1986 var året, hvor Sveriges statsminister Olaf Palme blev skudt og dræbt på åben gade i Stockholm, en reaktor på Tjernobyl atomkraftværket eksploderer og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov lancerer glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering) – de første skridt til sammenbruddet i Østeuropa og afslutningen på Den Kolde Krig. Danmark er i ”fattigfirserne” præget af økonomisk krise med høj inflation, voldsom arbejdsløshed og store underskud på betalingsbalancen. Der er imidlertid også begivenheder at glæde sig over; Danmarks fodboldlandshold henrykker med charmerende angrebsspil og masser af mål ved VM i Mexico, men taber med 1-5 mod Spanien i 1/8-finalen. Og den 17. oktober 1986 indvies den første idrætshøjskole i Vendsyssel – Nordjyllands Idrætshøjskole.
Etablering af NIH – et langt, sejt træk med mange ildsjæle
Brønderslev – stationsbyen mellem Aalborg og Hjørring med 12.000 indbyggere – havde også i 1970’erne et mangfoldigt idræts- og foreningsliv. Blandt byens mest profilerede idrætsgrene var håndbold, bordtennis, badminton og golf. Det var derfor logisk at lokale trænere, ledere og ildsjæle fra disse foreninger med stærk politisk opbakning fra byrådet drømte om at etablere en idrætshøjskole. Den oprindelige plan i starten af 1980’erne var at etablere idrætshøjskolen uden for byen ved BI-centret, som var blevet indviet i 1976. Af forskellige årsager blev den oprindelige plan imidlertid opgivet og i stedet blev NIH meget fremsynet placeret centralt i midtbyen med gymnasium, park, tennisbaner, sygehus og Brønderslevhallen som nærmeste naboer. Skolens første forstander Tage Elkjær (1940 – 2024) blev ansat i 1984 for at sætte ekstra fart på processen. Elkjær medbragte såvel viden, erfaringer som passion for kostskole- og foreningslivet fra Idrætshøjskolen i Sønderborg og Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Og hurtigt blev der skabt stærke og forpligtende bånd mellem byens borgere, foreninger og NIH. Ingen opgave var for lille eller stor for hverken bestyrelse, støttekreds, forstander eller medarbejdere i denne pionertid: Støttekoncerter, folkeaktier, kontakt til offentlige myndigheder, valg af arkitekt og bygherre, ansættelse af personale, rekruttering af elever, udarbejdelse af undervisningsplaner, ordensregler og meget, meget andet blev løst i et forpligtende fællesskab.
Tre kerneværdier – en nordisk idrætshøjskole med krop og ånd
Allerede ved optagelse af det første elevhold i august 1986 var der fastlagt tre kerneværdier for NIH. For det første skulle alle elever gennemgå en træner- eller instruktøruddannelse i enten boldspil (fodbold, håndbold, volleyball og badminton) eller gymnastik (spring- og rytmisk gymnastik). For det andet skulle NIH også byde elever fra Færøerne, Grønland og de øvrige nordiske lande – Norge, Sverige, Island og Finland – velkomne. Og for det tredje skulle NIH’s undervisning og kostskoleliv indeholde ligeværdighed mellem det åndelige – historie, kultur, poesi, sang og foredrag – og det idrætslige. På den måde har NIH altid både i ord og handling haft fokus på højskolernes formål, nemlig at tilbyde undervisning og samvær hvor hovedsigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Masser af ”stjernestunder” og kun lidt ”ævl og kævl”
Mit første besøg på NIH var i foråret 1987 i forbindelse med et trænerkursus. Jeg var især imponeret af de flotte fysiske rammer, både idrætshal, foredragssal og ikke mindst elevværelserne med kun to senge og bad på alle værelser. Det er derfor med gode billeder på nethinden, at jeg i efteråret 1993 søgte stillingen som forstander efter Tage Elkjær som valgte at stoppe efter ti års pionertid. De otte år som NIH-forstander blev det andet ud af fem kapitler i mit arbejdsliv – et kapitel fyldt med masser af ”stjernestunder” og kun lidt ”ævl og kævl”. Blandt stjernestunderne kan nævnes masser af berigende og lærerige samtaler med dygtige medarbejdere og engagerede unge, intense debatter om vigtige samfundsanliggender, fælles sangtimer, skiture til Norge og Sverige, revyer og fester, koncerter med Bjørn Afzelius, Poul Krebs og TV2, foredrag med Ejvind Larsen, Sørine Godtfredsen og Peter AG, familiekurser og meget, meget andet. Kapitlet indeholdt imidlertid også samtaler med sårbare og umotiverede elever om udfordringer i livet, fravær og dårlig opførsel. Og der var diskussioner med lærerne om registrering af timer og prioritering af kostskoleopgaver samt bekymringer om en stor gæld til kreditforeningen.
Er der brug for og plads til NIH i fremtiden?
De seneste to årtier har jeg med dyb respekt og stor anerkendelse fulgt Nordjyllands Idrætshøjskole på afstand. Både NIH og de øvrige 10 idrætshøjskoler er i dag mindre knyttet til foreningslivet end tidligere. Udbuddet af aktiviteter, både idrætslige og ”åndelige”, har ændret sig markant i takt med, at unges idrætsvaner har bevæget sig fra mere traditionelle idrætsgrene over mod outdoor, adventure, beach sport, futsal, crossfit og fitness. Det har været meget imponerende at opleve, hvorledes NIH har bygget nye faciliteter i takt med det ændrede idrætsbillede. Jeg håber – og tror – at mange unge fra hele Danmark og Norden også fremover vil vælge et ophold på Nordjyllands Idrætshøjskole. Der er nemlig mere end nogensinde tidligere brug for dannelse – både kropslig og åndelig – stærke demokratier og forpligtende fællesskaber, både lokalt, nationalt og internationalt. ”Keep up the good work” – NIH!