Den 20-årige Konsta Helenius fra NHL-klubben Buffalo Sabres blev Finlands store helt, da han i aftes i den forlængede spilletid sikrede Finland endnu et verdensmesterskab i ishockey. Værtsnationen Schweiz havde håbet, at det endelig skulle lykkes at vinde VM-guldet efter finalenederlag ved de seneste to mesterskaber. Men den stolte hockeynation Finland ville det anderledes og sikrede sig hermed den femte VM-titel, hvor tre er vundet indenfor de seneste syv år (2019, 2022 og 2026). Suppleret med olympiske guldmedaljer i 2022 og bronzemedaljer i 2026 har Finland med et beskedent indbyggertal på 5 mio. klart overhalet ærkerivalerne ”Tre Kronor” fra Sverige, som endnu engang oplevede et meget skuffende VM.
Ishockey – Finlands nationalsport
Finland har ikke mindst på grund af klimatiske forhold med frost og sne i mere end halvdelen af året altid opnået gode internationale resultater i vintersportsgrene som langrend, biathlon og ishockey. Blandt andet af den årsag er det logisk at ishockey er Finlands nationalsport. Fodbold er også i Finland den største sportsgren med hensyn til antallet af spillere, men fodboldens popularitet som tilskuersport kommer ikke engang tæt på ishockey. I dag er ishockey klart den mest populære sportsgren i Finland, både økonomisk, tilskuer- og mediemæssigt. Mere end 100.000 børn og unge under 18 år spiller ishockey, hvor af næsten 40.000 børn og unge – 4.000 piger og 36.000 drenge – spiller ishockey i en af de 350 klubber. Denne popularitet er et vigtigt fundament for ishockeyens position i Finland. Det samme er antallet af ugentlige træningstimer blandt de unge. Mere end 70 procent af alle børne- og ungdomsspillerne i ishockey træner mindst tre gange om ugen.
Talentudvikling i verdensklasse
Talentudviklingen i finsk ishockey, både i klubberne og forbundet, er efter min mening blandt verdens bedste i holdsport. I 1970’erne oprettede ”Finnish Ice Hockey Association” (FIHA) et nationalt ishockey-træningscenter på sportsinstituttet i Vierumäki, hvor der blev afholdt regelmæssige træningslejre. Hver af regionerne i Finland sendte deres juniorhold til lejrene, og forbundet samlede juniorhold inden for forskellige aldersgrupper. Disse træningslejre udviklede sig gradvist til kernen i det finske talentudviklingsarbejde. Arbejdet var baseret på fælles træningslejre for de bedste spillere, testning og udvikling af trænere. I dag er træningslejrene for forskellige aldersgrupper stadig kernen i talentarbejdet i finsk ishockey. Dette arbejde er naturligvis suppleret af den grundlæggende udvikling af de talenterne i klubberne. Det er imidlertid på FIHA’s træningslejre at de største talenter i de forskellige aldersgrupper udtages til ungdomslandsholdene. Den mest velkendte træningslejr er “Pohjola Camp” – en årlig træningslejr i Vierumäki, der samler de mest talentfulde 14 og 15-årige spillere fra de forskellige regioner. Hvis en juniorspiller deltager i talentsystemet fra start til slut, vil han eller hun have deltaget i mere end 100 internationale kampe inden spilleren bliver seniorspiller.
Dygtige ungdomstrænere og fysisk træning med høj kvalitet
Ishockey er lighed med andre sportsgrene i Finland baseret på frivilligt arbejde i klubberne, både i storbyerne og i de mindre byer overalt i Finland. Der har altid været en stærk tradition for dygtige og veluddannede trænere i finsk ishockey. Mange trænere er uddannet på University of Jyväskylä og de har ofte mange års praktisk erfaring. I forhold til landets beskedne befolkning har Finland mange professionelle ishockeytrænere, der er meget respekterede og anerkendte – også i udlandet. Der er også en stærk tradition for systematisk analyse og forskning i finsk ishockey, både i forhold til den enkelte spiller og holdet. Både klubber og forbund har især lagt stor vægt på den fysiske del af spillet, og individuel fysisk træning har høj prioritet i træning af børn og unge. I dag har mange klubber ansat professionelle fysiske trænere til talenterne, så de kan lære at træne mere effektivt i sommersæsonen. Den målrettede og strukturerede fysiske træning er også den vigtigste årsag til, at mange unge spillere i finsk ishockey debuterer tidligt i SM-ligaen, som er blandt de bedste i verden. Det fysisk krævende spil i SM-ligaen stiller store krav til de unge spilleres kapacitet i forhold til både styrke, udholdenhed og fart. Ligeledes er det altafgørende at de unge talenter opnår en god skøjteteknik med mange tempo- og retningsskrift. Ligeledes skal spilleren i en tidlig alder kunne levere og modtage pucken under pres og i høj fart. Og så skal spilleren også kunne skyde på mål fra mange forskellige positioner.
Drømmen om NHL og Stanley Cup
Det er den unikke talentudvikling, som er grundlaget for finsk ishockeys succes ved OL og VM. Og det er også den stærke talentudvikling, som er årsagen til at mange, unge talenter fra Finland bliver rekrutteret til verdens stærkeste liga – National Hockey League. Blandt disse kan nævnes etablerede NHL-stjerner som Aleksander Barkov (Florida Panthers), Kaapo Kakko (New York Rangers) og Sebastian Aho (Carolina Hurricans), som alle debuterede i verdens stærkeste liga som 18-årige. Finland måtte således til VM 2026 undvære Sebastian Aho, som sammen med de to danske holdkammerater – Frederik Andersen og Nikolaj Ehlers – i morgen spiller Carolina Hurricans’ første finalekamp ud af syv mulige mod Las Vegas Knights om Stanley Cup – verdens fornemmeste hockeytrofæ.
Kilder:
Jari Lämsä: “Lions on the Ice: the success story of Finnish ice hockey”, pp. 152 – 167 I: Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan: Nordic Elite Sport. Same ambitions – different tracks (Universitetsforlaget, Oslo, 2012).
The Finnish Ice Hockey Association – http://www.finhockey.fi
International Ice Hockey Federation – https://www.iihf.com/en/events/2026/wm