Næste onsdag er der åbningsceremoni ved ”Paris 2024 Paralympic Games”, hvor ikoniske arenaer – Stade de France, Roland-Garros, Bercy Arena, Versailles slottet, Grand Palais, Invalides og Eiffeltårnet – er scenerne for 4.400 para-atleter, som i løbet af 12 dage skal konkurrere i 22 forskellige sportsgrene. Der skal uddeles i alt 549 medaljesæt – fra et enkelt medaljesæt i kørestolsrugby, hvor Danmark er kvalificeret, til hele 164 medaljesæt i atletik.
Alle fire nordiske nationer – Sverige, Norge, Finland og Danmark – har deltaget i de paralympiske lege fra slutningen af 1960’erne og igennem 1970’erne og 1980’erne var de nordiske nationer som oftest placeret blandt de 25 bedste i nationskonkurrencen. F.eks. vandt Sverige hele 160 medaljer ved Paralympiske Lege i 1984 og opnåede herved en 4. plads i nationskonkurrencen, hvor Danmark og Norge blev nr. 10 og nr. 11 med henholdsvis 90 og 59 medaljer. Det bør dog nævnes at der deltog paratleter og hold fra 55 nationer i 1984, men antallet af nationer ved det det kommende PL i Paris vil være på 182 fra alle fem kontinenter.
De nordiske lande er blevet overhalet
De seneste tiår er de nordiske lande blevet overhalet af et stort antal nationer i international parasport, hvilket har mange årsager. Den væsentligste årsag er at mange nationer – ofte med langt større befolkningstal end de nordiske lande – har investeret store økonomiske ressourcer i parasport, især med henblik på at opnå topresultater ved internationale mesterskaber. De seneste tre paralympiske lege har været domineret af stærke sportsnationer som Kina, Storbritannien, USA, Rusland, Ukraine, Holland og Australien, mens de nordiske lande typisk har været placeret som nr. 30-50 i nationskonkurrencen. Der er meget som tyder på at de stærkeste sportsnationer i de seneste tiår har investeret relativt mere i parasport end de nordiske nationer. Både Sverige (0,6 %), Norge (0,4 %) og Danmarks andel (0,4 %) af det totale antal medaljer ved de seneste tre paralympiske lege har nemlig været markant mindre end disse tre nationers medaljeandel ved de olympiske lege i samme periode (Sverige: 0,9 % – Norge: 0,5 % – Danmark: 1,2 %).
Sverige – flest PL-medaljer og relativt få sportsgrene
Sverige har historisk været den bedste nordiske nation, hvilket også har været tilfældet ved de seneste tre paralympiske lege: London 2012 med 12 medaljer (4-4-4), Rio 2016 med 10 medaljer (1-4-5) og Tokyo 2020 med 8 medaljer (1-5-2). Medaljerne er primært vundet i bordtennis, svømning, skydning, dressurridning og cykling. Sverige har som oftest været repræsenteret i mange sportsgrene, hvilket ikke er tilfældet i Paris, hvor svenske atleter og hold er kvalificeret i 7 sportsgrene. Til sammenligning kan det nævnes at Sverige var repræsenteret i 12 sportsgrene ved PL 2012, 15 sportsgrene i 2016 og 11 sportsgrene i 2020. Blandt de største medaljekandidater i Paris er efter min opfattelse cykelrytterne Anna Beck og Louise Jannering, som begge vandt medalje i Tokyo. Derudover må dressurrytteren Louise Etzner Jakobsson, judokæmperen Nicolina Pernheim Goodrich og flere af bordtennisspillere tilskrives gode medaljechancer.
