Kaapo Kakko er et glimrende eksempel på unikke talentudvikling i ishockey. Det er også den unikke talentudvikling, som er grundlaget for finsk succes ved OL og VM i ishockey. I de sidste tre årtier har det finske ishockeylandshold – “Løverne” – opnået en række fremragende resultater i internationale turneringer. I VM 1995 vandt Finland sin første guldmedalje i international ishockey, og denne triumf blev gentaget i 2011. I løbet af de seneste ti år har “Løverne” vundet to olympiske bronzemedaljer (2010 og 2014) og to VM-sølvmedaljer (2014 og 2016). Disse resultater er også grunden til, at Finland betragtes som medlem af “The Big Six”, den uofficielle gruppe af de seks stærkeste ishockeynationer – de øvrige er Canada, USA, Tjekkiet, Rusland og Sverige. Der er selvfølgelig mange forklaringer til Finlands internationale succes i ishockey. Blandt disse er en historisk tradition af spillet, en stigende professionalisering og kommercialisering hos the Finnish Ice Hockey Association (FIHA) og klubberne, en stærk national liga, stor publikums- og medieinteresse, veluddannede trænere, mange ishockeybaner og gode faciliteter til fysisk træning. Men vigtigst af alle: Talentidentifikation og -udvikling i verdensklasse, både i FIHA, klubberne og på sportsakademier.
Ishockey – en populær sportsgren blandt børn og unge i Finland
Fodbold er den mest populære sportsgren og største tilskuersport i mange nationer. I Finland er fodbold også den største sportsgren med hensyn til antallet af spillere, men dens popularitet som tilskuersport kommer ikke engang tæt på ishockey. I dag er ishockey klart den mest populære sportsgren i Finland. Mere end 100.000 børn og unge under 18 år spiller ishockey, hvor af næsten 40.000 børn og unge – 4.000 piger og 36.000 drenge – spiller ishockey i en af de 348 klubber. Denne popularitet er et vigtigt fundament for ishockeyens konkurrenceevne i Finland. Det er også antallet af ugentlige træningstimer blandt de unge. Mere end 70 procent af alle børne- og ungdomsspillerne træner mindst tre gange om ugen. I fodbold er tilsvarende tal 47 procent og i atletik kun 20 procent.
Ishockey er lighed med andre sportsgrene i Finland baseret på frivilligt arbejde i klubberne, både i storbyerne og i de mindre byer overalt i Finland. Der har altid været en stærk tradition for dygtige og veluddannede trænere i finsk ishockey. Mange trænere er uddannet på University of Jyväskylä og de har ofte mange års praktisk erfaring. I forhold til landets beskedne befolkning har Finland mange professionelle ishockeytrænere, der er meget respekterede både i Finland og i udlandet.
Nationale træningslejre – et velfungerende scouting-system
I 1970’erne oprettede FIHA et nationalt ishockey-træningscenter på sportsinstituttet i Vierumäki, hvor der blev påbegyndt regelmæssige træningslejre. Hver af regionerne i Finland sendte deres juniorhold til lejrene, og forbundet samlede juniorhold inden for forskellige aldersgrupper. Disse træningslejre udviklede sig gradvist til kernen i det finske talentudviklingsarbejde. Arbejdet var baseret på fælles træningslejre for de bedste spillere, testning og udvikling af trænere. I dag er træningslejrene for forskellige aldersgrupper stadig kernen i talentidentifikations- og udviklingsarbejde i finsk ishockey. Dette arbejde er naturligvis suppleret af den grundlæggende udvikling af de talenterne i klubberne. Det er imidlertid på FIHA’s træningslejre at de største talenter i de forskellige aldersgrupper udtages til ungdomslandsholdene. Den mest velkendte træningslejr er “Pohjola Camp” – en årlig træningslejr i Vierumäki, der samler de mest talentfulde 14 og 15-årige spillere fra de forskellige regioner. Hvis juniorspiller deltager i talentidentifikation og -udviklingssystemet fra start til slut, vil han eller hun have deltaget i mere end 100 internationale kampe inden spilleren bliver seniorspiller.
Høj kvalitet i den daglige træning
Der er en lang og stærk tradition for systematisk forskning og analyse af finsk ishockey, både i forhold til den enkelte spiller og holdet. Både klubber og forbund har især lagt stor vægt på den fysiske del af spillet, og individuel fysisk træning har altid haft høj prioritet i træning af børn og unge. Ligeledes er spillere fra en tidlig alder blevet testet, og testresultaterne og analyserne baseret på dem hjalp med at sammenligne og udvikle nye topspillere, baseret på tilsvarende testresultater fra andre topspillere. I dag har mange klubber ansat professionelle fysiske trænere til talenterne, så de kan lære at træne mere effektivt i sommersæsonen. Den målrettede og strukturerede fysiske træning er også den vigtigste årsag til, at mange unge spillere i finsk ishockey debuterer tidligt i SM-ligaen, som er blandt de bedste i verden. Det fysisk krævende spil i SM-ligaen stiller store krav til de unge spilleres kapacitet i forhold til både styrke, udholdenhed og fart.
Personlige færdigheder er afgørende for en international karriere
Ishockey er en holdsport, men både klub- og landstrænere i Finland har i stigende grad fokuseret på at udvikle den enkelte spillers personlige færdigheder. Erkka Westerlund, som er en af de mest vindende top-trænere i finsk ishockey og den tidligere coach for ”The Lions” (2004-2007 og 2013-2014) siger det på følgende måde: “I de sidste ti år har vi har fokuseret på forbedring af de individuelle færdigheder. Selv om ishockey er holdsport, bruger vi mere og mere tid og flere og flere kræfter på at udvikle individualister. Det er afgørende, at spilleren opnår en god skøjteteknik med mange tempo- og retningsskrift. Ligeledes skal spilleren kunne levere og modtage pucken under pres og i høj fart. Spilleren skal også kunne skyde på mål fra forskellige positioner. Uden overraskende skud på mål – ingen sejre. Og endelig skal spilleren have rigtig gode mentale færdigheder: Den indre motivation til at træne hårdt skal være på plads og spilleren skal kunne fighte sig tilbage efter modgang. Disse mentale egenskaber er helt afgørende, hvis du skal gå hele vejen – fra klubkampe og internationale kampe i junior ishockey, til kampe i SM-liigaen og derfra til KHL eller NHL “.
Drømmen om den første olympiske guldmedalje i ishockey
Talentudvikling i verdensklasse i FIHA og klubber er hovedårsagen til, at Finland i de seneste år har opnået usædvanligt gode resultater ved IIHF World U20 Championships og IIHF World U18 Championships. Finland har vundet VM-guld ved U20-VM tre ud af de sidste seks VM’er (2014, 2016 og 2019) og VM-guld ved U18-VM ved to ud af de sidste fire mesterskaber (2016 og 2018). Der er altså mange gode årsager til stor optimisme for finsk ishockey og nationens stolthed – “Løverne” – også på OL 2020 i Bejing. Og på det tidspunkt vil Kaapo Kakko helt sikkert være én af Finlands største profiler i kampen for nationens første olympiske guldmedalje i ishockey.
Kilder:
Jari Lämsä: “Lions on the Ice: the success story of Finnish ice hockey”, pp. 152 – 167 I: Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan: Nordic Elite Sport. Same ambitions – different tracks (Universitetsforlaget, 2012).
The Finnish Ice Hockey Association – http://www.finhockey.fi
