Team Danmarks elitekommuner – et samarbejde mellem mange aktører
Samarbejdsaftalerne, som typisk er indgået for en 4-årig periode, har som overordnet formål at optimere rammer og fremme vilkår for eliteidræt og i særdeles talentudvikling i de enkelte kommuner. Aftalerne er forskellige fra kommune til kommune, men langt de fleste aftaler omfatter indsatsområder som f.eks. prioriterede idrætsgrene, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb på folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, klubudvikling, kompetenceudvikling af trænere og idrætslærere, vidensdeling og netværk samt servicetilbud som f.eks. sportsmedicin, fysioterapi, kostvejledning og sportspsykolog.
Et af indsatsområderne – samarbejdet mellem skoler, kommuner, klubber, forbund og Team Danmark om idrætsklasser i udskolingen, hvor børn og unge indgår i et ”dobbelt karriereforløb”, der kombinerer sport og uddannelse – er nu beskrevet og diskuteret i bogen: ”Talentudvikling og eliteidræt i skolen” (Aarhus Universitetsforlag, 2019). Bogen, der er redigeret af Jens Chr. Nielsen og Jesper Stilling Olesen, lektorer ved DPU, Aarhus Universitet i henh. pædagogisk psykologi og pædagogisk antropologi, er udarbejdet på baggrund af et fireårigt forskningsprojekt i perioden 2013-2017. Forskerne har fulgt en årgang idrætselever på 4 skoler fra 7. til 9. klasse ved hjælp af både kvalitative metoder (interviews og observation) og kvantitative metoder (spørgeskemaer). Hermed er idrætseleverne, både dem som har haft succes og dem, der har haft vanskeligt ved at leve op til forventningerne om en progressiv sportslig udvikling, fulgt under udvikling og ikke mindst i de op- og nedture, der i nogle tilfælde har bragt dem tættere mod eliten og i andre tilfælde har ført til ophør med eliteidræt.
Nye teorier og perspektiver om talentudvikling og uddannelse
Bogen er generelt velskrevet og introducerer nye teorier og perspektiver til den eksisterende litteratur om talentudvikling og uddannelse. Og ikke mindst beskrives og diskuteres en række centrale kontroverser og dilemmaer om børn, unge og eliteidræt med udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale. Bogen indeholder 13 kapitler om bl.a. talentudvikling under forandring, international forskning i talentudvikling og uddannelse, idrætsklasser under udvikling, uddannelses- og kulturpolitiske tiltag, forberedelse til dual career, transitioner i sport, de synlige talenter og overgangen til ungdomsuddannelse samt en omfattende litteraturliste. Jeg vil især fremhæve 3 emner, hvor bogen bibringer dansk og international eliteidræt ny viden ud fra teoretiske overvejelser og virkelighedens praksis.
Idrætselever i en idrætsklasse – og ikke talenter i en eliteidrætsklasse
For det første fremhæver forfatterne at målgruppen for et kombineret skole- og idrætstilbud i udskolingen bør defineres som ”idrætselever i en idrætsklasse”. Der er ingen tvivl om at talentudvikling har i det seneste tiår fået meget stor fokus såvel i uddannelsessystemet, erhvervslivet som kultur- og idrætsverdenen. Den primære årsag til denne udvikling har været at talentudvikling i stigende grad har været anset som en afgørende forudsætning for at mindre nationer som f.eks. Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Der er imidlertid heller ingen tvivl om at der i de seneste tiår er ”udpeget” alt for mange ”talenter” alt for tidligt – ikke mindst i sportens verden. Der findes efter min mening ingen større floskel end udsagnet: ”Alle har talent” og det er ganske få procent af idrætseleverne i idrætsklasserne, som kan – og bør – inkluderes af Team Danmarks definition af ” … et talent, som er en ungdomsatlet med kompetencer og færdigheder i en sportsgren, som sandsynliggør en langsigtet udvikling som senioratlet på højeste internationale seniorniveau”. Langt hovedparten af idrætseleverne, både i og uden for Team Danmarks Elitekommuner, kommer aldrig i nærheden af den kategori. Af den årsag bør alle skoler, klubber, forbund og naturligvis også Team Danmark fremadrettet benytte begrebet ”idrætselever” og ”idrætsklasser” i stedet for ”talenter” og ”eliteidrætsklasser” – ikke mindst for idrætselevernes skyld. På tilsvarende vis er det også værdifuldt at forfatterne introducerer begrebet ”dual becoming” i stedet for ”dual career”. Der er for idrætseleverne i 14-16 års-alderen netop tale om en tilblivelsesproces og ikke hverken en sportslig eller skolemæssig ”karriere”. Der kan efter min opfattelse allertidligst være tale om en karriere, både sportsligt og uddannelsesmæssigt, efter afsluttet ungdomsuddannelse og en sportslig transition fra junior til senior.
