Atlantens drenge – om håndbold, identitet og robusthed

De kommende dage vil mere end 6.000 færinger være på plads i Unity Arena i Oslo-forstaden Bærum, når Færøerne spiller de tre indledende kampe ved ”Men’s EHF EURO 2026”. Modstanderne er Schweiz (16.1.), Montenegro (18.1.) og Slovenien (20.1.) – alle modstandere med flere meritter og større erfaring i international håndbold end ø-riget midt i Atlanten, som blot deltager i sin anden EM-slutrunde. Færøerne har efter min opfattelse gode chancer for point mod Montenegro, men Schweiz og Slovenien er umiddelbart mine favoritetter til de to pladser i mellemrunden.

Håndbold – en meget populær sport for børn og unge på Færøerne  

Færøerne, som består af hele 18 øer af vulkansk oprindelse mellem Storbritannien, Island og Norge, har siden 1814 været en del af Kongeriget Danmark med selvstyre i et af verdens ældste parlamenter: Lagtinget. Befolkningstallet på Færøerne er beskedne 54.000 – samme antal som i kommuner som Hillerød og Fredericia. På de fleste færøske øer er håndbold – sammen med fodbold – den mest populære og nogle gange også eneste fritidsaktivitet blandt børn og unge. Der er i dag 2.500 registrerede håndboldspillere på Færøerne og håndboldens popularitet betyder, at den relative andel af børne- og ungdomsspillere er næsten tre gange så stor som i Danmark. De seneste år har Færøerne opnået imponerede resultater, især VM-bronze ved U21 for herrer i 2025. Også kvindelandsholdets succes ved VM 2025 med bl.a. sejr over Spanien har skabt stor respekt og anerkendelse i international håndbold.

Færøerne uden selvstændigt medlemskab af IOC

Hondbóltssamband Føroya (HSF), som blev stiftet i 1980, har i dag selvstændig status hos både European Handball Federation (EHF) og International Handball Federation (IHF). Færøerne har siden midten af 1980’erne – desværre indtil videre forgæves – søgt selvstændigt medlemskab af den Internationale Olympiske Komité (IOC), som har afvist medlemskabet til Færøerne af politiske årsager. Samme holdning har IOC til selvstændigt medlemskab for Grønland. På nuværende tidspunkt har tre færøske atleter deltaget ved OL – repræsenterende Danmark – svømmeren Pál Joensen (2012) og de to roere – Katrin Olsen (2012) og Sverri Nielsen (2020). Derudover bør det nævnes, at Jóhan á Plógv Hansen, skiftede til dansk nationalitet og vandt sølvmedalje ved OL 2020 i Tokyo. Færøerne vil formentlig heller ikke optræde som selvstændig nation ved det kommende OL 2028 i Los Angeles.

Færøernes største profiler – også profiler i Bundesligaen og hos GOG

Færøernes pt. største profil på herrelandsholdet er Elias Ellefsen Á Skipagötu, som spiller sin 3. sæson for storklubben THW Kiel. Den 23-årige dynamiske bagspiller, som er blandt de mest scorende og assisterende spillere i Bundesligaen, har været skadet op til EM-slutrunden. Det vil være en meget stor svækkelse af holdet, hvis han ikke bliver kampklar. Også Hákun West Av Teigum, som er holdkammerat med Mathias Gidsel og Lasse Andersson hos mesterholdet Füchse Berlin, er en central nøglespiller for Færøerne. Den 23-årige højre fløj har i denne sæson stor succes i Füchse Berlin, hvor han har afløst legenden Hans Lindberg. Blandt de største profiler bør også nævnes den kun 20-årige Òli Mittún, fætter til Elias og R0i Ellefsen À Skipagötu, og lillebror til Pauli og Jana Mittún, som alle er landsholdspillere. Den talentfulde playmaker, som blev udnævnt til ”Most Valuable Player” ved VM for U21 i 2025, spiller nu for GOG med succes i såvel ligaen som Champions League.

Landsholdsspillere i hele Norden

Herreligaen på Færøerne består af 7 klubber, men flere af de allerbedste spillere vælger allerede som ungdomsspillere at udvikle sig i Danmark. Både Elias Ellefsen Á Skipagötu og Hákun West Av Teigum har således været tilknyttet SHEA i Skanderborg, hvorefter de er fortsat deres karriere i Sverige og Tyskland. De fleste landsholdsspillere er tilknyttet klubber i de bedste eller næstbedste ligaer i Norge, Sverige, Danmark eller på Island. Der er pt. mere end 30 spillere fra Færøerne, som enten er fuldtidsprofessionelle eller kombinerer elitehåndbold med studier eller deltidsarbejde i udlandet. Færøernes internationale succes blandt de mandlige ungdomslandshold har allerede fået mange agenter og flere storklubber i bedste europæiske ligaer til at rette blikket mod talenterne fra ø-riget i Atlanten.

Robusthed og identitet er blandt de vigtigste årsager

 Peter Bredsdorff–Larsen, som siden sommeren 2021 har været cheftræner for A-landsholdet, peger på flere sammenhængende årsager til den unikke talentudvikling i færøsk håndbold. For det første er spillerne særdeles robuste – ikke mindst mentalt. De er opvokset i barsk natur og under til tider ekstreme vejrforhold, som stiller fysiske krav om udholdenhed, mod og styrke. For det andet stiller spillerne, som meget ofte har familiære relationer med hinanden, store krav til sig selv og deres holdkammerater. Spillerne kender således hinanden rigtig godt, både i med- og modgang. Og for det tredje udviser de enkelte landshold stor intensitet og energi – uanset om modstanderen er Danmark, Sverige, Frankrig eller Tyskland, og uanset om holdet er langt foran eller bagud.

 Næste mål er kvalifikation til VM 2027

Fightervilje, mod og intensitet bliver der også brug for Færøerne, både ved det kommende EM og ikke mindst i forhold til kvalifikation til VM 2027, som afholdes i Tyskland. Det er ikke realistisk at Færøerne kvalificerer sig direkte til deres første VM-slutrunde ved EM 2026, men muligheden er der via VM-kvalifikationskampe i marts og maj 2026. Det vil være stort for både ø-rigets spillere, ledere og tilskuere at vise sig frem på de tyske arenaer i Køln, Kiel eller Hannover om et år.

Kilder:

Felt