“Ledelsesmæssige svigt” og “systemiske fejl” – men ingen juridisk ansvarsvurdering
Det fremgår af Kammeradvokatens omfattende undersøgelse at ” … der kan konstateres en række kritisable forhold i forbindelse med den ledelsesmæssige håndtering af træningsmiljøet for elitesvømmerne i perioden 2003 til 2013. Dette gælder især Dansk Svømmeunion, men også Team Danmark”. Det fremgår også at Kammeradvokaten ” … ikke har foretaget en egentlig juridisk ansvarsvurdering i forhold til organisationer eller enkeltpersoner, det være sig ansættelsesretligt, økonomisk eller i øvrigt. Når vi her refererer til ledelsesmæssige svigt, refererer vi til svigt hos organisationerne som sådan”. Undersøgelsen betoner at ” … Team Danmark er som selvejende institution en del af den offentlige forvaltning og er dermed omfattet af bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven”. Det betyder at ” … Team Danmark er forpligtet til at sikre, at organisationens økonomiske ressourcer anvendes i overensstemmelse med de formål, hvortil de er givet. Team Danmark har i den forbindelse ansvar for løbende at kontrollere, hvorvidt de enkelte specialforbund, som modtager støtte fra Team Danmark, agerer i overensstemmelse med de forventninger til tilrettelæggelsen af eliteidrætten, som er kodificeret i eliteidrætsloven”. Team Danmark har altså ikke tilsynspligt i statsretslig forstand, men handlepligt overfor samarbejdspartnere – i det konkrete tilfælde Dansk Svømmeunion – som ikke lever op til ”Lov om eliteidræt”, herunder ”Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt”, retningslinjer for vejning af svømmere og udlevering af medicin.
Behov for diskussion om – og evt. revision af – Lov om eliteidræt
Som direktør – og hermed øverste administrative ansvarlige i Team Danmark – i perioden 1.9.2006 – 17.12.2014 har jeg et medansvar for at en række kritisable forhold ikke blev ændret på tilfredsstillende vis. Der er mange årsager til de ledelsesmæssige svigt – både før og under min ansættelsesperiode – hvilket også fremgår af Kammeradvokatens undersøgelse. Ligeledes er der også mange årsager til og forklaringer på de systemiske svagheder, som undersøgelsen afdækker. Det ændrer imidlertid ikke på følgende personlige kommentar: Det er dybt beklageligt – ikke mindst for de unge svømmere, som har oplevet svigt og hvor det har fået alvorlige konsekvenser for dem i livet – at dialogen, kommunikationen og samarbejdet mellem Team Danmark og Dansk Svømmeunion på mange punkter var mangelfuld og dårligt fungerende i ovenstående periode. Ligeledes kan jeg desværre i dag også konstatere at der – både i Dansk Svømmeunion og i Team Danmark – har været ansatte som har haft viden, som de ikke har lagt frem på rette tid og sted. Det er ligeledes yderst beklageligt. Jeg håber at den meget triste og alvorlige sag om forholdene i dansk elitesvømning får lovgivningsmæssige konsekvenser til glæde og gavn for udvikling af dansk eliteidræt.
Du kan læse rapporten: ”Undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i dansk svømning” her:
- https://www.teamdanmark.dk/nyheder/2020/februar/kammeradvokatens-undersoegelse/
Derudover kan du læse om mine tidligere synspunkter og holdninger om sagen her:
“På dybt vand – Lov om eliteidræt, inhabilitet og magt-relationer” (25. april 2019)
“Fortsat på dybt vand: En redningskrans blev kastet, men uden land i sigte” (10. maj 2019)
Efterskrift (14.2.2020):
Jeg har siden offentliggørelsen af Kammeradvokatens undersøgelse: ”Undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion” (6. februar 2020), mine udtalelser i medierne (bl.a. Radio4 og BT) og ovenstående blog fået mange henvendelser – langt de fleste positive. Jeg har også efterfølgende nærlæst mine tidligere synspunkter og holdninger, både i medierne og i to tidligere blogindlæg (25. april 2019 og 10. maj 2019). Jeg fastholder gerne hver en sætning og komma i de to blogindlæg. Men naturligvis har jeg – alene og sammen med andre – brugt tid og kræfter på fleksioner, eftertanke og samtaler om undersøgelsen, som rækker helt tilbage til 2003 og fremtil idag – dvs. 3 år før og 5 år efter min ansættelse som direktør i Team Danmark.
En af mine samtaler indeholdt følgende udsagn: ”Michael – Det er meget ofte de mennesker, som råber højst om god etik og moral, som samtidig selv handler uetisk og dobbeltmoralsk”. Det udsagn har jeg tænkt en del over, bl.a. ud fra grundprincipper i en retsstat som Danmark. Et af de mest centrale grundprincipper i en retsstat er magtens tredeling, som blev omtalt af den franske filosof Montesquieu i ”De l’esprit des lois” fra 1748. Grundprincippet betyder at magten er opdelt i en udøvende magt (en regering, der leder den offentlige forvaltning), en lovgivende magt (Folketinget) og en dømmende magt (domstolene). Kammeradvokatens undersøgelse er omfattende, men den placerer ikke personligt ansvar, hverken i Dansk Svømmeunion, Team Danmark eller imellem de to parter. Kammeradvokatens undersøgelse afdækker altså ikke om der er sket overtrædelse af lovgivning. Det er imidlertid enhver persons, organisations eller institutions ret at anlægge en sag ved en domstol, såfremt man har opfattelse af et lovbrud. Og så kan domstolene – ikke offentligheden eller medierne – træffe en juridisk afgørelse, såfremt en eller flere personer, et forbund (Dansk Svømmeunion) eller en institution (Team Danmark) har overtrådt Lov om eliteidræt.
Der kan være – og er – stor forskel på god og dårlig ledelse. Og meget ofte sker de forskellige vurderinger af god og dårlig ledelse ud fra subjektive kriterier og begrænset viden. Af disse årsager vil jeg også gerne opfordre alle til at gennemlæse hele undersøgelsen fra Kammeradvokaten.
På samme måde kan der være – og er – stor forskel på eliteatleters opfattelse af trænere i internationale eliteidrætsmiljøer. F.eks. udtalte Lotte Friis – den suverænt mest vidende elitesvømmer med bl.a. OL-bronze og mange VM-medaljer i olympiske discipliner – følgende efter DR1-dokumentarer: “Mark Regan har betydet meget for mig. Han var en slags reservefar for mig. Han var der for mig, han støttede mig, han var hård ved mig. Han var den træner, som for alvor fik sat gang i min karriere og fik mig ud af en dansk boble-mentalitet. Han pressede mig til det yderste. Og det er jeg utrolig taknemmelig for. For uden ham er det ikke sikkert, at min karriere havde været ligeså fin” og ”Vi er jo alle forskellige og skal alle håndteres forskelligt. Jeg har det helt fint med at have trænet under de to trænere (Mark Regan og Paulus Wildeboer). Jeg har det helt fint med den måde, tingene foregik på. Og det er efter min overbevisning også den måde, at tingene bliver gjort på i andre store svømmenationer” (DR – 23. april 2019).
Der er mange personer – både i Dansk Svømmeunion og Team Dammark – som har ansvar for mistrivsel, herunder spiseforstyrrelse og udlevering af medicin over en periode på mere end 10 år. Der er også en del personer – både i og udenfor DS og TD – som har et medansvar for de enkelte sager i dansk elitesvømning. Af den årsag er der også nu behov for en politisk debat om en revision eller en ny lov om eliteidræt i Danmark.
