Staten og kommercielle virksomheders investering i eliteidræt har stor betydning for sportslig succes ved internationale mesterskaber. Af den årsag var det særdeles glædeligt at Salling Fondene i slutningen af 2023 valgte at donere 60 mio. kr. til Team Danmark i perioden 2025-2028, mens Kirkbi, der er ejet af Lego-familien Kirk Kristiansen, kort før OL 2024 støttede med samme beløb i perioden. Og for få dages siden meddelte Regeringen at Team Danmark via Finanslov 2025 får i alt 35 mio. kr. ekstra i 2027 og 2028 til støtte af danske atleter frem mod OL 2028 i Los Angeles. Dansk eliteidræt går således økonomisk væsentlig styrket ind i en ny olympiade, hvor der ifølge Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-2028 ” … er en klar tendens til stagnation i Danmarks konkurrenceniveau, samtidig med at mange andre lande investerer betydelige midler i eliteidræt og vinder flere og flere medaljer”. Stagnationen kom også til udtryk ved OL 2024, hvor 9 medaljer var mindre end både Rio 2016, hvor det blev til 15 og ved legene i Tokyo 2020, hvor danske atleter og hold hev 11 medaljer hjem. Det var dog efter min opfattelse langt mere bekymrende, at Danmarks top-8 placeringspoint på 103 i Paris var markant mindre end de seneste 3 Olympiske Lege (148 point i London 2012, 135 point i Rio 2016 og 135 point i Tokyo 2020). Top-8 placeringspoint er nemlig den bedste indikator i forhold til hvor mange atleter og hold samt hvilke sportsgrene, som er med i ”kampen om medaljer”. Det har derfor min fulde forståelse og opbakning, at man nu ændrer på den økonomiske støtte og fordeling af penge til atleter og forbund. Ændringen kommer dog med visse betænkeligheder.
OL 2024: Ulogisk sammenhæng mellem ressourcer og resultater
De olympiske lege er for hovedparten af forbund, som indgår samarbejdsaftaler med Team Danmark, den ”afsluttende eksamen” i den 4-årige samarbejdsperiode. Økonomiske ressourcer og ekspertydelser er i meget vid udstrækning fokuseret på at opnå tilfredsstillende OL-resultater, hvilket langt fra lykkes for alle i Paris. Den største overraskelse var efter min mening at mange af de sportsgrene, som igennem de seneste 3 år er tildelt flest økonomiske ressourcer – bl.a. roning, sejlsport, cykling, svømning, atletik og kajak – ikke levede op til resultatmålene. Det gjorde til gengæld sportsgrene som håndbold, badminton, ridning, brydning og bordtennis samt parasport ved de Paralympiske Lege. Lige så overraskende var det at den 20-årige taekwondo-kæmper Edi Hrnic fra Rødovre Taekwondo Klub vandt OL-bronze uden at Dansk Taekwondo Forbund har haft en samarbejdsaftale med Team Danmark i perioden frem imod OL.
Team Danmarks nye strategi har kvaliteter
Danmark er et af meget få lande i verden, hvor eliteidræt er forankret i lovgivning. Lov om eliteidræt fastslår at Team Danmarks primære opgave er at udvikle danske eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Den offentlig selvejende institution skal i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, DIF’s specialforbund, og andre relevante samarbejdspartnere iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger indenfor 12 specifikke indsatsområder. Det fremgår også af Lov om eliteidræt at det er Team Danmark opgave ” … at fokusere og prioritere indsatsområderne ud fra et støttekoncept, som beskriver hvad og hvem som kan opnå direkte og/eller indirekte støtte”. Team Danmarks støttekoncept, som omfatter en 4-årig periode, beskriver således kriterier for samarbejdet mellem de enkelte forbund og Team Danmark. ”Strategi og støttekoncept 2025-2028”, som netop er blevet vedtaget af institutionens bestyrelse og offentliggjort, indeholder meget kvalitet og fortjener ros. Konceptet er ikke blot en ”kopi” af tidligere udgaver, men indeholder både gode visioner og nye konkrete initiativer. Jeg er især begejstret for to klare og entydige udmeldinger. For det første fremhæves det at ” … der er behov for at øge kvaliteten og indsatserne i dansk eliteidræt. Derfor skærper Team Danmark fokus og prioriteringer”. For det andet hviler de fremadrettede strategiske prioriteringer på en stærk omverdensanalyse. Dansk eliteidræt skal efter min opfattelse altid videreudvikles ud fra et komparativt, internationalt perspektiv. Udsyn til og vidensdeling med nationer som Norge, Holland, Irland og New Zealand er meget vigtig, såvel i forhold til økonomi og rammevilkår for atleter som ekspertydelser, elitetrænerkompetencer, teknologi og data samt talentudvikling.
