Talent er et komplekst og nuanceret fænomen. Genetik, færdigheder, indlæringsevne, engagement, vedholdenhed, sociale relationer og miljø er blot nogle få af mange karakteristika for talenter – uanset om talentets domæne er sprog, matematik, musik, graffiti eller idræt. Der findes ingen facitliste i forhold til at identificere og udvikle talenter i idræt, heller ikke specifikt i de enkelte idrætsgrene. Det skyldes, at de mange karakteristika er dynamiske og differentierede. Der er således markant forskel på at identificere og udvikle talenter i individuelle idrætsgrene som skydning, brydning og svømning i forhold til holdsport som fodbold, ishockey og rytmisk sportsgymnastik. Forskelle i kultur, værdier, regler, holdninger og adfærd i de enkelte idrætsgrene er nemlig langt større end lighederne. Det vil derfor være meget individuelt, hvilke idrætsgrene, der matcher det enkelte barn eller unges personlighed og motivation.
International forskning indenfor fodbold har vist, at identifikation af talenter, dvs. børne- og ungdomsspillere med potentialer til at nå højeste nationale niveau som seniorspillere, hverken er hensigtsmæssig eller mulig, før spillere når 14-15 årsalderen. Praksis er imidlertid, at der – også i dansk idræt – udpeges og udvælges for mange ”talenter” alt for tidligt, ofte helt ned til 8-9 årsalderen. Denne tendens, som ikke kun er udpræget i dansk fodboldkultur, er utvivlsomt en af de væsentligste årsager til markant frafald i de ældste ungdomsårgange inden for mange idrætsgrene.
Der findes i dag solid forskning og mange praksiserfaringer, såvel i Danmark som internationalt, om talentudvikling. Der er efter min opfattelse tre områder, som har særlig betydning i forhold til at udvikle et stærkt og bæredygtigt talentmiljø for 16-20-årige.
God træningskvalitet er altafgørende
For det første skal talenter opleve god kvalitet i de enkelte træningspas. Ligeledes skal der være en ”rød tråd” i træningen, både i forhold til indhold (træningsøvelser) og progression (udvikling). Træningen skal således være tilpasset de unges alder og udviklingstrin, såvel fysisk, teknisk, taktisk, mentalt som socialt. Både træningsmængde og -intensitet skal gradvis øges ud fra en række fysiske og kognitive parametre. Mange ungdomstrænere anvender glædeligvis i dag principper, metoder og indhold fra aldersrelaterede træningskoncepter (ATK), som er beskrevet og formidlet i de fleste idrætsgrene. Derudover er det essentielt, at talenter lærer metoder og redskaber til egen læring. Idræt kan have stor indflydelse på udviklingen af unges ansvarlighed, selvstændighed og kreativitet. En forudsætning for at det lykkes er, at træneren kan og vil give slip på envejskommunikation, stram styring og faste rammer. Denne type af ledelse forudsætter fagligt dygtige trænere. Foreningen skal altså være meget opmærksom på at rekruttere og uddanne kompetente talenttrænere. Derudover bør foreningen udarbejde en udviklingsplan for den enkelte talenttræner og meget gerne supplere med en mentor-ordning, hvor talenttræneren kan søge råd og vejledning hos en eller flere erfarne seniortrænere. Fagligt kompetente trænere er med andre ord nøglepersoner i relation til de unge talenters udvikling, både sportsligt, menneskeligt og socialt.
Talenttrænere skal være opmærksomme, empatiske og stille krav
For det andet skal foreningens talentarbejde drives af flere personer med gode menneskelige egenskaber og ikke af én enkelt ildsjæl, som varetager stort set alle opgaver. Både talenttrænere og ungdomsledere skal være meget bevidste om, at der i løbet af en sæson ofte forekommer både op- og nedture, såvel for den enkelte som for hele holdet. Mange unge er i dag meget sårbare og skrøbelige, hvilket betyder, at ungdomstrænere og -ledere i langt større grad end tidligere skal være opmærksomme på problemer og udfordringer, som ikke nødvendigvis er knyttet til idrætten, holdet eller foreningen. Lederne må altså besidde egenskaber som empati og fleksibilitet, men også sætte rammer for og krav til både den enkelte og holdet i forhold til værdier, normer og adfærd. Årsagerne til fravalg af idræt kan for mange unge skyldes forhold, som er relateret til f.eks. familie, kærester, skole og uddannelse og ikke nødvendigvis til kammerater, trænere eller ledere i klubben. Al erfaring viser, at de stærke og bæredygtige talentmiljøer ofte af båret af stærke og karismatiske personer, som er meget passionerede for deres idrætsgren. Derudover er stærke og bæredygtige talentmiljøer præget af stabilitet i lederskabet (trænere og ledere), konkrete målsætninger og realistiske handleplaner som styringsredskaber.
Fokus på både udvikling og resultater
For det tredje skal et velfungerende talentmiljø fokusere på både udvikling og resultater, som ikke er modsætninger. Talenter udvikles bedst ved at træne med og konkurrere mod andre, som er dygtigere end en selv. Ligeledes er det vigtigt, at talenter lærer både at vinde og tabe, så overgangen fra de ældste ungdomsrækker til seniorhold ikke skal blive alt for voldsom. Der er i disse år en udpræget tendens til at mange trænere, både talent- og elitetrænerne på seniorniveau, fokuserer mere på proces og præstation end på produkt og resultat. Talenttræneren skal tilrettelægge en langsigtet udvikling af den enkelte og holdet, men træneren skal også være bevidst om, at mental styrke opbygges bedre gennem succesoplevelser og sejre end gennem frustrationer og nederlag. Talenttræneren skal også acceptere, at mange talenters bundniveau i kampe og til stævner til tider kan være overraskende lavt. Der handler derfor om at skabe større stabilitet og mindre udsving i talentets præstationer for at opnå bedre resultater.
En af nutidens største udfordringer for mange unge – også de største talenter – er at foretage selvstændige beslutninger og valg, hvilket er essentielt i alle idrætsgrene. Det er nemlig nødvendigt at lære at tage ansvar for sig selv og sine holdkammerater både på og udenfor idrætsarenaen – kun på den måde kan talenter realisere deres potentialer.
Kilder:
- Adam Kelly (ed.): Talent Identification and Development in Youth Soccer. A Guide for Researchers and Practitioners (Routledge, 2024).
- Joseph Baker, Stephen Cobley, and Jörg Schorer; Talent Identification and Development in Sport. International Perspectives (Routledge, 2020)
- Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen, and Louise Kamuk Storm: All you need to know about talent development in sport (Athlete Insight Press, 2024).