Australien, som er et af verdens rigeste og mest veludviklede lande, har netop fremlagt en lov i parlamentet, som vil forbyde børn under 16 år at bruge sociale medier. Lovforslaget, som har bred politisk opbakning, skal ramme platforme som f.eks. TikTok, Facebook, Snapchat, Reddit, X og Instagram, der kan stå over for bøder på op til 50 millioner australske dollars, for systematiske fejl i at forhindre børn under 16 år i at oprette konti. En af årsagerne til aldersbegrænsning er, at to tredjedele af 14-17-årige i Australien har set “ekstremt skadeligt indhold online”, blandt andet stofmisbrug, selvmord, selvskade og voldeligt materiale. Herhjemme tegner der sig samme tendens, da en undersøgelse foretaget af analyseinstitutet Epinion viser, at tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år i Danmark har set ubehageligt indhold på nettet og sociale medier. Det australske lovforslag er udformet således, at der ikke vil være nogen undtagelser – heller ikke selvom forældre skulle ønske at give samtykke til, at deres børn må have en tilstedeværelse på sociale medier.
Techgiganternes profilmaksimering er langt foran lovgivning
På nuværende tidspunkt har hverken regering eller Folketing planer om at implementere lovgivning på samme niveau som Australien. Statsminister Mette Frederiksen har flere gange inden for de seneste måneder udtrykt stærk skepsis over både omfanget og indholdet af børns brug af sociale medier. Indtil videre det imidlertid kun blevet til udtalelser som: ”Mens techgiganterne har vokset sig til store, verdensdominerende virksomheder, er de regler og politiske krav, vi stiller ikke fulgt med”. De største trusler for børn og unges (mis)brug af sociale medier skal efter min opfattelse imidlertid findes i det faktum, at to trejdedele af danske børn i 4. klasse har deres telefon som foretrukken fritidsaktivitet efter skole. Hermed er tid alene med skærmen en mere foretrukket aktivitet end at være sammen med kammerater og familien eller at dyrke idræt og andre fritidsaktiviteter.
Overbeskyttelse i den virkelige verden, uden beskyttelse i den virtuelle
Det eksponentielt voksende skærmforbrug blandt børn overalt på kloden – også i Danmark – beskrives og diskuteres på fremragende vis af den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidt i bogen ”Den ængstelige generation”, som udkom tidligere i år. Haidt skelner mellem ”den virkelige verden”, hvor relationer mellem mennesker og sociale interaktioner er karakteriseret ved fire træk, som har været typiske i årtusinder. De er kropslige – det vil sig, at vi kommunikerer via brug af kroppen og vi reagerer på andre kroppe, både bevidst og ubevidst. De er synkrone – det vil sige, at de foregår på samme tid. De involverer primært en-til-en eller en-til-flere kommunikation med kun én interaktion i et givent øjeblik. Og endelig finder de sted indenfor et fællesskab, der har en høj tærskel for ind- og udtræden, så man er stærkt motiverede til at investere i relationer og reparere konflikter, når de opstår. De seneste to årtier er der etableret ”den virtuelle verden”, hvor relationer mellem mennesker og sociale interaktioner har følgende træk. De er kropsløse – det vil sige, at kroppen er ikke ”nødvendig”, kun sprog. Parterne kan også være – og er allerede – kunstige intelligenser (AI’er). De er stærkt asynkrone og foregår via tekstbaserede opslag. De involverer et stort antal en-til-mange beskeder – det vil sige udsendelse til et potentielt enormt publikum. Og endelig finder de sted inden for fællesskaber, som har en lav tærskel for ind- og udtræden, så man kan blokere andre eller blot forlade forlade fælleskabet, når man er utilfreds. Fællesskaberne vil derfor ofte være kortvarige og relationerne ustabile. Haidt dokumenterer gennem biologisk, psykologisk og samfundsvidenskabelig forskning og empiriske undersøgelser at overbeskyttelse i den virkelige verden og underbeskyttelse i den virtuelle verden er de primære årsager til, at børn født efter 1995 er blevet ”den ængstelige generation”. En generation, hvor alt for mange børn og unge er ramt af mistrivsel, selvskade, angst og depression. Og hvor alt for mange børns hverdag er præget af forældre og andre velmenende voksne – lærere, pædagoger og idrætstrænere – som overvåger hvert eneste aspekt af børnenes tid – ”blot” ikke omfanget og indholdet på smartphonen eller iPaden.
Mere fri leg i skole og klub … uden mobiltelefoner
Fysisk leg, udendørs og med andre børn i forskellige aldre, er den mest naturlige og lærerige aktivitet for børn. Leg med en vis grad af fysisk risiko er essentiel, så barnet lærer at passe på sig selv og hinanden. Børn kan kun lære at undgå at blive skadet i situationer, hvor det er muligt at blive skadet. For eksempel ved at klatre i træer, balancere på et stillads eller spille bold med børn, som er hurtigere eller stærkere end dem selv. Det allervigtigste budskab er imidlertid at når forældre, lærere og trænere involverer sig, bliver det som oftest mindre frit, mindre legende og mindre lærerigt end når børn leger frit uden voksne og uden mobiltelefoner. Voksne kan nemlig som regel ikke lade være med at dirigere og beskytte. Idræt kan være en fantastisk arena for børn og unges læring og udvikling, men størstedelen af børn og unges fritid skal foregå i ”den virkelige verden”, som er kropslig, synkron, en-til-en eller en-til-flere og i grupper eller fællesskaber, hvor der en vis omkostning ved at deltage eller forlade og hvor det kræves at man investerer i relationerne. Alternativet bliver en generation, der også som unge og voksne med yderst begrænsede kropslige færdigheder og manglende sociale kompetencer i forhold til relationer og interaktion med andre.
Kilder:
Jonathan Haidt: Den ængstelige generation – Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom. (Svane & Bilgrav, 2024).
“Australia passes world-first law banning under-16s from social media despite safety concerns” (The Guardian, 28.11.2024).
”Børns liv med sociale medier” (Analyse fra Børns Vilkår, maj 2024).
”DR’s dokumentar om skærme er hjerteskærende. Tiden er inde til at hæve aldersgrænsen” (Kronik af Mette Frederiksen og Christel Schaldemose, Politiken, 26.5.2024).
