Jeg genkender straks ansigtet og det gigantiske korpus, da han træder ind i konferencelokalet på Kääriku Sports Center – få kilometer fra grænsen mellem Estland og Rusland. Sidst jeg snakkede med Gerd Kanter var i den olympiske by under OL 2008, hvor jeg få dage forinden på Beijing National Stadium havde oplevet den 29-årige ester vinde olympisk guld i diskoskast med et kast på 68,82 meter foran Malachowski fra Polen (67,82 meter) og Alekna fra Litauen (67,79 meter). Den olympiske guldmedalje i 2008 var et sportsligt højdepunkt for den sympatiske ester, men både før og efter OL 2008 i Beijing vandt Kanter masser af internationale titler og medaljer, hvilket har gjort ham til en legende, både i Estland og i international atletik.
Det moderne Estland – fri af Sovjetunionens jerngreb
Gerd Kanter blev født den 6. maj 1979 i Tallinn – Estlands hovedstad. Sådan var det ikke i slutningen af 1970’erne, hvor Estland var annekteret af Sovjetunionen – i lighed med blandt andet de to øvrige baltiske lande – Letland og Litauen – Ukraine, Moldova og Georgien. Disse lande blev i mere end fem årtier (1945-1991) holdt i et jerngreb af censur, nepotisme og krænkelse af menneskerettigheder af det kommunistiske Rusland. Det var først med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 at Estland opnåede status som selvstændig nation. Gerd var altså 12 år, da undertrykkelse, frygt og fattigdom blev afløst af drømme, håb og optimisme for Gerds forældre, bedsteforældre, søskende og kammerater. Ytringsfrihed og demokrati blev sat på dagsordenen og den materielle velstand for den estiske befolkning udviklede sig på rekordtid. Jeg besøgte Estland i slutningen af 1990’erne og kunne for få uger siden konstatere at fremskridtene i de seneste tre årtier har været meget imponerende. Estlands velstandsniveau i form af BNP pr. indbygger er i dag væsentlig højere end nationer som Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Ungarn og Polen. Og Tallinn ligner nu enhver anden hovedstad i Europa med en stærk infrastruktur, stort udbud af forretninger og varer, alsidige kulturtilbud og flotte sportsfaciliteter. Gerd Kanter er da heller ikke i tvivl om den primære årsag til Estlands flotte udvikling er medlemskabet af såvel EU som NATO i 2004, som har skabt både en flot materiel udvikling og ikke mindst militær sikkerhed. ”Vi har altid været en del af Europa og aldrig en del af Rusland” – så klart udtrykker Kanter sig under vores samtaler.
Basketball-spilleren som blev verdens bedste diskoskaster
Gerd fortæller mig at han var 17 år før han begyndte at dyrke atletik. ”Jeg har altid godt kunne lide at konkurrence, men det var basketball som jeg elskede i skolen og i klubben efter skoletid. På grund af min højde og fysik passede basketball godt til mig, men på et tidspunkt syntes min far at jeg skal prøve at kaste – enten med kugle, diskos eller hammer. På det tidspunkt boede vi i Vana-Vigala, men i 1998 flyttede jeg til Tallinn, blandt for at studere økonomi og business på universitetet. I starten dyrkede jeg mest atletik for sjov, men Raul Rebane – en af mine gode venner – foreslog at jeg skulle indlede et samarbejde med den islandske træner – Vesteinn Hafsteinsson. Det blev startskuddet på min internationale karriere”. Det lykkes Gerd at kvalificere sig til OL 2004 i Athen, hvor det blev til en beskeden 20. plads (60,05 meter). Det internationale gennembrud kom året efter med VM-sølv og flere kast over 70 meter. I de efterfølgende år fulgte en stribe af internationale medaljer: VM-guld (2007). VM-sølv (2011) og VM-bronze (2009 og 2013), 3 x EM-sølv (2006, 2012 og 2014) samt OL-bronze i London (2012). Kanter var også blandt medaljekandidater ved OL 2016 i Rio, hvor det blev til en 5. plads (65,10 meter). Gerd Kanters personlige rekord er 73,38 meter, hvilket kun at overgået af tre kastere i verden: Mykolas Alekna (74,35 – 2024), Jürgen Schult (74,08 – 1986) og Virgilijus Alekna (73,88 – 2000). Kanters sidste sæson på internationalt topplan var i 2018. Det var tid for legenden på 196 centimeter og 125 kilo at prioritere hustruen Liinanga og deres søn Kristjani.
Børn og unge bevæger sig simpelthen for lidt – også i Estland
Under vores samtaler på Kääriku Sports Center tilbyder Gerd mig at køre med ham tilbage til Tallinn i stedet for at tage med toget. På turen, som varer lidt mere end tre timer, fortæller Gerd mig om hans liv efter karrieren som international topatlet. ”Jeg synes at atleter bør være mere synlige og markante i forhold til idrætspolitik, både på nationalt og internationalt niveau. Derfor valgte jeg at opstille til EOC’s atletkomité i 2017, hvor jeg blev valgt som formand. En opgave, som jeg blev genvalgt til i perioden 2020-2024. Valget betød også at jeg blev medlem af IOC’s atletkomité. Det har været meget lærerigt for mig og jeg har opbygget et stærkt og mangfoldigt netværk blandt atleter fra hele verden. Jeg synes at det er helt rigtigt at man kun kan være medlem i sådanne komitéer i 8 år”, fortæller Gerd Kanter. På turen snakker vi også om børn og unges fysiske og motoriske færdigheder, som Gerd er bekymret for. ”Jeg tror at sundhedsvæsenet her i Estland bliver voldsomt udfordret i fremtiden. Børn og unge bevæger sig simpelthen for lidt og de leger sjældent udendørs. Jeg er i dag direktør for Tallinns største sportsklub ”Spordiklubi Nord”, hvor vi tilbyder en række forskellige sportsgrene – gymnastik, atletik, svømning, basketball og kampsport. Mange børn – ofte stærkt opfordret af deres forældre – foretrækker fodbold, men jeg synes at børn skal prøve forskellige sportsgrene. Er det også sådan i Danmark – Michael – at børnene bruger alt for meget tid med mobiltelefonen og iPaden – i stedet for at lege udendørs og dyrke holdsport sammen med deres kammerater?” Jeg må desværre bekræfte overfor Gerd at tendenserne er præcis de samme i Danmark.
Hils ”rodehovedet” og ”på gensyn – min ven”
På turen vil der også tid til at høre om Gerd Kanters oplevelser og anekdoter fra Aarhus, hvor han blandt andet trænede sammen med Joachim B. Olsen. Jeg fortæller at Joachim i en periode har været valgt til Folketinget og at han i dag er journalist på en af landets største dagblade. Joachims karriere indenfor politik og journalistik overrasker og glæder Gerd. ”Joachim var lidt af et rodehoved, men rigtig sjov at være sammen med. Jeg tror at hans kæreste – Karen – havde styr på mange af de mere praktiske ting”, fortæller Gerd og griner. ”Du må endelig hilse Joachim, hvis du ser ham –naturligvis også Karen. Og så er du meget velkommen til at besøge min sportsklub i Tallinn på dit næste besøg her i Estland”, slutter Gerd inden vi siger ”på gensyn – min ven”.
Kilde:
Gerd Kanter & Raul Rebane: ”Everything is possible. 15 steps which helped an average small town boy become an Olympian champion” (Menu, 2009).