Norge – Skarstein som største medaljekandidat
Norge har ved de seneste tre paralympiske lege især opnået topresultater i svømning, ridning og roning. Norske atleter vandt 8 medaljer (3-2-3) ved både London 2012 og Rio 2016, mens det lidt skuffende kun blev til 4 medaljer (2-0-2) i Tokyo. Norge er ved PL 2024 repræsenteret af para-atleter og hold i 7 sportsgrene, hvor roeren Birgit Skarstein efter min opfattelse er den største medaljekandidat. Den 35-årige Skarstein er også en særdeles dygtig langrendsløber og hun er tillige medlem af IPC’s atlet-komité. Norge har også medaljekandidater i dressurridning, selvom Ann Cathrin Lübbe med 8 medaljer (3-3-2) ved de seneste 5 paralympiske lege ikke er en del af den norske PL-trup. Jeg tror også at 100-meter løberen Salum Ageze Kashafali, som vandt guld i Tokyo og bordtennisspilleren Aida Dahlen, der vandt bronze i Tokyo, er stærke medaljekandidater for Norge.
Finland – imponerende resultater i atletik
Finland har historisk stolte traditioner i atletik, hvilket også er tilfældet indenfor parasport. Finske atleter har vundet i alt 28 medaljer ved de seneste 5 paralympiske lege, heraf ikke mindre end imponerende 21 medaljer i atletik. Især Leo-Pekka Tähti med 5 guld-, 1 sølv- og 1 bronzemedalje i sprint ved de seneste 5 paralympiske lege og spydkasteren Marjaanna Heikkinen med 1 sølv- og 2 bronzemedaljer ved de seneste 3 paralympiske er gået forrest, hvilket formentlig også vil være tilfældet i Paris. Finland er kvalificeret til PL 2024 i 6 sportsgrene, hvilket er markant færre end Rio (11) og Tokyo (7).
Danmark – gode medaljechancer for rutinerede paratleter
Danmark har ved de seneste tre paralympiske lege især opnået topresultater i atletik, dressurridning, bordtennis og taekwondo, hvor antallet af medaljer har været 5 (1-0-4) i London 2012, 7 (1-2-4) i Rio 2016 og senest 5 (3-1-1) i Tokyo. De største danske medaljekandidater i Paris er alle paratleter, som vandt medalje i Tokyo: Taekwondokæmperen Lisa Kjær, Daniel Wagner – som har vundet i alt 4 medaljer i længdespring og 100 meter løb – dressurrytteren Tobias Thorning Jørgensen og bordtennisspilleren Peter Rosenmeier. Rosenmeier skal deltage i de paralympiske lege for 6. gang i træk – og hver gang med medalje som resultat. Den 40-årige sympatiske nordjyde har været en fantastisk repræsentant for dansk eliteidræt igennem to årtier. Danmark er repræsenteret af para-atleter og hold i 9 sportsgrene i Paris, hvilket er flere end såvel London (8), Rio (6) som Tokyo (7).
Behov for mere visionær målsætning
Parasport – både elitesport og idræt for mennesker med forskellige typer af handicap – er igennem de seneste årtier blevet mere og mere udbredt overalt på klodens fem kontinenter. I dag er der ikke stor forskel på nationer, som dominerer på medaljeskamlerne ved Olympiske Lege og Paralympiske Lege. Af den årsag må det forventes at de enkelte nordiske lande vinder mellem 5-10 medaljer, formentlig med Sverige som den mest vindende nation i Norden. En fremtidig målsætning for de nordiske landes resultater ved de kommende paralympiske lege i 2028 og fremefter kunne være at para-atleter og hold er kvalificeret i samme andel af sportsgrene og vinder samme – eller måske endda større – andel af medaljer end den enkelte nations atleter og hold ved de olympiske lege.
Efterskrift – 10. september 2024
”Paris 2024 Paralympic Games” blev en stor sportslig succes for både Danmark og Norge, mens Sverige oplevede et markant fald i antallet af PL-medaljer og placering på IPC’s nationsranking i forhold til Tokyo 2020. Endelig vandt Finland 4 medaljer (0-1-3), hvilket er på samme niveau som de finske resultater ved de seneste tre PL.
