ASA, Dalgas Avenue og Frederiksbjerg

Frederiksbjerg i Aarhus C. har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Årsagerne er mangfoldige; For snart syv årtier siden mødte jeg denne verden i Montanagade 55, st.tv. – dengang i 1950’erne et fattigt arbejderkvarter med toværelseslejligheder opvarmet med petroleum eller koks og med toilet i baggården. For syv år siden vendte jeg ”hjem til Aarhus” efter 38 år på ”udebane”. Jeg flyttede ind på Joh. Baunes Plads 6, hvor femværelseslejligheder med samtalekøkkener, designermøbler, vinskabe og digitale ipads er ”uundværlige” for mit og mine naboers hverdagsliv. Derudover byder Frederiksbjerg på madmarked på Ingerslev Boulevard hver onsdag og lørdag året rundt, masser af caféer og restauranter i Jægergårdsgade samt gode specialbutikker i MP Bruuns Gade og på Skt. Pauls Kirkeplads.

Dalgas Avenue – det eneste fodboldanlæg inden for Ringgaden

Landsudstillingen i 1909 blev meget afgørende for udviklingen af Aarhus. I starten af sidste århundrede boede der kun 80.000 indbyggere i Aarhus Kommune, mens tallet i dag er mere end 370.000. Befolkningstallet i Aarhus er således historisk set vokset langt hurtigere end i Danmark som helhed, hvilket især kan tilskrives jernbanen og havnens udvikling samt byens beliggende med skov og strand ”lige udenfor døren”. Den første fodboldturnering i Aarhus blev afholdt i 1902 på eksercerpladsen på Galgebakken, men efter Landsudstillingen besluttede Aarhus Byråd at etablere boldspilbaner på et større areal ved Dalgas Avenue. Og relativ hurtigt fik både Aarhus Gymnastik Forening (AGF – stiftet i 1880 og med fodbold fra 1902) og Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (AIA – stiftet 1918) egne baner og klubhuse på Dalgas Avenue. Fodbolden i Danmark var i større byer som Aarhus klassebestemt. Der blev oprettet ”arbejderklubber”, som var utilfredse med forholdene i ”borgerlige klubber” som f.eks. AGF, hvor især formænd og bestyrelsesmedlemmer var rekrutteret af byens største erhvervsvirksomheder. Både AIA, Idrætsklubben Skovbakken (stiftet 1927), Fuglebakken (stiftet 1938) og Aarhus Fremad (stiftet 1947) blev etableret som arbejderklubber med ”de hviie” fra Fredensvang som ”arvefjenden”. Det samme gjaldt Idrætsforeningen Arbejdersport Aarhus – i daglig tale ASA – som blev stiftet den 22. april 1933.

ASA – ”Vi favner alle medlemmer og understøtter talenterne i et sjovt og tillidsfuldt fodboldmiljø”

ASA blev stiftet i mellemkrigstiden som led i Socialdemokratiets erklærede mål om afskaffelsen af borgerskabets patent på idræt. En af klubbens første bestyrelsesformænd var Orla Hyllested (1912-2000), som også var borgmester i Aarhus Kommune fra 1971 til 1981. ASA har igennem næsten 100 år været et stærkt kulturelt og socialt mødested for Aarhus midtbys børn, unge og seniorer. Og især har mange studerende, som tilflyttere til Aarhus fra hele landet, haft gavn og glæde af ASA’s sociale klubmiljø. Klubbens fodboldafdeling tæller i dag mere end 900 medlemmer, fordelt på 50 hold.  ASA’s kerneværdier er et forpligtende fællesskab med tid og plads til alle medlemmer. Disse værdier er blandt andet synliggjort gennem projektet ”FC Demens”, som er blandt klubbens sociale aktiviteter. Med økonomisk støtte fra Sygeforsikringen “Danmark”, Tryg-Fonden og Socialstyrelsen tilbyder klubben mennesker, som er ramt af demens, et skræddersyet tilbud om fodboldaktiviteter. Forskning har dokumenteret at fysisk aktivitet kan afbøde og lindre negative effekter af sygdomsudviklingen hos mennesker med demens. Og især kan et socialt fællesskab modvirke ensomhed samt styrke livskvalitet og identitetsfølelse, som ellers kan være truet af sygdommen.

ASA’s liga-hold er uden hjemmebane i Aarhus Kommune

Jeg er især imponeret over antallet af pige- og kvindelige spillere i ASA – lige fra U8 til klubbens bedste hold, som netop er rykket op i A-ligaen blandt Danmarks 10 bedste klubber. ASA’s amatører, som betaler kontingent, møder nu heltids- og deltidsprofessionelle spillere fra topklubber som FCK, Brøndby, FCM, FCN, OB og AGF. Oprykning til A-ligaen har betydet at ASA er blevet mødt af en række urealistiske og økonomisk dyre hjemmebanekrav fra Dansk Boldspil-Union (DBU), blandt andet 500 overdækkede siddepladser og mindst 1000 lux i lysmasterne. Disse krav kan ASA ikke opfylde på Dalgas Avenue, ligesom Aarhus Kommune ikke har kunnet anvise en alternativ bane i kommunen, hverken på det midlertidige stillads-stadion i Vejlby eller på Riisvangen. Konsekvensen er at ASA i sæson 2026/2027 spiller sine hjemmekampe på XL Park i Vorup – mere end 50 kilometer fra Frederiksbjerg. Denne sag er efter min opfattelse yderst pinlig, både for DBU og Aarhus Kommune. DBU bør dispensere sådanne krav overfor amatørklubber som ASA og Aarhus Kommune bør dække samtlige ekstraudgifter, som ASA har i forbindelse med at spille ”hjemmekampe” i Randers. På trods af disse urimeligheder vandt ASA den første ”hjemmekamp” i den nye sæson mod lokalrivalerne fra AGF med 3-1. På lørdag venter der ASA’s kvinder en meget svær udekamp mod de forsvarende danske mestre fra HB Køge.

Skal økonomisk kapital styre fremfor sportslige resultater?

Også klubbens bedste seniorhold for herrer har opnået stor fremgang i de seneste sæsoner. På lørdag eftermiddag spiller klubben for første gang nogensinde en divisionskamp på Dalgas Avenue, når en anden oprykker – Ringsted – kommer på besøg. ASA er nu én blandt fire aarhusianske divisionsklubber: AGF i Superligaen, Aarhus Fremad (1. division), VSK og Brabrand (2. division) og ASA i 3. division.

Dansk fodbold er igennem det seneste tiår blevet mere og mere kommerciel. DBU’s økonomiske krav til licensklubber, både for ungdom og senior, skaber frustration og afmagt i amatørklubber som ASA. Og udviklingen er efter min opfattelse en alvorlig trussel om ét af sportens centrale principper – at kvalifikation i form af op- og nedrykning sker på baggrund af sportslige resultater og ikke på grund af økonomisk kapital.

Kilder:

Felt