Samspillet mellem hjerne og krop er forunderligt og i elitesport er det altafgørende. Denne erkendelse blev tydelig for mig for mere end fire årtier siden ved mødet med Lars-Eric Uneståhl fra Örebro Universitet, som var underviser på et uddannelseskursus for bordtennistrænere, hvor jeg var blandt kursisterne.
Pioner med visioner og passion
Lars-Eric Uneståhl, der i dag er 84 år og fortsat leder af ”Scandinavian International University”, var tidligere eliteatlet og blev i slutningen af 1960’erne uddannet klinisk psykolog med en Ph.D.-afhandling om hypnose og posthypnotisk suggestion. De følgende år begyndte Uneståhl at arbejde tæt sammen med nogle af Sveriges bedste landshold og topatleter, bl.a. verdensmesteren i bordtennis Stellan Bengtsson. Uneståhl bad Bengtsson ”forestille sig” at han spillede VM-finalen 1971 ”inde i hovedet” med lukkede øjne hvilende på en sofa. Det viste sig at der var en direkte kobling mellem de billeder, som Bengtsson ”fremkaldte” i hjernen og reaktionernes i hans muskler. Det var denne type af ”eksperimenter”, som var baggrunden for Uneståhl’s udvikling af mental træning. Og som åbnede flere og flere atleter og træneres øjne for at ”virkeligheden” ikke kun er hvad som hænder, men også hvordan vi opfatter og reagerer på det, som hænder. Lars-Eric Uneståhl blev også – som den eneste sportspsykolog – tilknyttet Sveriges Olympiske Komité, bl.a. ved OL 1976 i Montreal. De seneste fem årtier har Uneståhls faglig viden, programmer og modeller ikke kun vundet indpas i elitesport, men bl.a. også på skoler og uddannelsesinstitutioner, i erhvervslivet og sundhedsvæsenet, både i og udenfor Sverige. Uneståhl har igennem årene udgivet 20 bøger, mere end 200 videnskabelige artikler og et stort antal mentale træningsprogrammer på en række forskellige sprog.
Et nyt team med høj faglighed
Det var ikke mindst mit møde med Lars-Eric Uneståhl og personlige oplevelser med danske topatleter og hold ved internationale mesterskaber, som var de afgørende faktorer for en markant opprioritering af Team Danmarks arbejde med sportspsykologi for snart 15 år siden. Både Team Danmark og mange forbund havde ganske vist igennem en del år anvendt sportspsykologi i træning og ved internationale mesterskaber, men det skete som oftest tilfældigt og usystematisk. Der var i årene op til og under OL 2008 i Beijing ansat mere end 30 ”sportspsykologer” med vidt forskellige faglige kvalifikationer og erfaringer – ofte med meget få ugentlige timer eller som ”psykologisk rådgiver” ved OL, VM eller EM. Og der var ingen – eller i hvert fald yderst begrænset – vidensdeling eller netværk mellem ”sportspsykologerne”. Vi besluttede derfor at ” … den sportspsykologiske indsats skal styrkes i 2009-2012 med det formål i højere grad at sikre, at danske atleter opnår de rette mentale redskaber for at kunne træne og præstere optimalt på højeste internationale niveau. Det sportspsykologisk koncept har særligt fokus på den præstationsfremmede og praktisk anvendelige sportspsykologi”. Konceptet satte fokus på tre indsatsområder: Mental træning, coaching og udviklingssamtaler samt psykologisk bistand, f.eks. i forbindelse med skader og kriser. Konceptet skulle være målrettet såvel atleter som trænere samt i videst muligt omfang implementeres i den daglige træning. Af den årsag blev samtaler, supervision og uddannelse af både atleter og trænere opprioriteret markant i de efterfølgende år.
Evidens-baseret viden fra international forskning
I efteråret 2008 blev Jakob Hansen, Kristoffer Henriksen, Greg Diment og Louise Sonne Schjellerup ansat som sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark. Og sammen med teamleder Jens Meibom fik de ansvaret for at udarbejde et fælles koncept på baggrund af evidens-baseret viden fra international forskning. Ligeledes skulle teamet udarbejde specifikke koncepter og modeller til de enkelte sportsgrene. Det var helt essentielt at de fire sportspsykologiske konsulenter havde faglige uddannelser på højt niveau, dvs. mindst 5-årige kandidatuddannelser. Det var også en stor fordel for udvikling af feltet at Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet på samme tid etablerede en forskningsenhed “Learning & Talent in Sport” og senere en kandidatuddannelse: ”Konkurrence- og eliteidræt” med sportspsykologi er et af de mest centrale fag. Derudover skulle de sportspsykologiske konsulenter besidde mindst 5 års praktisk erfaring med elitesport, enten om atlet eller træner. Endelig var det en stor faglig styrke at bl.a. Greg Diment kunne bidrage med viden og erfaringer fra Australian Institut of Sport (AIS), som igennem årtier har været et af verdens stærkeste faglige miljøer indenfor anvendt sportspsykologi.
Faglig viden, erfaringer fra praksis og stærkt netværk
Flere og flere forbund, klubber og elitekommuner har i de seneste år ansat faglige eksperter indenfor anvendt sportspsykologi, hvilket har medført et væsentligt kvalitetsløft af dansk elitesport. Greg Diment og Kristoffer Henriksen er fortsat ansat som sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark, som også løbende har ansat nye medarbejdere indenfor feltet og ikke mindst videreudviklet koncepter, modeller og samarbejdsrelationer med atleter, trænere og sportschefer. Der er ikke forbundet en autorisation – altså formelle lovkrav – i forhold til at virke som ”sportspsykolog”, hvilket f.eks. er gældende for læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. En sådan autorisation har til formål at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af disse fagprofessionelles ydelser. Autorisation er ikke obligatorisk for at kunne arbejde som psykolog, men på visse arbejdsområder, f.eks. udarbejdelse af psykologiske undersøgelser af børn, forudsætter en autorisation som psykolog. Enhver kan altså anvende titlen ”sportspsykolog” eller ”sportspsykologisk konsulent”. Alle klubber, forbund og elitekommuner bør imidlertid sikre mindst 3 særlige kompetencer ved ansættelse af en sportspsykologisk konsulent. For det første en solid faglig uddannelse på mindst kandidatniveau med særlig fokus på sportspsykologi. For det andet flere års praksiserfaring som atlet eller træner – og meget gerne erfaringer fra forskellige sportsgrene. Og for det tredje bør den sportspsykologiske konsulent indgå i et stærkt netværk, hvor ny inspiration og vidensdeling er prioriteret højt. Det kan evt. være et nationalt netværk som ”Dansk Idrætspsykologisk Forum” eller internationale organisationer som ”European Federation of Sport Psychology” eller ” International Society of Sport Psychology”. Derudover skal den sportspsykologisk konsulent være indstillet på at arbejde tæt sammen med de øvrige faglige eksperter: Lægen, fysioterapeuten, diætisten, den fysisk træner, sportschefen og naturligvis (chef)træneren, som har det overordnede ansvar for den daglige træning – til glæde og gavn for atleten og holdet.
Du kan læse mere her:
Team Danmark – sportspsykologi – https://www.teamdanmark.dk/performance/sportspsykologi
Scandinavian International University – https://www.unestahl.com
Dansk Idrætspsykologisk Forum – http://xn--danskidrtspsykologiskforum-6ic.dk
European Federation of Sport Psychology – https://fepsac.com
International Society of Sport Psychology – https://www.issponline.org
