Putin, statsdoping og ny (inter)national lov

28. august 2020

Sport har, både før og efter kommunismens sammenbrud i starten af 1990’erne, haft en helt særlig status og rolle i Rusland. Det skyldes ikke mindst præsident Vlademir Putins stærke personlige passion for sport, som han har anvendt som et essentielt våben til at styrke sig selv og sit politiske projekt om et forenet Rusland igennem de seneste to årtier. Og ikke mindst har Putin gennem internationale sportsevent, som bl.a. VM 2013 i atletik, Vinter-OL 2014, VM 2015 i svømning, Formel 1-løb og senest VM 2018 i fodbold brugt sport til at positionere Rusland internationalt. Langt hen af vejen er Putin, der bl.a. har sort bælte i judo og stadig spiller ishockey, lykkes med at anvende sport som internt og eksternt ”våben”, men et statsstyret dopingprogram og de efterfølgende udelukkelser fra OL 2016, vinter-OL 2018 samt de kommende to olympiske lege – OL 2021 i Tokyo og vinter-OL 2022 i Beijing har også været – og er fortsat – en alvorlig trussel mod Putins nationale projekt og Ruslands internationale renommé. Kun russiske atleter, der kan bevise, at de ikke har været en del af det statslige dopingprogram, må på nuværende tidspunkt deltage i internationale sportsevents under neutralt flag.

En af “fædrelandets sønner” vendte Rusland ryggen 

Det statsstyrede dopingsystem er hovedtemaet i bogen: «The Rodchenkov Affair. How I Brought Down Putin’s Secret Doping Empire« (Ebury Publishing, London, UK, 2020), som netop er udkommet. Bogens forfatter er Dr. Grigory Rodschenhov, der i perioden 2006-2015 var direktør for Ruslands eneste World Anti-Doping Agency-akkrediterede laboratorium. Den 61-årige Rodchenkov, der har en Ph.d.-grad i kemi fra Moskva Universitet, valgte i starten af 2016 at flygte fra Rusland til USA, efter at WADA’s uafhængige kommission igennem en længere periode havde fremkommet med adskillige beskyldninger mod Rodchenkov, bl.a. om bortskaffelse og destruktion af 1.417 dopingprøver fra vinter-OL 2014 og afpresning af russiske atleter for at skjule deres positive testresultater. Rodchenkov frygtede for sin sikkerhed i Rusland og han lever i dag – 4 år senere – stadig skjult under USA’s vidnebeskyttelsesprogram. To af Rodchenkovs nærmeste medarbejdere fra ”antidoping-laboratoriet” i Moskva – Vyacheslav Sinyev og Nikita Kamaev – døde “uventet” i månederne efter, at dopingskandalen startede. 

En livsfarlig “cocktail”

Efter flugten fra Rusland har Rodchenkov, dels i interviews med medier, dels via medvirken i Netflix-dokumentaren Icarus og dels gennem vidneudsagn til McLaren-rapporten, været særdeles åben om hans centrale rolle i Ruslands systematiske statsdoping. Især Mc-Laren-rapporten, som var en uafhængig undersøgelse bestilt af WADA, indeholder detaljerede oplysninger om at det russiske sikkerhedspoliti (FSB) deltog aktivt i at dække over positive dopingprøver fra mere end 1.000 russiske atleter fra mere end 30 forskellige sportsgrene, såvel sommer-, vinter- som parasportsgrene. McLaren-rapporten fastslog også at Moskva-laboratoriet under Rodchenkovs ledelse opererede under statskontrol og at ansatte på Moskva-laboratoriet blev pålagt at være en del af det statslige system, der gjorde det muligt for russiske atleter at konkurrere og ikke mindst vinde OL- og VM-medaljer via brug af dopingstoffer. Det største svindelnummer blev foretaget i forbindelse med vinter-OL 2014 i Sojti, hvor Rodchenkov i dagtimerne fungerede som internationalt anerkendt leder af “antidoping-laboratoriet”, men om natten var hjernen bag et gigantisk svindelnummer. Rodchenkov udnyttede sin faglige viden som kemiker til at udvikle en ”cocktail” bestående af tre anabolske sterioder – oxandrolone, methenolone og trenbolone – som han blandede med spiritus og ”leverede” til et stort antal russiske atleter. ”Cocktailen” skulle gugles rundt i munden et par gange inden den blev spyttet ud. De forbudte stoffer blev opløst i alkoholen og optaget gennem mundhulen. Samtidigt blev der udarbejdet en særlig liste med atleter, hvis dopingprøver automatisk skulle udskiftes for deres egen rene urin opbevaret i ”FSB Command Center” i Sotji. Det lykkes nemlig agenter fra det russiske sikkerhedspoliti at finde en metode til at åbne og genlukke de reagensglas, der normalt skulle være umulige at manipulere med. Forud for vinter-OL var der blevet boret et hul i væggen på “antidoping-laboratoriet”, som var under streng kontrol af WADA og en række internationale dopingeksperter. Og under vinter- OL blev de russiske atleters urinprøver om natten smuglet ud en hemmelig agent forklædt som VVS-mand og hen til det det nærliggende hovedkvarter for sikkerhedspolitiet, som lå i samme bygningskompleks. Rodchenkov var, både i 2014 og i dag, overbevist om at ”cocktailen” var med til at forbedre de russiske atleters sidste procenter i jagten på OL-succes – og ikke mindst medaljer – på hjemmebane i Sotji.

