Sport som middel til en bedre hverdag eller … big business

3. marts 2020

Det er særlige oplevelser, som bliver til minder for livet – både i og udenfor sportens verden. Et af disse er for mig de Olympiske og Paralympiske Lege i 2012 med London som en fantastisk værtsby. Det er ikke tilfældigt at netop London hele 3 gange har været værtsby for verdens største sportsevent. London har nemlig igennem århundreder været politisk, økonomisk og kulturel metropol for ”Commonwealth of Nations”, der i dag består af 52 nationer fordelt på alle fem kontinenter. Sidste uge var jeg tilbage i London, dels for – sammen med Idan Forum – at besøge forskellige velgørenhedsorganisationer og projekter, som arbejder på at realisere Greater London Authority og London Sports vision om at blive verdens mest fysisk mest aktive hovedstad. Og dels for at gense ”Queen Elizabeth Olympic Park” i det østlige London. Parken, som er beliggende i Stratford, var tidligere et af Londons mest trøstesløse og forurenede industriområder, men i dag har området udviklet sig til ét af Londons mest attraktive med masser af nye boliger, tech-virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, parkanlæg, legepladser, shopping center, kulturinstitutioner og faciliteter til sports- og musikevent til glæde og gavn for både børn, unge, voksne og ældre fra hele London.  

Der er mange ting, som er uforandret siden OL og PL for snart 8 år siden: Fiskesuppen på ”Borough Market”, som er et af Londons største og ældste fødevaremarkeder, musicalen ”Les Misérables”, som er opført dagligt på ”Queens Theater” siden 1985 og menneskemængden i ”The Tube” – Londons metrosystem, som betjener 1,3 milliarder passagerer om året. Men der også sket markante forandringer: Antallet af cyklister er mangedobbelt, priserne på sæsonkort til Premier League klubberne Arsenal, Tottenham, Chelsea og West Ham er eksploderet og briterne udtrådte – beklageligvis efter min mening – for få uger siden formelt af EU efter næsten fem årtiers medlemskab.

England – og måske mere præcist United Kingdom – kan med rette kaldes for sportens oprindelsesland, idet sportsgrene som fodbold, cricket, rugby, tennis, badminton og bordtennis blev opfundet og udbredt over hele verden af briter tilbage i sidste halvdel af det 18. århundrede. UK var dengang – og er fortsat i dag – et meget fragmenteret samfund med store indkomst- og formueforskelle i befolkningen, både nationalt og lokalt. En af de allerstørste udfordringer for britisk sport i dag er netop at den voksende afstand mellem den professionel sport og ”Sport for All”. Også mellem de enkelte sportsgrene er uligheden et voksende og synligt problem – ikke mindst i London, hvor langt de fleste sportsaktiviteter for børn og unge er organiseret udenfor de traditionelle klubber og forbund. Den stigende afstand mellem sport som mål for økonomisk profit eller sport som middel til social integration, dannelse og læring for børn og unge afspejler sig også i forhold til den statslige, økonomiske støtte til sport. UK Sport har ansvaret for tildeling af ressourcer til olympiske forbund og atleter, mens Sport England støtter både forbund, skoler, velgørenhedsorganisationer og private projekter, som arbejder på at realisere visionen om flere aktive medborgere – uanset køn, alder, uddannelse og race. Den statslige støtte, både til UK Sport og Sport England, er stigende, mens den lokale, offentlige støtte er yderst begrænset. Den voksende afstand mellem sport som mål eller middel er også en af de væsentligste forklaringer på at meget få børn og unge under 18 år – mindre end 20 % – dyrker sport i organiserede klubber og forbund. De tilsvarende medlemstal for børn og unge i de nordiske lande er mere end 3 gange så stort, dvs. over 60 %.  

Et af projekterne, som har fokus på rekruttering af børn og unge til sport i London, er Green House Sport (GHS). Projektet anvender sport – bl.a. bordtennis, basketball, svømning og judo – til at engagere og inspirere børn og unge fra socialt belastede områder. Ud fra et holistisk perspektiv arbejder veluddannede og fuldtidsansatte trænere fra GHS sammen med lokale skoler på at lære børnene og de unge færdigheder, som de kan anvende både i og uden for sport. Det overordnede formål er at forbedre børnene og de unges hverdag og livsvilkår. Green House Sport er primært finansieret af private fonde og omfatter mere end 8.000 børn og unge i London, der hverken har økonomisk råd eller social opbakning fra deres forældre til at blive medlem af en traditionel sportsklub.

Et andet projekt er ”Chance to Shine” (CTS), der anvender cricket som middel til at børn og unge lærer og udvikler sig, både fysisk, mentalt og socialt. På den måde er cricket med til at skabe en bedre hverdag for børnene og de unge, der meget ofte har en anden etnisk baggrund end den britiske. Velgørenhedsorganisationen ”Cricket Foundation”, der er iværksat uafhængigt – både organisatorisk og økonomisk – af det nationale cricketforbund, tilbyder cricket som aktivitet for mere end ½ mio. børn og unge på næsten 5.000 skoler i Wales og England. Foruden cricket i skolerne igangsætter projektet også cricket på grønne områder og parker i indre byområder, bl.a. i London.  Street cricket tilbyder på den måde en anden vej ind i sporten, idet mere end 85 % af børnene og de unge i CTS ikke er medlem af en traditionel cricketklub.  

Manglen på organiserede klubber, mange familiers begrænsede økonomi og især lav offentlig støtte, både til faciliteter og aktiviteter, er nogle af de største udfordringer på britisk sport – ikke mindst i storbyer som London. Det var derfor også glædeligt for mig at gense ”Queen Elizabeth Olympic Park”, som jeg besøgte første gang tilbage i 2006 – kort tid efter at London var blevet tildelt værtskabet for OL og PL 2012. I dag anvendes flere af de olympiske anlæg til glæde og gavn for lokalområdets børn og unge, bl.a. Lee Valley VeloPark, som indeholder tracks til mountain-bike og BMX samt en meget flot indendørs cykelbane. Alle aldersgrupper har mod betaling adgang til cykelbanen og Lee Valley Regional Park indeholder rigtige gode muligheder for outdoor-aktiviteter som roning, kajak, fodbold, rugby, hockey og tennis.

London Stadium, som er den største sportsfacilitet i ”Queen Elizabeth Olympic Park” er i dag hjemmebane for Premier League klubben West Ham United, der siden klubben blev stiftet i 1895, har haft tilknytning til den østlige del af London. Klubben er også kendt for nogle af de meste trofaste og stolte fans i verden. Mange af disse har imidlertid ikke været tilfredse med at forlade det legendariske stadion ”Upton Park” til fordel for det olympiske stadion med plads til 60.000 tilskuere. Frustrationen over det nye stadion viste sig imidlertid ikke lørdag eftermiddag, hvor “The Hammers” vandt fortjent 3-1 over Southampton og hermed bevarede troen på endnu en sæson i Premier League. Professionelle klubber som West Ham United er i dag multinationale koncerner med årlige omsætninger over 1 milliard kroner. Afstanden mellem ”Chance to Shine” og West Ham United er ufattelig stor. Og uligheden i sportens verden, både i og udenfor England, bliver desværre bare større og større.

Du kan få yderligere informationer på følgende website: