Danmark vinder flest OL-medaljer
Danmark vandt – i lighed med OL 2012 og OL 2016 – fleste medaljer af de nordiske lande, nemlig 11 (3 guld, 4 sølv og 4 bronze) i 8 forskellige sportsgrene. Det var især meget positivt at Danmark vandt 3 guldmedaljer, hvilket kun i de seneste årtier er overgået ved OL 1996 i Atlanta, hvor det blev til 4 guldmedaljer. Foruden Viktor Axelsen (badminton) og Anne-Marie Rindom (sejlsport) var Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansens præstation i banecykling (parløb) efter min opfattelse OL’s danske højdepunkter. Den 36-årige Mørkøv, der vandt OL-sølv i 2008, viste sig frem som en verdens mest elegante baneryttere og 29-årige Norman Hansen har nu vundet medaljer ved de seneste tre OL i træk. Den stærke fynbo har nu chancen for om tre år at overgå roeren Eskild Ebbesen, der vandt 3 guld- og 2 bronzemedaljer ved 5 OL i træk. Danmark opnåede 135 top 8-placeringspoint ved OL 2020, hvilket er præcis samme antal som ved OL 2016, men 13 point færre end ved OL 2012 (148). Danmark havde atleter og hold placeret i top 8 i 10 forskellige sportsgrene.
Sverige vinder flere top-8 placeringspoint
Sverige blev placeret foran Danmark på IOC’s officielle rangliste med 3 guld- og 6 sølvmedaljer fordelt på 5 forskellige sportsgrene. Både Armand “Mondo” Duplantis’ guldmedalje i stangspring, Daniel Ståhl’s guldmedalje og Simon Pettersson sølvmedalje i diskoskast viste at Sverige fortsat kan udvikle verdensklasseatleter i OL’s fornemmeste sportsgren – atletik. Sverige var også meget tæt på OL-guld i kvindernes fodboldturnering, men 4 brændte straffespark blev særdeles kostbare for Sverige, som ligesom ved OL 2016 måtte ”nøjes med” en sølvmedalje. Samme karat af metal vandt svømmeren Sarah Sjöström, som nu har vundet i alt 4 OL-medaljer. Sverige opnåede 134 top-8 placeringspoint ved OL 2020, hvilket var 11 point flere ved OL 2012 (123) og 3 point flere end ved OL 2016 (131). Sverige havde – lighed med Danmark – atleter og hold placeret i top 8 i 10 forskellige sportsgrene.
Norge med relativt størst fremgang
Norge (nr. 20) blev placeret foran både Sverige (nr. 23) og Danmark (nr. 25) på IOC’s officielle rangliste på trods af ”kun” 8 medaljer (4 guld, 2 sølv og 2 bronze) i 6 forskellige sportsgrene. Årsagen til Norges placering i top-20 på IOC-ranglisten var hele 4 guldmedaljer: Karsten Warholm’s unikke præstation i 400 meter hæk, kun 20-årige Jakob Ingebrigtsen i 1.500 meter løb, Kristian Blummenfelt i triathlon samt Anders Mol og Christian Sørum i beach-volley. Blandt de positive norske overraskelser var også Eivind Henriksens sølvmedalje i hammerkast, mens det – i lighed med OL 2016 – ”kun” blev til bronzemedalje for Norges håndboldkvinder, som vandt OL-guld både i 2008 og 2012. De 4 guldmedaljer var også stærkt medvirkende til at Norge opnåede 84 top-8 placeringspoint – 38 point flere end ved OL 2012 (46) og ikke mindre end 54 point flere end ved OL 2016 (30). Norge havde atleter og hold placeret i top 8 i 8 forskellige sportsgrene. Det er yderst sjældent at en nation opnår så markant fremgang fra ét OL til det næste, som Norge har gjort ved OL 2020. Efter to meget skuffende sommer-OL i 2012 og 2016 er Norge altså ”tilbage på medaljesporet” og Norge med Olympiatoppen som tovholder vil helt sikkert udfordre både Sverige og Danmark endnu mere ved OL 2024 i Paris.
Finland og Island langt efter de tre øvrige
Finland vandt 2 bronzemedaljer ved OL 2020 i Tokyo, hvilket var én mere end ved OL 2016. Medaljerne blev vundet af svømmeren Matti Mattsson i 200 meter bryst og den 40-årige bokser Mira Potkonen, som også vandt bronzemedalje i Rio. Finland opnåede 31 top 8-placeringspoint ved OL 2020, hvilket var væsentligt bedre end OL 2016 (14). Finland havde atleter og hold placeret i top 8 i 6 forskellige sportsgrene. Island var repræsenteret af 4 atleter i atletik, skydning og svømning uden det blev til hverken medaljer eller top 8-placeringer.