Doping – også et familieanliggende

Den nye bog tilføjer en række nye oplysninger om statsdoping i Rusland og ikke mindst Dr. Grigory Rodchenkov’s rolle i ”systemet”. Bogen indeholder spændende kapitler om Rodchenkovs barndom og ungdom som talentfuld mellemdistance-løber og ikke mindst hans første erfaringer med anvendelse af doping som 22-årige student ved Moskva. Den unge Rodchenkov fik især råd og vejledning af hans mor, der arbejdede som læge på et hospital i Moskva, hvor hun bl.a. skaffede ampuller med nandrolon – et væksthormon, som var meget anvendt af atleter fra især Østbloklande som Sovjetunionen og DDR. Bogen indeholder også kapitler om Rodchenkov’s karriere inden for Ruslands Olympiske Komité og hans ”samarbejde” om brug af ulovlige stoffer med hans søster – Marina Rodchenkova – der i 2012 blev dømt og fængslet for indkøb og salg af forbudte stoffer. Rodchenkov fortæller bl.a. i bogen at han ikke blev fængslet af russiske myndigheder i 2012, fordi de havde ”øremærket” ham til at dope ”fædrelandets atleter” ved vinter-OL 2014 i Sotji.

Ny lov i USA kan “vende op og ned” på magtforhold i international eliteidræt

Bogen er udkommet på et særdeles interessant tidspunkt, hvor USA’s senat står overfor at vedtage en særlig lov – ”The Rodchenko Anti-Doping Act (RADA) – som vil give de amerikanske myndigheder en hidtil uset kontrol over international eliteidræt – til stor utilfredshed for både den Internationale Olympiske Komité (IOC) og World Anti-Doping Agency (WADA). RADA blev i efteråret 2019 vedtaget af Repræsentanternes Hus og såfremt den også vedtages i Senatet skal RADA derefter underskrives af præsident Donald Trump før den officielt ophæves til lov. Lovens formål er at retsforfølge personer, organisationer og virksomheder – herunder sponsorer – som har viden om og/eller medvirker til doping af atleter – amerikanske og ikke-amerikanske – i større international sportskonkurrencer gennem brug af forbudte stoffer eller metoder. Loven gælder alle større internationale sportskonkurrencer – som f.eks. OL og VM – hvor amerikanske atleter deltager og hvor arrangørerne modtager sponsorering fra virksomheder, der driver forretning i USA. Lovens sanktioner inkluderer bøder på op til $ 1 million eller fængsel på op til 10 år, afhængigt af lovovertrædelsen. Individuelle atleter, der bliver testet positiv for doping, vil ikke blive straffet i henhold til loven, men atleter, der mener at de er blevet snydt af konkurrerende atleter eller andre, der er involveret i statsstøttet doping, kan anlægge civilt søgsmål mod disse. IOC og WADA ser ”The Rodchenkov Anti-Doping Act” som en meget stor trussel mod de internationale organisationers ”autonomi” og suverænitet, som efter deres opfattelse bør være ”hævet over” nationale love og retssystemer.

Det russiske antidopingagentur (RUSADA) anses i øjeblikket for ikke at være i overensstemmelse med WADA’s retningslinjer og kodeks. Men RUSADA har anket en 4-årig udelukkelse fra bl.a. de Olympiske Lege og verdensmesterskaber i udvalgte sportsgrene, til den internationale sportsdomstol – ”Court of  Arbitration for Sport” (CAS). Der venter flere storpolitiske dramaer i de kommende måneder og år – med Putin og Trump i baggrunden … eller frontlinjen.