Skal der indføres tilsyn med dansk eliteidræt?

8. august 2020

Eliteidræt har meget lav prioritet hos Folketingets politikere og regeringens ministre, undtagen når de er gæster hos Danmarks Idrætsforbund under de Olympiske Lege eller der skal uddeles priser ved årlige TV-gallashow, hvor Danmarks dygtigste sportsfolk hyldes. I løbet af det kommende efterår skal Folketingets partier imidlertid for kun tredje gang i fire årtier drøfte dansk eliteidræt i et internationalt perspektiv. Baggrunden for tilføjelserne til Lov om eliteidræt er primært den såkaldte ”svømmesag”, som udspringer af DR’s dokumentarudsendelse: ”Svømmestjerner – under overfladen” (21. april 2019) og Kammeradvokatens efterfølgende rapport: ”Undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion”, som blev offentliggjort 7. februar 2020. På baggrund af ”svømmesagen” – og tilsvarende sager i bl.a. Badminton Danmark og Dansk Orienterings-Forbund – om mistrivsel, krænkelser og uacceptabel adfærd har Kulturministeren for få uger siden besluttet at ” … der er behov for at ændre reglerne vedr. Team Danmarks virksomhed og bestyrelsens sammensætning for at understrege Team Danmarks tilsynsforpligtelse, styrke atleternes stemme og minimere potentielle interessekonflikter/inhabilitet i Team Danmarks bestyrelse” (Pressemeddelelse fra Kulturministeriet, 2. juli 2020).

Eliteidræt på internationalt niveau er et selektivt og ekskluderende system

Der er ikke tale om en gennemgribende revision af den eksisterende Lov om eliteidræt, men udelukkende om tilføjelser. Det er efter min mening både uhensigtsmæssigt og ærgerligt. Der er nemlig mere end nogensinde før brug for at politikerne sætter ord på og retning for de(t) væsentligste formål med dansk eliteidræt i en international kontekst. Eliteidrætslovens første paragraf fastslår at ” … Team Danmark er en offentlig selvejende institution, der har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde” – men udvikle dansk eliteidræt til hvad? Der er i dag en uheldig sammenblanding af mål eller midler i forhold til Eliteidrætslovens overordnede formål. Sportslige resultater er f.eks. ikke nævnt specifikt, hverken i lovens formålsparagraf eller i de 12 opgaver, som loven beskriver. Det er imidlertid meningsløst ikke at anskue Team Danmarks arbejde ud fra et internationalt resultatperspektiv, dvs. gode sportslige resultater ved internationale mesterskaber som OL, VM og EM – men absolut ikke for enhver pris. Seksuelle krænkelser, udlevering af medicin uden lægefaglig godkendelse eller lignende hører (heller) ikke til i sportens verden, men eksempler på bl.a. mistrivsel og spiseforstyrrelser vil altid forekomme i bestemte træningsmiljøer. Ligeledes er det min opfattelse at ” … eliteidræt på internationalt niveau er et selektivt og ekskluderende system, hvor atleter kan og skal fravælges. Langtfra alle trives i et sådant system. Ja – måske er det egentligt de færreste. Der vil altid være en magtrelation mellem atlet og træner, da trænerens opgave er at fravælge og prioritere blandt atleterne. Af den årsag er det også meningsløst at sammenligne eliteidrætsmiljøer med for eksempel arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor inklusion og social omsorg er bærende værdier” (”Vil al den snak om trivsel tvinge danske atleter ned fra medaljeskamlen”, Jyllands-Posten, 8. juli 2020).

Får tilføjelserne til eliteidrætsloven konsekvenser for Team Danmarks næste støttekoncept og rammeaftale med Kulturministeriet?

Såfremt Kulturministeren og Folketingets partier undlader at drøfte og tage stilling til det mest essentielle spørgsmål i diskussionen om dansk eliteidræt i et internationalt perspektiv – nemlig de(t) overordnede formål med og retningen for udvikling af danske eliteidræt – bliver det spændende at følge lovtilføjelsernes konsekvenser, dels for Team Danmarks støttekoncept 2021-2024 og dels for rammeaftalen mellem Team Danmark og Kulturministeriet i samme periode. De seneste 4 støttekoncepter (2005-2020), der definerer hvem, hvad og hvordan Team Danmark kan støtte atleter, hold og forbund og seneste tre rammeaftaler mellem Team Danmark og Kulturministeriet (2009-2020) har betonet at det vigtigste mål har været at ” … Team Danmark-støttede specialforbund skal præstere på højeste internationale niveau og vinde medaljer ved EM, VM og OL. Samtidig skal Danmark som nation placere sig i top-5 blandt nationer under 10 mio. indbyggere og i top-25 blandt alle nationer målt på internationale ranglister” (Rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet 2017-2020, februar 2017). Vil objektive, målbare sportslige resultater have samme værdi og betydning, når tilføjelserne til Lov om eliteidræt træder i kraft pr. 1. januar 2021 eller vil andre målsætninger opnå højere prioritet efter ønske fra Team Danmark og/eller Kulturministeren?

