Elsborg, Kirsten Sparre, Maria Suurballe, Katja Høiriis og andre øvrige, som er tilknyttet ”vagthunden” – vi ses i Odense!