Danmark vandt i alt 10 medaljer (2-3-5), hvilket gav en placering som nr. 38 på IPC’s officielle nationsranking. De 10 medaljer til danske atleter og hold blev vundet i 7 forskellige sportsgrene – det bedste danske PL-resultat siden Athen 2004. Både Daniel Wagner (længdespring og 100 meter) og Emma Lund (cykling – linjeløb og enkeltstart) vandt 2 medaljer, ligesom Lisa Kjær (taekwondo) og Peter Rosenmeier (bordtennis) også vandt bronzemedaljer. Blandt de største danske overraskelser var svømmeren Alexander Hillhouse (100 meter butterfly), dressurrytteren Katrine Kristensen (sølv), riffelskytten Martin Black Jørgensen og længdespringeren Bjørk Nørremark. Det var især særdeles positivt at flere af de danske medaljevindere var PL-debutanter, hvilket lover godt for “Los Angeles 2028 Paralympics”.
Norge vandt i alt 7 medaljer i 5 sportsgrene (nr. 54), hvilket – ligesom Danmark – er markant bedre end Tokyo 2020, hvor det blev 4 medaljer (2-0-2). Såvel roeren Birgit Skarstein (sølv), 100-meter løberen Salum Ageze Kashafali (sølv) og bordtennisspilleren Aida Husic Dahlen (sølv) levede helt på til forventningerne som medaljefavoritter. Suppleret af badmintonspilleren Helle Sofie Sagøy (bronze), svømmeren Fredrik Solberg (bronze – 50 meter fri), damedoublen Aida Husic Dahl og Merethe Tveiten (bordtennis – bronze) og ikke mindst PL-guldvinderen Tommy Urhaug bekræftede Norges positionen som en af verdens bedste sportsnationer.
Sveriges para-atleter og hold formåede ikke at bevare positionen som Nordens bedste og en placering som nr. 72 i IPC’s nationsranking må anses som meget skuffende. De tre medaljer til Sverige blev vundet af medaljekandidaterne cykelrytteren Anna Beck (bronze – enkeltstart), judokæmperen Nicolina Pernheim Goodrich (bronze), mens riffelskytten Anna Benson leverede den største positive præstation i form af en flot sølvmedalje. Der bør også nævnes at de svenske bordtennisspillere kvalificerede sig til hele seks kvartfinaler uden at det lykkes at nogen af kvartfinalisterne at spille sig i semifinalerne og hermed sikret mindst bronzemedalje.
”Paris 2024 Paralympic Games” viste rigtig god kvalitet og meget hård konkurrence, også af atleter og hold fra nationer, som ikke tidligere har været med i kampen om medaljer. Kina (220 medaljer), Storbritannien (124 medaljer) og USA (105 medaljer) blev ikke overraskende mest vindende nationer, ligesom nationer som Brasilien (89 medaljer), Ukraine (82 medaljer), Australien (63 medaljer) og Holland (56 medaljer) overraskede meget positivt. Den større bredde og kvalitet i international parasport kom også til udtryk ved at 85 nationer ud af 170 deltagende nationer – altså 50 procent – vandt mindst én medalje i Paris.
Kilder:
Paris 2024 Paralympic Games – https://www.paralympic.org/paris-2024
Sverige Paralympiska Kommitté – https://www.paralympics.se/
Team Norway – https://www.teamnor.no/
Finnish Paralympic Committee – https://www.paralympia.fi/in-english
Parasport Danmark – https://parasport.dk/aktiviteter/elite-events/de-paralympiske-lege/
Rasmus K. Storm, Troels Kollerup Jensen and Klaus Nielsen: Swedish elite sports. External evaluation. (Danish Institute for Sports Studies, 2024).
Jens Boe Nielsen: De Paralympiske Lege – set med danske øjne. (Syddansk Universitetsforlag, 2021).