“Dobbelt commitment” – idrætselever, som både kan og vil
For det andet redegør forfatterne for at ”dobbelt commitment” er altafgørende som adgangskort til en god talentudvikling. ”Commitment” er udtryk for et særligt stærkt engagement og kan defineres som en generel psykisk tilstand, som kan forklare en persons målrettede handlinger over en længere tidsperiode. Forfatterne understreger også at ”commitment” er et relationelt og dynamisk fænomen, som ideelt set bør gælde begge domæner: Sport og skole. Præmissen for at blive udvalgt og forblive i en idrætsklasse igennem 3 år er at den enkelte idrætselev har et vist kompetenceniveau indenfor deres sportsgren, at idrætseleven fortsat kan udvikle denne kompetence i retning af eliteniveau, og at de har viljen til at gøre det, dvs. at idrætseleven har ”commitment” til eliteidræt. Ligeledes forventes det at idrætseleven har faglige skolekompetence og vilje til bl.a. at lave lektier og aflevere opgaver. Idrætseleven skal altså ”kunne” og ”ville”, både skolen og sporten. Den opgave løses af en del idrætselever, men langt fra de fleste. Hovedparten af idrætseleverne befinder sig således ofte under et ”krydspres” mellem sporten og skolen, hvor der stilles forskellige forventninger og krav fra bl.a. forældre, lærere, trænere, kammerater, søskende og ikke mindst idrætseleverne selv. Bogen beskriver meget flot – konkret og direkte – ”krydspresset” for de forskellige typer af idrætselever. En af bogens få svagheder er at den ikke giver noget svar på hvor stor en andel af idrætselever, som behersker kompetencer og ”commitment” på begge domæner og hvor mange idrætselever, som reelt er ”fejlplaceret” i en idrætsklasse.
Markante forskelle mellem sportsgrene – og mellem piger og drenge
For det tredje betoner forfatterne ofte i bogen at idrætselever i idrætsklasser bør anskues som processuelle og relationelle fænomener, der involverer mange forskellige aktører: Idrætseleven, lærere, trænere, koordinatorer, vejledere, forældre, kammerater, kærester og mange andre. Et stærkt talentudviklingsmiljø består ikke kun af mennesker, men også af en række materielle anlæg og genstande som skolebygninger, idrætsanlæg, sportsudstyr og rekvisitter samt policy-dokumenter, målsætninger, ideologier, normer og visioner. Det komplekse og kontroversfyldte felt – talentudvikling og elitesport i skolen – kommer også klart til udtryk igennem forskningsprojektets beskrivelser og diskussioner af de markante forskelle i adfærd og holdninger, bl.a. hos to køn – piger og drenge – og mellem de forskellige sportsgrene.
”Talentudvikling og eliteidræt i skolen” bør efter min opfattelse være obligatorisk pensum for enhver træner, lærer, forældre, koordinator, som beskæftiger sig med børn, unge og eliteidræt – og som vil følge dem bedst muligt på vej videre i eller … ud af elitesport.
Bogen kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: https://unipress.dk/udgivelser/t/talentudvikling-og-elitesport-i-skolen/