Den nordiske velfærdsmodel er fundamentet – også for eliteidræt
Men hvad er årsagerne til at 25-årige Karsten Warholm vandt OL-guld og forbedrede verdensrekorden med 0,76 sek. på 400 meter hæk, at 27-årige Viktor Axelsen vandt OL-guld i badminton uden at afgive et eneste sæt og at 21-årige Armand ”Mondo” Duplantis vandt OL-guld i stangspring med imponerende 6,02 meter. Den væsentligste årsag er at de nordiske lande har skabt stærke velfærdsmodeller, som beundres og efterlignes, også af mennesker og nationer uden for Norden og Europa. Den nordiske velfærdsmodel er udgangspunktet for værdier, normer, strukturer og organisering af en række samfundsområder, herunder idræt. Og de nordiske lande rangerer højt på internationale ranglister over f.eks. økonomi, uddannelse, sundhed, infrastruktur og tillid til offentlige myndigheder og andre mennesker.
Et stærkt foreningsliv er altafgørende for talentudvikling
De bærende værdier i den nordiske velfærdsmodel er fællesskab og lighed, hvilket betyder at det offentlige (stat og kommuner) bruger relativt mange økonomiske ressourcer på at skabe gode rammer og vilkår for borgernes kultur- og fritidsliv. I den forbindelse har de nordiske lande udviklet et mangfoldigt og velfungerende foreningsliv inden for bl.a. idræt, hvor et stort antal frivillige trænere og ledere påtager sig en række opgaver til glæde og gavn for lokalsamfundets børn og unge. Et stærkt foreningsliv udgør det helt afgørende fundament for talent- og elitearbejdet i de enkelte sportsgrene og de enkelte lande i Norden.
Kun 4 nationer vandt flere OL-medaljer end Danmark blandt de mindre lande
Det mangfoldige netværk af foreninger med kompetente børne- og ungdomstrænere kombineret med høj materiel velstand og gode idrætsfaciliteter har været de væsentligste årsager til, at de nordiske lande igennem mere end et århundrede har været – og fortsat er – blandt de bedste sportsnationer i verden, ikke mindst i forhold til nationernes relativt beskedne indbyggertal. Ved OL 2020 var det kun New Zealand og Ungarn med 20 medaljer, Cuba med 15 medaljer og Schweiz med 13 medaljer, som vandt flere medaljer blandt de mindre lande med et indbyggertal under 10 mio. end Danmark.
Selvstændige eliteidrætsinstitutioner gør en forskel
En anden væsentlig forklaring på de nordiske lande succes i eliteidræt er etablering og udvikling af selvstændige institutioner som Olympiatoppen (Norge), Team Danmark (Danmark), Sveriges Olympiska Kommitté (Sverige) og High Performance Unit (Finland), som støtter atleter og trænere med ressourcer til innovation og forskning, organisation og ledelse, uddannelsesvejledning, ekspertydelser inden for fysisk træning, sportsmedicin og fysioterapi, sportspsykologi, ernæring og ikke mindst økonomi til deltagelse i træningslejre og internationale konkurrencer.
Norge, Sverige og Danmark blandt verdens 25 bedste nationer
Med placeringer som nr. 20, 23 og 25 på IOC’s officielle rangliste ved OL 2020 viste atleter og hold fra de nordiske lande tv-seere over hele verden at der er masser af verdensklasseatleter i Norge, Sverige og Danmark i mange forskellige sportsgrene. Om kun 6 måneder afholdes de XXIV olympiske vinterlege i Beijing. På forhånd ligner det en medaljefest for Norge, der har været verdens suverænt bedste vintersportsnation igennem det seneste tiår. Sverige vil formentlig være blandt de 6-8 mest vindende nationer, mens Finland også har flere medaljekandidater, bl.a. ishockey og langrend. Der er altså grund til fortsat optimisme for eliteidræt i Norden, især på grund af velfærdsmodeller med et stærkt foreningsliv, gode talentudviklingsmiljøer og velfungerende eliteidrætsinstitutioner.
Du kan finde resultater fra OL 2020 her:
Tokyo 2020 Olympic Games (olympics.com)
Yderligere information om vinter-OL 2022:
