UEFA Champions League: De rige bli’r rigere og de fattige bli’r …

13. oktober 2020

I næste uge spilles første runde af UEFA Champions League’s gruppespil i sæsonen 2020-2021. Og for første gang siden efteråret 2013 med en dansk klub – FC Midtjylland – blandt de 32 klubber, som er fordelt i 8 grupper. 47 klubber fra 40 nationer i Europa formåede ikke at kvalificere sig til gruppespillet og må hermed vente endnu et år på at komme igennem ”nåleøjet” til de mindst 225 millioner kr., som tilfalder alle 32 klubber fra 14 nationer i CL-gruppespillet.

FCM er debutant i CL-gruppespillet

FCM’s placering som nr. 102 på UEFA’s rangliste indikerer at klubbens kvalifikation til CL-gruppespillet og ikke mindst den medfølgende kapitaltilførsel absolut ikke er hverdag for den ambitiøse fusionsklub fra Herning-Ikast, der så sent for 7 år siden var snublende nær på økonomisk konkurs. Den engelske rigmand Matthew Benham, der også er ejer af den engelske Championship-klub Brentford F.C., opkøbte på daværende tidspunkt hovedparten af klubbens aktier og sikrede den hermed økonomisk. Efterfølgende har FCM med 3 danske mesterskaber, én sølv- og to bronzemedaljer samt en pokaltitel på 6 sæsoner overtaget FCK’s dominans i dansk fodbold. De kommende måneder og år vil vise om FCM også kan begå sig på den største internationale fodboldscene: UEFA Champions League.

Økonomisk kapitalkoncentration i de største ligaer

Pengestrømmene i UEFA Champions League er gigantiske, hvilket fremgår af den seneste årlige rapport fra den internationale revisions- og analysevirksomhed Deloitte. Den samlede omsætning i europæisk fodbold er på knap 220 milliarder kroner og udgør mere end 80 % af omsætningen for samtlige sportsgrene i Europa. Og næsten 2/3 af omsætningen i europæisk fodbold findes indenfor de fem største ligaer: Premier League (England), La Liga (Spanien), Bundesligaen (Tyskland), Serie A (Italien) og Ligue 1 (Frankrig). Den økonomiske koncentration i de største ligaer er kun gået én vej siden årtusindskiftet: Opad. Den økonomiske vækst skyldes primært astronomiske tv-kontrakter, både i forhold til de nationale ligaer og de to europæiske klubturneringer: Champions League (CL) og Europa League (EL).

Salg af TV-rettigheder = klubfodboldens økonomisk succes

 UEFA sælger tv-rettighederne til Champions League på flerårige kontrakter til en række forskellige tv-selskaber, som sender kampene på tirsdage og onsdage i ét eller flere lande. De enkelte CL-kampe indgår i forskellige pakker, hvor nogle kampe er ”gratis”, mens andre er ”pay-per-view” kampe. Tv-selskaberne handler også rettighederne imellem hinanden på tværs af landegrænserne. Salg af tv-rettigheder til Champions League udgør langt hovedparten af UEFA’s samlede indtægter. Og disse er næsten fordoblet igennem de seneste 5 år, nemlig fra 11 milliarder kr. i 2014 til 21 milliarder i 2019. Derimod udgør den økonomiske omsætning på kampdage fra tilskuere, både nationalt og internationalt, kun 10-15 % af den samlede omsætning. Den altafgørende årsag til at sidste sæsons Champions League og Europa League blev afviklet over én kamp, uden tilskuere og inden for få dage fra kvartfinaler og frem til finalen var ikke sportslig, men udelukkende økonomisk. De substantielle bidrag til UEFA og de enkelte europæiske topklubber fra tv-kontrakter og eksponering af multinationale sponsorer var simpelthen alt for store til at CL og EL ikke blev færdigspillet. 

Europæiske topklubber er ejet af ikke-europæisk kapital

UEFA understøtter koncentration af gigantiske summer i de fem største ligaer ved at fordele 70 % af udbetalingerne fra de to europæiske klubturneringer – Champions League og Europa League – til netop disse fem fodboldnationer. De fem største ligaer er også på forhånd tildelt 19 pladser – eller 60 % – ud af 32 pladser i CL’s gruppespillet. En væsentlig forklaring på denne fordeling er en latent trussel fra de pengestærkeste klubber – Real Madrid C.F., F.C. Barcelona, Manchester United F.C., F.C. Bayern München, Paris Saint-Germain F.C., Manchester City F.C. og Liverpool F.C. – om at gå egne veje i form af en ”lukket turnering” udelukkende for disse klubber. De europæiske topklubber, hvoraf de fleste er ejet af investorer fra Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, USA eller andre lande uden for Europa, har igennem det seneste tiår haft årlige vækstrater på 8-10 % og de enkelte klubbers årlige omsætning er i dag på 5-7 milliarder kr.

De rigtigste klubber har monopol på sportslig succes

UEFA har strakt sig meget langt sportsligt for at tilgodese de pengestærkeste klubber og i dag er Champions League en ”lukket VIP-fest” for de rigeste, mens mindre nationers bedste klubber – i bl.a. Danmark, Sverige og Norge – i langt de fleste tilfælde må ”nøjes med” at kvalificere sig til den næstbedste europæiske klubturnering: Europa League og fra næste sæson den tredjebedste europæiske klubturnering: Conference League. Den enorme kapitalkoncentration hos topklubberne i de fem største ligaer har også en række sportslige konsekvenser. I sæsonen 2019-2020 formåede ingen klubber fra andre end de fem største ligaer at spille sig videre blandt de 16 bedste klubber fra gruppespillet. Og på UEFA’s ranking, som er udregnet efter klubbernes resultater i de seneste 5 års europæiske klubturneringer, er der kun 3 klubber – F.C. Shaktar Donetsk fra Ukraine (nr. 12), F.C. Porto (nr. 19) og S.L. Benfica (nr. 20) fra Portugal – blandt de 20 højst rangerede klubber.  

Uligheden i europæisk klubfodbold bli’r større og større

Udviklingen i europæisk fodbold er éntydig: De rigeste klubber i de største ligaer bli’r rigere og rigere. Og klubberne i de mindre ligaer – bl.a. den danske Superliga – får (måske) en (marginalt) større økonomisk omsætning, men i relation til finansielle kapløb blandt Europas pengestærkeste klubber bli’r klubberne fra de mindre nationer fattigere og fattigere. De bedste spillere – også fra Danmark – vil naturligt søge mod de fem stærkeste ligaer og koncentrationen af topspillere er – og vil fremover yderligere være – på relativt få klubber. Det er tankevækkende at den næstbedste række i England – The Championship – i dag har en væsentligt større omsætning end f.eks. de bedste ligaer i Holland, Belgien og Portugal. På et ”globalt og ureguleret marked” vil de (få) stærkeste altid klare sig bedst. Og med kapitaloverførsler over landegrænser og kontinenter vil uligheden (bare) blive større og større – især inden for fodbold, som har hele verdens befolkning som forbrugere. 

Du kan få yderligere informationer her: