Fodbold er med mere end 40.000 kontraktspillere fordelt på 900 professionelle klubber den mest dominerede sportsgren i Europa, såvel økonomisk som mediemæssigt. Det anslås at topklubber som Real Madrid, Bayern München og Manchester City har årlige omsætninger på 5-6 mia. kr. og at fodbold i dag udgør mere end 80 % af den totale økonomisk omsætning i europæisk sport. Fodboldklubber med ambitioner om europæisk succes er styret af ekstreme kapitalinteresser, hvor et af de vigtigste midler er rekruttering og udvikling af talenter. Det europæiske fodboldforbunds (UEFA) regel om at en del spillere i en klub skal være homegrown, dvs. spillet mindst tre år i klubben inden de fylder 21 år, betyder at ungdomsspillere under 18 år er blevet særdeles attraktive. Konsekvensen er at klubberne indgår kontrakter med stadig flere ungdomsspillere under 18 år – især fra Afrika og Sydamerika– til stadig større pengebeløb. De seneste årtiers eksplosive udvikling har også haft stor afsmittende virkning på dansk fodbold. Unge talenter fra danske superligaklubber sælges til udenlandske topklubber på enorme transfers, som f.eks. 19-årige Conrad Harder fra FC Nordsjælland som i efteråret 2024 blev solgt til den portugisiske storklub Sporting CP for 22 mio. euro (165 mio. kr.). Det er i lyset af denne udvikling at de største talenters (u)mulige valg mellem fodbold og uddannelse skal anskues.
Dual Career for de største fodboldtalenter – en urealistisk vision?
Både i Danmark og Europa har der i de seneste 15 år været fokus på dual career, dvs. unge sportstalenters mulighed for at kombinere et hverdagsliv med både eliteidræt og uddannelse. Både Team Danmark, elitekommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner har selvstændigt og i samarbejde italesat visioner, udviklet konkrete programmer og koordineret indsatser til glæde og gavn for mange talenter i dansk eliteidræt, men med yderst begrænset effekt i fodbold. Det skyldes flere sammenfaldende forhold.
Forblindende økonomier
Unge fodboldtalenter i Danmark oplever konfliktende interesser mellem uddannelse og sport, hvor økonomiske incitamenter ofte skubber dem væk fra uddannelse. Mange drenge drømmer om en guldrandet kontrakt og fristes til at satse enstreget på fodboldkarrieren. Her adskiller fodbold sig fra alle andre sportsgrene på grund af voldsomt store økonomier og enorm mediebevågenhed.
Studier viser, at unge talenter opfatter forpligtelser på en ungdomsuddannelse med større og større krav til lektier, studieture og eksaminer som en tung byrde, der kolliderer med drømmen om en professionel fodboldkarriere. Studierne viser også at de professionelle klubber stiller større og større krav til talenternes morgen- og eftermiddagstræning, træningslejre, kampe, kost, restitution og meget andet. Der er altså betydelig risiko for at de to verdener bliver modpoler, som hiver i talenterne fra hver deres side.
Klubbernes fokus på fuld dedikation og engagement til fodbolden skaber konkurrencemiljøer, hvor uddannelsesmæssige ambitioner nedprioriteres, selvom klubberne officielt og udadtil støtter talenternes uddannelse. Klubbernes fleksible løsninger prioriterer ofte fodbold over uddannelse, hvilket kan føre til dårlige eksamensresultater og mistrivsel blandt talenterne. Og for langt størsteparten af dem også på længere sigt en bristet drøm om en professionel kontrakt.
At tone rent flag
Idealet om helhedsorienteret dual career og det herskende uddannelsesimperativ om at uddannelse er godt og mere uddannelse bedre endnu, harmonerer således meget dårligt med rammerne og vilkår for unge talenter i professionelle fodboldklubber, både nationalt og internationalt. Der er desværre i dag mange unge fodboldspillere med en halvbagt ungdomsuddannelse, der udover et forringet læringsudbytte kun giver adgang til et fåtal af videregående uddannelser.
Men måske er det slet ikke så slemt at lade de største 16-18-årige talenter satse énstrenget på fodbolden og være ”fritaget” fra uddannelse i 2-3 år. Uddannelsesmæssige forsinkelser er næppe et stort problem – det svarer egentlig bare til sabbatår, som mange unge alligevel tager i et langt uddannelsesforløb. Det er naturligvis vigtigt med klare rammer og aftaler mellem talentet, klubben og forældrene om en helhjertet, enstrenget satsning på fodbold for en periode.
Efter vores opfattelse kan eliteidræt – også fodbold – give unge redskaber og kompetencer, som rækker langt ud over sporten, både personligt og professionelt. Og i det store billede betyder nogle års forsinkelse meget lidt sammenlignet med den personlige udvikling, eliteidrætten giver.
Netop derfor er tiden inde til at klubberne i stedet vedkender sig at køb og salg af de største talenter er styrende for klubbens handlinger og at en ungdomsuddannelse er et (alt for) forstyrrende element i forhold til en optimal personlig udvikling som professionel fodboldspiller. Det vil være langt mere troværdigt af klubberne og meningsfyldt for de største talenter at bruge tid og kræfter på uddannelse, når deres potentiale er afprøvet eller en professionel fodboldkarriere er afsluttet. Så til professionelle fodboldklubber – ton nu rent flag.
Kilder:
Kristian Raun Thomsen: “Fostering Dual Career Development in Danish Male Elite Football: Considerations on the Navigation of School ad Elite Sport Values” (The International Journal of Sport and Society” (Volume 15, Issue 4, 12/23/2024 – https://cgscholar.com/bookstore/works/fostering-dual-career-development-in-danish-male-elite-football)
Olesen, Jesper Stilling, and Martin Treumer Gregersen. 2023. “Exploring How Education and Sport Are Brought Together in Two Different Dual Career Programs for Danish Soccer Players: Effects for the Player’s Current and Future Life.” Soccer & Society 24: 223–234. https://doi.org/10.1080/14660970.2022.2061469
Storm, Louise K., Kristoffer Henriksen, Natalia B. Stambulova, et al. 2021. “Ten Essential Features of European Dual Career Development Environments: A Multiple Case Study.” Psychology of Sport and Exercise 54: 101918 https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2021.101918
Bloggen er udarbejdet i samarbejde med Kristian Raun Thomsen, studielektor på Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