Uklar rolle- og ansvarsfordeling om talentudvikling
Team Danmark er i henhold til Lov om eliteidræt forpligtet til ” … at varetage talentrekruttering og -udvikling”. Og især revision af loven i 2004 tildelte Team Danmark gennem samarbejdsaftaler med kommuner og vidensformidling i form af Aldersrelateret Trænings-Koncept (ATK) en meget afgørende rolle i de enkelte forbunds talentarbejde. Kvaliteten af talentudvikling i dansk idræt er i de seneste årtier blevet væsentligt styrket, men efter min opfattelse er der behov for et nyt paradigme på dette indsatsområde. Der er gode intentioner i det nye støttekoncept i forhold til at styrke talenters transition fra U- til A-landshold gennem ” … at etablere et talent-til-elite transitionsprogram med sportslig, uddannelsesmæssig og individuel rådgivning til udvalgte transitionstalenter” og ” … at støtte forbund, trænere, elitekommuner og uddannelsespartnere til at styrke talent-til-elite transition”. Men rolle- og ansvarsfordelingen mellem de mange aktører i forhold til ressourcer (økonomi og tid) er alt for diffus og uklar i strategien. Af den årsag er der betydelig ”risici” for at Team Danmark i de kommende år bruger (alt) for mange økonomiske ressourcer på talentudvikling, idet det primære ansvar for talentrekruttering og -udvikling fremover efter min opfattelse bør ligge hos de enkelte forbund i samarbejde med DIF og elitekommunerne.
Har Team Danmark modet radikale ændringer
Der venter Team Danmarks administration en meget svær opgave i de kommende uger og måneder, hvor rækken af dialogmøder med de enkelte forbund finder sted. Det bliver relativt nemt at indplacere de enkelte forbund i tre kategorier: Verdensklasseforbund, Eliteforbund og Innovationsstøttede forbund ud fra en række objektive kriterier. Langt sværere bliver det, når Team Danmark skal fastsætte niveauet for økonomisk støtte, hvor både opnående resultater ved internationale mesterskaber, herunder OL, i perioden 2022-2024 og ikke mindst medalje- og top-8 potentialer i såvel 2025-2028 som 2029-2032 bringes i spil. De enkelte forbund i dansk eliteidræt er meget forskellige, også i forhold til sammensætning af omkostninger. Af den årsag er der også særdeles vanskeligt at sammenligne Team Danmarks støtteniveau – både i forhold til økonomi og indirekte støtte i form af udstyr, materiale, træningsfaciliteter, ekspertydelser og meget andet – til de enkelte forbund. Det mest spændende ved de kommende dialogmøder og ved bestyrelsens beslutninger inden 1. januar 2025 bliver efter min opfattelse om de enkelte forbunds støtte videreføres med mindre justeringer på 5-10 % eller om Team Danmark efter faglige analyser og vurderinger har evne og mod til at beslutte radikale ændringer på 20-60 % – såvel i den positive som negative retning – i perioden 2025-2028.
Kilde: ”Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-2028” – https://www.teamdanmark.dk/om-os/stoettekoncept