En ”uafhængig” funktion kan være en helt forkert løsning  

Kulturministeren ønsker med tilføjelserne til Lov om eliteidræt som tidligere nævnt at styrke Team Danmarks tilsynsforpligtelse, således at institutionen ” … er forpligtet til at føre tilsyn med, at de regler og retningslinjer, der gælder for Team Danmark, og som Team Danmark fastsætter, bliver overholdt, og at arbejdet i de specialforbund og lignende partnere, som Team Danmark samarbejder med, foregår i overensstemmelse med Team Danmarks etiske og sociale grundlag” og ” … Team Danmark etablerer en uafhængig funktion med en særligt udpeget person, som atleter, trænere og andre kan henvende sig til, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Den uafhængige funktion refererer direkte til Team Danmarks bestyrelse”. Det mest interessante med ovenstående tilføjelse er imidlertid at ” … Team Danmark er ansvarlig for at etablere og udarbejde en nærmere beskrivelse af den uafhængige funktion efter drøftelse med atleternes repræsentanter og inddragelse af Datatilsynet. Beskrivelse af funktionen skal fremgå af Team Danmarks vedtægter” (Forslag til Lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og lov om udlodning af overskud af lotteri, juli 2020). Det vil imidlertid være altafgørende for værdien og kvaliteten af en ”uafhængig” funktion at de almene retsprincipper om adskillelse mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt er gældende. Såfremt Team Danmarks bestyrelse skal være både lovgivende og dømmende instans med en ”særligt udpeget person” med reference til Team Danmarks bestyrelse som udøvende instans, vil der tale om en særdeles uheldig konstruktion. Jeg har altid været meget betænkelig, når idrættens organisationer – eller andre – har etableret og udviklet ”parallel-systemer” til de almene domstole. Og lige netop i forhold til eliteidræt, hvor virksomheden i form af træning og konkurrencer hviler på et lovgrundlag, bør konflikter, tvister og alvorlige uenigheder efter min bedste overbevisning afgøres ved almene domstole, når en part – atlet, træner, sportschef, forbund eller andre – oplever et lovbrud af en modpart. De største styrker ved almene domstole er nemlig at alle aktører har ret og pligt til at afgive vidneforklaring og at alle udtalelser sker under vidneansvar. Medier og offentlig debat er helt centrale i ethvert demokratisk retssamfund, men tolkning, straf og sanktioner i forhold til samfundets love og regler – herunder også Lov om eliteidræt – skal varetages af domstolene og ikke af andre instanser. 

Habilitet gælder for alle – undtagen Danmarks Idrætsforbunds bestyrelsesmedlemmer

Tilføjelserne til Lov om eliteidræt indeholder også nogle positive ændringer, ikke mindst i forhold til bestyrelsesmedlemmers habilitet. Kulturministeren foreslår at ” … medlemmer af Team Danmarks bestyrelse ikke samtidig må være ansat i Danmarks Idrætsforbund eller specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller være medlem af bestyrelsen i et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund” (Forslag til Lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og lov om udlodning af overskud af lotteri, juli 2020). Team Danmark bør efter min mening være en uafhængig, faglig videns-institution uden bestyrelsesmedlemmer med snævre idrætspolitiske og økonomiske egeninteresser. Det er meget positivt at Kulturministeren – efter den groteske sammenblanding af interesser hos Dansk Svømmeunions direktør, der var indstillet af DIF til Team Danmarks bestyrelse – nu foreslår at dette ikke fremadrettet kan finde sted. Men det er fortsat særdeles uheldigt at bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Idrætsforbund fortsat – også – kan være bestyrelsesmedlemmer i Team Danmark. Der har nemlig igennem årene været en række sager, bl.a. Dansk Volleyball Forbunds stævning af og retssag mod Team Danmark (2010-2011) og sagsbehandlingen vedr. placering af et nationalt elitesportscenter (2011-2014), hvor flere af Team Danmarks bestyrelsesmedlemmer, der var indstillet af DIF, havde mere end svært ved at finde ud af hvilke interesser, som de varetog: Team Danmarks eller Danmarks Idrætsforbunds. Der er efter min opfattelse ingen begrundelser for DIF’s bestyrelsesmedlemmers særstatus – i forhold til DIF’s medlemmer: Bestyrelsesmedlemmer og ansatte i specialforbundene – når det gælder medlemskab af Team Danmarks bestyrelse.   

Du kan læse om mine synspunkter og holdninger vedr. Lov om eliteidræt og ”svømmesagen” i følgende blogs:

https://ma57.dk/fortsat-paa-dybt-vand-en-redningskrans-blev-kastet-men-uden-land-i-sigte/