Sportsåret 2018: Det går fortsat den forkerte vej for dansk eliteidræt

10. december 2018

Det danske kvindelandshold i håndbold satte med en yderst beskeden 8. plads ved EM i Frankrig punktum for sportsåret 2018. Det er nu 14 år siden at Danmark har vundet en EM-medalje i kvindehåndbold og vejen tilbage til verdenstoppen for kvindelandsholdet i håndbold er efter min opfattelse meget lang og urealistisk inden for de næste 3-5 år. Samme position har det danske kvindelandshold i fodbold, der bl.a. på grund af en pinlig lønkonflikt mellem spillerne og DBU ikke kvalificerede sig til næste sommers VM-slutrunde i Frankrig. Og hermed glippede også holdets chance for kvalifikation til OL 2020 i Tokyo. Men hvad er egentlig status for dansk eliteidræt her 20 måneder før OL 2020, som er den afgørende ”eksamen” for alle olympiske forbund.

Dårlige resultater af danske atleter og hold i 2018 end i 2014

Det er vanskeligt at sammenligne sportsresultater i de enkelte år, idet antallet og karakteren af internationale mesterskaber er forskellig. Den mest præcise analyse er efter min mening at sammenligne resultater i 2018 og 2014 i forhold til antallet af VM-medaljer i olympiske discipliner og top-8 placeringspoints ved VM eller på verdensranglisterne. På begge områder er Danmarks resultater i 2018 dårligere end i 2014 og dermed fortsætter den triste tendens fra 2017 med et markant faldende resultatniveau for dansk eliteidræt – desværre. Danske atleter og hold har i 2018 vundet 5 VM-medaljer i olympiske discipliner. Cykling har været klart bedst med 3 VM-sølvmedaljer til Amalie Dideriksen (banecykling – omnium), 4 km- holdet i forfølgelsesløb (banecykling) og Annika Langvad (MTB), mens øvrige to VM-medaljer er vundet af Emma Jørgensen (sølvmedalje i kajak – K1 200) og Anne-Marie Rindom (bronzemedalje i sejlsport – Laser Radial). I 2014 vandt danske atleter og hold til sammenligning 8 VM-medaljer i olympiske discipliner, fordelt på badminton (3), sejlsport (2), roning (1), cykling (1) og kajak (1).

Ingen guldmedaljer i olympiske discipliner 

Der er olympiske sportsgrene, hvor der ikke har været afholdt VM i 2018. Idrættens Analyseinstitut har i år uden afholdelse af VM valgt at inkludere enten placering på verdensrangliste (tennis, svømning og atletik) eller EM-placering (håndbold) i opgørelsen af ”VM- medaljer” for bedre at kunne sammenligne alle år. Såfremt denne metode anvendes, er de danske atleter og holds resultater i 2018 markant dårligere end i 2014, nemlig 7 ”VM-medaljer” (5 sølv- og 2 bronzemedaljer = 12 medaljepoints) i år mod 13 ”VM-medaljer” (2 guld-, 7 sølv- og 4 bronzemedaljer = 24 medaljepoints) i 2014. Især er det meget bemærkelsesværdigt at Danmark i 2018 ikke har vundet én eneste VM-guldmedalje i olympiske discipliner – det skete senest i 1983, altså for 35 år siden. Der er heller ikke trøst at hente, såfremt top 8-placeringer ved VM anvendes som målestok for de danske resultater i 2018. Danske atleter og hold opnåede i år 122 placeringspoints i sommerolympiske sportsgrene mod 129 placeringspoints i 2014.

Cykling er sportsgrenen med bedste medaljechancer ved OL 2020

De bedste resultater af danske atleter og hold er i 2018 opnået i cykling, såvel på bane, landevej, MTB som BMX. Især kvindernes præstationer har været særdeles opløftende og Danmark vil for alvor kunne profitere af et større antal olympiske discipliner i cykling for kvinder ved OL 2020. Cykling er efter min opfattelse på nuværende tidspunkt suverænt sportsgrenen med de fleste og største medaljechancer ved det kommende OL. Det er naturligvis ikke alle medaljekandidater, der vinder en OL-medalje, men jeg tror at cykling vinder mindst 3 og måske 4 eller 5 OL-medaljer i Tokyo. På baggrund af det seneste års resultater tror jeg også at kajak med Emma Jørgensen (K1 200) og Rene Holten Poulsen (K1 1.000), sejlsport med bl.a. Anne-Marie Rindom i Laser Radial, håndboldherrerne og svømning med Pernille Blume (50 meter fri) har gode medaljechancer ved OL 2020. Men antallet af danske OL-medaljekandidater i Tokyo 2020 er på nuværende tidspunkt klart mindre end antallet af OL-medaljekandidater 20 måneder før Rio 2016 og London 2012, hvor Danmark ”kun” vandt 9 OL-medaljer i 5 forskellige sportsgrene.

Flere sportsgrene har meget svært ved at bevare internationalt topniveau

To sportsgrene – badminton og roning – der traditionelt leverer internationale topresultater ved VM og OL, står efter min opfattelse i dag uden OL-medaljekandidater – bortset fra Viktor Axelsen, som blev verdensmester i 2017 og som stadig er blandt verdens bedste badmintonspillere. Både roning og badminton havde før de seneste to OL 3-4 medaljekandidater – dette er absolut ikke tilfældet i dag. På nuværende tidspunkt ser jeg heller ikke danske OL-medaljechancer i hverken atletik eller brydning. Så alt i alt 8-10 OL-medaljer i 2020 er efter min mening det mest realistiske danske facit på baggrund af de seneste to års VM- og EM- resultater. Dette bud er jo – desværre – meget langt fra de 15 OL-medaljer i 9 forskellige sportsgrene, som Danmark vandt ved OL 2016 i Rio. Der er flere forklaringer på den triste udvikling, men den væsentligste er efter min mening et svagt støttekoncept for dansk eliteidræt i perioden 2017-2020. Prisen for et visionsløst og mangelfuldt støttekoncept kan blive meget høj og Team Danmark bør hurtigst muligt udarbejde og igangsætte et nyt støttekoncept af langt større kvalitet.

Verden er foranderlig og meget kan ændre sig på et splitsekund – sådan er det også i eliteidræt. Med dette positive budskab vil jeg gerne ønske alle i dansk og international eliteidræt et rigtig godt nyt år.